---

http://politiken.dk/indland/article332820.ece

Der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis Danmark
udbygger vindkraften, påviser Institut for Miljøvurdering i undersøgelse.

I dag dækkes cirka 23 procent af el-forbruget af snurrende vindmøller.
Men det kan øges kraftigt, vurderer Institut for Miljøvurdering,[1] der har set
på regnestykket for at hente endnu mere strøm fra vindkraften.

Gevinster ved flere vindmøller
I en analyse når instituttet frem til, at fordelene ved en udbygning af
vindenergien overstiger udgifterne, hvis vindkraften når op på 30 eller
40 procent af forbruget. Bygges der så mange møller, at de kan dække
50 procent af forbruget, er der lokalt set ikke nogen gevinst at hente.

Ses det i et større perspektiv, giver det alligevel fordele at hente 50 procent
af el-forbruget via vindenergi. I så fald vil miljøfordelene, blandt dem et mindre
udslip af CO2, imidlertid blive høstet i vore nabolande, fordi Danmark ifølge
instituttets analyse vil blive eksportør af vindkraft.

Store beløb [2]
Hvis vi får rejst så mange vindmøller, at de dækker 30 procent af vores el-forbrug,
så vil det komme til at koste 0,3 milliarder kroner. 40 procent vil koste 1,9 milliarder kroner,
mens 50 procent vil koste 5,9 milliarder kroner.

Til gengæld vil de give miljøfordele for tilsvarende eller større beløb, viser rapporten
fra Institut for Miljøvurdering.

I dag vil EU have dækket 20 procent af energibehovet af vedvarende energi senest i 2020.
Herhjemme går regeringen efter at få dækket 30 procent af forbruget i 2025.

Udbygning gået i stå
Imidlertid er udbygningen af vindkraft stort set gået i stå i Danmark.

Senest har miljøminister Connie Hedegaard (K) langet ud efter kommunerne,
fordi de ikke er hurtige nok til at få godkendt lokalplaner, der tillader nye møller.


[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Institut_for_Milj%C3%B8vurdering
Institut for Miljøvurdering er en uafhængig institution under Miljøministeriet.
Institutets formål er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde.
Institutet blev oprettet i februar 2002 med den kontroversielle Bjørn Lomborg som direktør.
Lomborg forlod stillingen i juli 2004 og blev afløst af Peter Calow.

[2] http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Olie_Gas/Danmarks_olie-_og_gasproduktion_2006/index.htm
"Skatteministeriet skønner for de kommende fem år og med et olieprisforløb på 50 US$ pr. tønde,
at statens samlede indtægter vil være omkring 17-20 mia. kr. pr. år fra 2007 til 2011."

Med 20mia. i indtægt fra nordsøen og x antal mia. i indtægt fra grønne afgifter,
ville det så ikke være passende at bruge nogle af de penge på vindmøller?


Jan Rasmussen

---

Hvis de betaler sig, hvorfor blir man så ved at give statstilskud?

---

On 28 Jun., 12:01, "Jan Rasmussen" <1...@2.3> wrote:
> http://politiken.dk/indland/article332820.ece
>
> Der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis Danmark
> udbygger vindkraften, påviser Institut for Miljøvurdering i undersøgelse.
>
> I dag dækkes cirka 23 procent af el-forbruget af snurrende vindmøller.
> Men det kan øges kraftigt, vurderer Institut for Miljøvurdering,[1] der har set
> på regnestykket for at hente endnu mere strøm fra vindkraften.
>
> Gevinster ved flere vindmøller
> I en analyse når instituttet frem til, at fordelene ved en udbygning af
> vindenergien overstiger udgifterne, hvis vindkraften når op på 30 eller
> 40 procent af forbruget. Bygges der så mange møller, at de kan dække
> 50 procent af forbruget, er der lokalt set ikke nogen gevinst at hente.
>
> Ses det i et større perspektiv, giver det alligevel fordele at hente 50 procent
> af el-forbruget via vindenergi. I så fald vil miljøfordelene, blandt dem et mindre
> udslip af CO2, imidlertid blive høstet i vore nabolande, fordi Danmark ifølge
> instituttets analyse vil blive eksportør af vindkraft.
>
> Store beløb [2]
> Hvis vi får rejst så mange vindmøller, at de dækker 30 procent af vores el-forbrug,
> så vil det komme til at koste 0,3 milliarder kroner. 40 procent vil koste 1,9 milliarder kroner,
> mens 50 procent vil koste 5,9 milliarder kroner.
>
> Til gengæld vil de give miljøfordele for tilsvarende eller større beløb, viser rapporten
> fra Institut for Miljøvurdering.
>
> I dag vil EU have dækket 20 procent af energibehovet af vedvarende energi senest i 2020.
> Herhjemme går regeringen efter at få dækket 30 procent af forbruget i 2025.
>
> Udbygning gået i stå
> Imidlertid er udbygningen af vindkraft stort set gået i stå i Danmark.
>
> Senest har miljøminister Connie Hedegaard (K) langet ud efter kommunerne,
> fordi de ikke er hurtige nok til at få godkendt lokalplaner, der tillader nye møller.
>
> [1]http://da.wikipedia.org/wiki/Institut_for_Milj%C3%B8vurdering
> Institut for Miljøvurdering er en uafhængig institution under Miljøministeriet.
> Institutets formål er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde.
> Institutet blev oprettet i februar 2002 med den kontroversielle Bjørn Lomborg som direktør.
> Lomborg forlod stillingen i juli 2004 og blev afløst af Peter Calow.
>
> [2]http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Olie_Gas/Danmarks_olie-_og_g....
> "Skatteministeriet skønner for de kommende fem år og med et olieprisforløb på 50 US$ pr. tønde,
> at statens samlede indtægter vil være omkring 17-20 mia. kr. pr. år fra 2007 til 2011."
>
> Med 20mia. i indtægt fra nordsøen og x antal mia. i indtægt fra grønne afgifter,
> ville det så ikke være passende at bruge nogle af de penge på vindmøller?
>
> Jan Rasmussen

Er det ønskeligt med så mange vindmøller der ville være med 50%
dækning? Vi skal jo også tage hensyn til landskabet og lydniveauet og
da det ville kræve at vi sælger en masse strøm når det blæser meget
(kan vi oplagre det hele?) giver det alligevel kun mening, hvis vores
nabolande ikke også udbygger deres vindmøllepark. Måske skulle vi,
alle landende i EU, hver have en vis mængde vindmøller og så nogle
store fælles atomkraftværker som alle betaler til og nyder af. Eller
skal vi bare lære at lagre og udnytte strømmen bedre? Når der i en
region i Danmark produceres meget vindmøllestrøm, sendes strømmen så
ud på et lokalt net kun, eller kan den sendes til hele landet så det
ikke bliver nødvendigt at brænde kul andre steder?

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse news:1183032225.864781.293600@k29g2000hsd.googlegroups.com...
On 28 Jun., 12:01, "Jan Rasmussen" <1...@2.3> wrote:


> Er det ønskeligt med så mange vindmøller der ville være med 50%
> dækning? Vi skal jo også tage hensyn til landskabet og lydniveauet

Jeg forestiller mig helt klart at det skal være havmølleparker
som: http://www.hornsrev.dk/ http://www.middelgrund.com/ osv.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/12/17/095918.htm
Nye vindmølleparker i danske farvande

"Der skal nu findes nye steder, hvor der kan placeres havvindmølleparker.
Et særligt udvalg under Energistyrelsen får opgaven med at fine de nye steder.
Horns Rev i Nordsøen ud for Blåvands Huk og Rødsand i Østersøen syd for Lolland
huser for øjeblikket hver en vindmøllepark, og begge steder er en ny park under projektering.

Østersøen, Storebælt og Kattegat i søgelyset
Derudover har Østersøen ved Sydfalster, Omø Stålgrunde i Storebælt og et område i Kattegat
syd for Læsø været i søgelyset i den hidtidige havvindmøllehandlingsplan fra 1997.

Desuden skal udvalget se på, hvordan nye vindkraftværker på havet kan tilsluttes
elnettet på den mest effektive og økonomiske måde."

> da det ville kræve at vi sælger en masse strøm når det blæser meget
>(kan vi oplagre det hele?) giver det alligevel kun mening, hvis vores
> nabolande ikke også udbygger deres vindmøllepark. Måske skulle vi,
> alle landende i EU, hver have en vis mængde vindmøller og så nogle
> store fælles atomkraftværker som alle betaler til og nyder af. Eller
> skal vi bare lære at lagre og udnytte strømmen bedre? Når der i en
> region i Danmark produceres meget vindmøllestrøm, sendes strømmen så
> ud på et lokalt net kun, eller kan den sendes til hele landet så det
> ikke bliver nødvendigt at brænde kul andre steder?

Jeg forestiller mig også at vi satser på solceller - http://www.sol300.dk/
Damm, nu har de fjernet video'en, den var ellers god til at forklare alle aspecter
som pris, installation, energi ved nettilsluttet anlæg.

"I 1998 blev det hidtil største danske solcelle-projekt, SOL-300, sat i gang og fortsætter til 2001.
SOL-300 er et af de største projekter af sin art i Europa, og bygger på erfaringerne fra det danske projekt
SOLBYEN (1996-1999), hvor 30 parcelhuse blev forsynet med solcelleanlæg."

http://www.sol1000.dk/ er også afsluttet, køre videre på
http://www.energimidt.dk/emweb/Privat/Alternativ+energi/Solceller/

Atom kraft i Danmark er jeg ikke meget for, vi kan ikke engang
finde ud af drive en velfungerende S-tog system, uden konstante problemer
med nedfaldende køreledninger og fejende signaler, ved en smule kule og varme
går det helt galt.

Atomkraft i Danmark ser jeg som den sidste løsning når Sol & Vind
er udnyttet til fulde.

Ja Ja jeg ved godt at Frankrig 'køre med klatten'

Nuclear Power:
http://www.uic.com.au/nip28.htm
France derives 75% of its electricity from nuclear energy.
France has 59 nuclear reactors.

Jan Rasmussen

---

On 28 Jun., 14:03, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 28 Jun., 12:01, "Jan Rasmussen" <1...@2.3> wrote:
>
>
>
>
>
> >http://politiken.dk/indland/article332820.ece
>
> > Der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis Danmark
> > udbygger vindkraften, påviser Institut for Miljøvurdering i undersøgelse.
>
> > I dag dækkes cirka 23 procent af el-forbruget af snurrende vindmøller.
> > Men det kan øges kraftigt, vurderer Institut for Miljøvurdering,[1] der har set
> > på regnestykket for at hente endnu mere strøm fra vindkraften.
>
> > Gevinster ved flere vindmøller
> > I en analyse når instituttet frem til, at fordelene ved en udbygning af
> > vindenergien overstiger udgifterne, hvis vindkraften når op på 30 eller
> > 40 procent af forbruget. Bygges der så mange møller, at de kan dække
> > 50 procent af forbruget, er der lokalt set ikke nogen gevinst at hente.
>
> > Ses det i et større perspektiv, giver det alligevel fordele at hente 50 procent
> > af el-forbruget via vindenergi. I så fald vil miljøfordelene, blandt dem et mindre
> > udslip af CO2, imidlertid blive høstet i vore nabolande, fordi Danmark ifølge
> > instituttets analyse vil blive eksportør af vindkraft.
>
> > Store beløb [2]
> > Hvis vi får rejst så mange vindmøller, at de dækker 30 procent af vores el-forbrug,
> > så vil det komme til at koste 0,3 milliarder kroner. 40 procent vil koste 1,9 milliarder kroner,
> > mens 50 procent vil koste 5,9 milliarder kroner.
>
> > Til gengæld vil de give miljøfordele for tilsvarende eller større beløb, viser rapporten
> > fra Institut for Miljøvurdering.
>
> > I dag vil EU have dækket 20 procent af energibehovet af vedvarende energi senest i 2020.
> > Herhjemme går regeringen efter at få dækket 30 procent af forbruget i 2025.
>
> > Udbygning gået i stå
> > Imidlertid er udbygningen af vindkraft stort set gået i stå i Danmark.
>
> > Senest har miljøminister Connie Hedegaard (K) langet ud efter kommunerne,
> > fordi de ikke er hurtige nok til at få godkendt lokalplaner, der tillader nye møller.
>
> > [1]http://da.wikipedia.org/wiki/Institut_for_Milj%C3%B8vurdering
> > Institut for Miljøvurdering er en uafhængig institution under Miljøministeriet.
> > Institutets formål er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde.
> > Institutet blev oprettet i februar 2002 med den kontroversielle Bjørn Lomborg som direktør.
> > Lomborg forlod stillingen i juli 2004 og blev afløst af Peter Calow.
>
> > [2]http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Olie_Gas/Danmarks_olie-_og_g...
> > "Skatteministeriet skønner for de kommende fem år og med et olieprisforløb på 50 US$ pr. tønde,
> > at statens samlede indtægter vil være omkring 17-20 mia. kr. pr. år fra 2007 til 2011."
>
> > Med 20mia. i indtægt fra nordsøen og x antal mia. i indtægt fra grønne afgifter,
> > ville det så ikke være passende at bruge nogle af de penge på vindmøller?
>
> > Jan Rasmussen
>
> Er det ønskeligt med så mange vindmøller der ville være med 50%
> dækning? Vi skal jo også tage hensyn til landskabet og lydniveauet og
> da det ville kræve at vi sælger en masse strøm når det blæser meget
> (kan vi oplagre det hele?) giver det alligevel kun mening, hvis vores
> nabolande ikke også udbygger deres vindmøllepark. Måske skulle vi,
> alle landende i EU, hver have en vis mængde vindmøller og så nogle
> store fælles atomkraftværker som alle betaler til og nyder af. Eller
> skal vi bare lære at lagre og udnytte strømmen bedre? Når der i en
> region i Danmark produceres meget vindmøllestrøm, sendes strømmen så
> ud på et lokalt net kun, eller kan den sendes til hele landet så det
> ikke bliver nødvendigt at brænde kul andre steder?- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Først nu så jeg linket, hvor der også er følgende link om lagring af
energien i brint. Europas første brinanlæg, siges det, er netop blevet
fremstillet af Baltic Sea Solution.

http://politiken.dk/indland/article309013.ece

---

On 28 Jun., 15:01, "Jan Rasmussen" <1...@2.3> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelsenews:1183032225.864781.293600@k29g2000hsd.googlegroups.com...
> On 28 Jun., 12:01, "Jan Rasmussen" <1...@2.3> wrote:
>
> > Er det ønskeligt med så mange vindmøller der ville være med 50%
> > dækning? Vi skal jo også tage hensyn til landskabet og lydniveauet
>
> Jeg forestiller mig helt klart at det skal være havmølleparker
> som:http://www.hornsrev.dk/ http://www.middelgrund.com/ osv.
>
> http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/12/17/095918.htm
> Nye vindmølleparker i danske farvande

Jeg glemte ordet 'nauren'. der skal tages hensyn til områder med
sandbanker som bruges af sæler og fugle, og måske i det hele taget
steder med en middeltor havdybde som tillader lys at nå bunden. Men
der er sikkert områder tilbage hvor man kan bygge uden det skaber for
mange problemer.

Havet er et enormt område uden mange statiske støjsendere. Det skal
man sørge for det bliver ved med.
>
> "Der skal nu findes nye steder, hvor der kan placeres havvindmølleparker.
> Et særligt udvalg under Energistyrelsen får opgaven med at fine de nye steder.
> Horns Rev i Nordsøen ud for Blåvands Huk og Rødsand i Østersøen syd for Lolland
> huser for øjeblikket hver en vindmøllepark, og begge steder er en ny park under projektering.
>
> Østersøen, Storebælt og Kattegat i søgelyset
> Derudover har Østersøen ved Sydfalster, Omø Stålgrunde i Storebælt og et område i Kattegat
> syd for Læsø været i søgelyset i den hidtidige havvindmøllehandlingsplan fra 1997.
>
> Desuden skal udvalget se på, hvordan nye vindkraftværker på havet kan tilsluttes
> elnettet på den mest effektive og økonomiske måde."

Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.
>
> > da det ville kræve at vi sælger en masse strøm når det blæser meget
> >(kan vi oplagre det hele?) giver det alligevel kun mening, hvis vores
> > nabolande ikke også udbygger deres vindmøllepark. Måske skulle vi,
> > alle landende i EU, hver have en vis mængde vindmøller og så nogle
> > store fælles atomkraftværker som alle betaler til og nyder af. Eller
> > skal vi bare lære at lagre og udnytte strømmen bedre? Når der i en
> > region i Danmark produceres meget vindmøllestrøm, sendes strømmen så
> > ud på et lokalt net kun, eller kan den sendes til hele landet så det
> > ikke bliver nødvendigt at brænde kul andre steder?
>
> Jeg forestiller mig også at vi satser på solceller -http://www.sol300..dk/

Ville også være smart på store lagerbygninger. Lad staten etablere
nogle til bla. dette formål. De giver forresten også en del strøm i
gråvejr.

> Damm, nu har de fjernet video'en, den var ellers god til at forklare alle aspecter
> som pris, installation, energi ved nettilsluttet anlæg.
>
> "I 1998 blev det hidtil største danske solcelle-projekt, SOL-300, sat i gang og fortsætter til 2001.
> SOL-300 er et af de største projekter af sin art i Europa, og bygger på erfaringerne fra det danske projekt
> SOLBYEN (1996-1999), hvor 30 parcelhuse blev forsynet med solcelleanlæg.."
>
> http://www.sol1000.dk/ er også afsluttet, køre videre påhttp://www.energimidt.dk/emweb/Privat/Alternativ+energi/Solceller/
>
> Atom kraft i Danmark er jeg ikke meget for, vi kan ikke engang
> finde ud af drive en velfungerende S-tog system, uden konstante problemer
> med nedfaldende køreledninger og fejende signaler, ved en smule kule og varme
> går det helt galt.
>
> Atomkraft i Danmark ser jeg som den sidste løsning når Sol & Vind
> er udnyttet til fulde.
>
> Ja Ja jeg ved godt at Frankrig 'køre med klatten'
>
> Nuclear Power:http://www.uic.com.au/nip28.htm
> France derives 75% of its electricity from nuclear energy.
> France has 59 nuclear reactors.
>
> Jan Rasmussen

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse news:1183038369.194640.42000@n2g2000hse.googlegroups.com...

> Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.

I forhold til at trække kabler, så er brint en dårlig løsning,
Brint er meget flygtigt(hedder det dét?), da det er universet mindste molekyle,
jeg mener at have læst at det eksisterende naturgasnet ikke kan
bruges til at transportere brint uden for stor udsivning.

http://da.wikipedia.org/wiki/Metan CH4
http://da.wikipedia.org/wiki/Hydrogen H

> Ville også være smart på store lagerbygninger. Lad staten etablere
> nogle til bla. dette formål.

Et Godt eksempel, altanerne har også indbygget solceller, tag konstruktionen kunne være pænere.
http://www.energimidt.dk/emweb/Privat/Alternativ+energi/Solceller/solgaarden.htm

Staten? ,,hmm de kunne starte med ikke at kræve 25% i moms

>> Damm, nu har de fjernet video'en, den var ellers god til at forklare alle aspecter
>> som pris, installation, energi ved nettilsluttet anlæg.

Nu fant jeg en stump af video'en på http://www.dr.dk/videnskabold/principia/sol.wmv 1:49min.
orginalen var på 30min.

Jan Rasmussen

---

Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:1183038369.194640.42000@n2g2000hse.googlegroups.com...
>
> > Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.
>
> I forhold til at trække kabler, så er brint en dårlig løsning, Brint er
> meget flygtigt(hedder det dét?), da det er universet mindste molekyle, jeg
> mener at have læst at det eksisterende naturgasnet ikke kan bruges til at
> transportere brint uden for stor udsivning.
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Metan CH4 Hydrogen H

Det er rigtigt nok at de nuværende naturgasledinger ikke er anvendelige
til at transportere brint, men det kan sagtens lade sig gøre at bygge et
net der kan, her kan f.eks. anvendes stålrør.
--
Jesper

---

Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

> http://politiken.dk/indland/article332820.ece
>
> Der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis Danmark udbygger
> vindkraften, påviser Institut for Miljøvurdering i undersøgelse.
>
> I dag dækkes cirka 23 procent af el-forbruget af snurrende vindmøller. Men
> det kan øges kraftigt, vurderer Institut for Miljøvurdering,[1] der har
> set på regnestykket for at hente endnu mere strøm fra vindkraften.
>
> Gevinster ved flere vindmøller I en analyse når instituttet frem til, at
> fordelene ved en udbygning af vindenergien overstiger udgifterne, hvis
> vindkraften når op på 30 eller 40 procent af forbruget. Bygges der så
> mange møller, at de kan dække 50 procent af forbruget, er der lokalt set
> ikke nogen gevinst at hente.
>
> Ses det i et større perspektiv, giver det alligevel fordele at hente 50
> procent af el-forbruget via vindenergi. I så fald vil miljøfordelene,
> blandt dem et mindre udslip af CO2, imidlertid blive høstet i vore
> nabolande, fordi Danmark ifølge instituttets analyse vil blive eksportør
> af vindkraft.
>
> Store beløb [2] Hvis vi får rejst så mange vindmøller, at de dækker 30
> procent af vores el-forbrug, så vil det komme til at koste 0,3 milliarder
> kroner. 40 procent vil koste 1,9 milliarder kroner, mens 50 procent vil
> koste 5,9 milliarder kroner.
>
> Til gengæld vil de give miljøfordele for tilsvarende eller større beløb,
> viser rapporten fra Institut for Miljøvurdering.
>
> I dag vil EU have dækket 20 procent af energibehovet af vedvarende energi
> senest i 2020. Herhjemme går regeringen efter at få dækket 30 procent af
> forbruget i 2025.
>
> Udbygning gået i stå Imidlertid er udbygningen af vindkraft stort set gået
> i stå i Danmark.
>
> Senest har miljøminister Connie Hedegaard (K) langet ud efter kommunerne,
> fordi de ikke er hurtige nok til at få godkendt lokalplaner, der tillader
> nye møller.
>
>
> [1] http://da.wikipedia.org/wiki/Institut_for_Milj%C3%B8vurdering Institut
> for Miljøvurdering er en uafhængig institution under Miljøministeriet.
> Institutets formål er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk
> mest effektive måde. Institutet blev oprettet i februar 2002 med den
> kontroversielle Bjørn Lomborg som direktør. Lomborg forlod stillingen i
> juli 2004 og blev afløst af Peter Calow.
>
> [2]
> http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Olie_Gas/Danmarks_olie-_og_gaspro
> duktion_2006/index.htm "Skatteministeriet skønner for de kommende fem år
> og med et olieprisforløb på 50 US$ pr. tønde, at statens samlede indtægter
> vil være omkring 17-20 mia. kr. pr. år fra 2007 til 2011."
>
> Med 20mia. i indtægt fra nordsøen og x antal mia. i indtægt fra grønne
> afgifter, ville det så ikke være passende at bruge nogle af de penge på
> vindmøller?
>
>
> Jan Rasmussen

Hvormeget opgøres skaden på den landskabelige skønhed, som møllerne
forårsager, sig til?

Du er vel godt klar over at en stor atomreaktor (1700 KW) kan producere
mere end det dobbelte mængde strøm af hvad Danmarks samlede
vindmøllepark i dag kan præstere?

--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse news:1i0fd3t.14cu0y4e1p6f0N%spambuster@users.toughguy.net...

> Hvormeget opgøres skaden på den landskabelige skønhed, som møllerne
> forårsager, sig til?

Landskabelige skønhed 20km ud i vandet?

Jeg syntes at vindmøller er flotte, ved rigtige placeringer.

http://www.ens.dk/sw48712.asp
Plads på havet til at fordoble Danmarks vindkraft kapacitet.
"Det er muligt at finde egnede placeringer på havet til at fordoble den
danske vindmøllekapacitet, uden at det kommer til at ramme vitale miljøhensyn.
Udvalget for fremtidens havvindmøller, som Energistyrelsen har nedsat på opfordring
fra transport- og energiminister Flemming Hansen, har i sin rapport om Fremtidens
Havmølleplaceringer 2025 kortlagt de steder, hvor store vindkraftværker på 200 MW
ikke kolliderer med andre interesser.


> Du er vel godt klar over at en stor atomreaktor (1700 KW) kan producere
> mere end det dobbelte mængde strøm af hvad Danmarks samlede
> vindmøllepark i dag kan præstere?

Lyder rimeligt, hvis du altså har skrevet forkert og der skal stå 1700MW
http://www.ens.dk/sw48712.asp
"Med omkring 425 MW havvindmøller i drift og yderligere 400 MW på vej
har Danmark opbygget en unik position inden for udbygning med havvindmøller.

Jan Rasmussen

---

Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i0fd3t.14cu0y4e1p6f0N%spambuster@users.toughguy.net...
>
> > Hvormeget opgøres skaden på den landskabelige skønhed, som møllerne
> > forårsager, sig til?
>
> Landskabelige skønhed 20km ud i vandet?
>
> Jeg syntes at vindmøller er flotte, ved rigtige placeringer.
>
> http://www.ens.dk/sw48712.asp Plads på havet til at fordoble Danmarks
> vindkraft kapacitet. "Det er muligt at finde egnede placeringer på havet
> til at fordoble den danske vindmøllekapacitet, uden at det kommer til at
> ramme vitale miljøhensyn. Udvalget for fremtidens havvindmøller, som
> Energistyrelsen har nedsat på opfordring fra transport- og energiminister
> Flemming Hansen, har i sin rapport om Fremtidens Havmølleplaceringer 2025
> kortlagt de steder, hvor store vindkraftværker på 200 MW ikke kolliderer
> med andre interesser.

En 300 m høj mølle kan ses mindst 69 km væk (kvadratroden af møllens
højde i m * 4 + kvadratroden af højden af jordpunktet over havet i m *
4).

Hertil kommer forstyrrelse af fugleliv, sæler mv. Jeg er ikke sikker på
at store havvindmølleparker er i overensstemmelse med EUs
fuglebeskyttelsesdirektiv.

200 MW vind = 50 MW atomenergi pga vindkraftens meget lave
kapacitetsgrad (22%, det er det firdobbelte for atomenergis vedkommende)
Det er 1/34 af hvad en stor atomreaktor kan levere.
>
>
> > Du er vel godt klar over at en stor atomreaktor (1700 KW) kan producere
> > mere end det dobbelte mængde strøm af hvad Danmarks samlede
> > vindmøllepark i dag kan præstere?
>
> Lyder rimeligt, hvis du altså har skrevet forkert og der skal stå 1700MW
> http://www.ens.dk/sw48712.asp
> "Med omkring 425 MW havvindmøller i drift og yderligere 400 MW på vej
> har Danmark opbygget en unik position inden for udbygning med havvindmøller.
>
> Jan Rasmussen

425 MW + 400 MW = 825 MW vind = 206,25MW atomenergi eller 1/8 af en stor
atomreaktor.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse news:1i0fhzz.tdnglpqju3vN%spambuster@users.toughguy.net...
> Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

>> http://www.ens.dk/sw48712.asp Plads på havet til at fordoble Danmarks
>> vindkraft kapacitet. "Det er muligt at finde egnede placeringer på havet
>> til at fordoble den danske vindmøllekapacitet, uden at det kommer til at
>> ramme vitale miljøhensyn. Udvalget for fremtidens havvindmøller, som
>> Energistyrelsen har nedsat på opfordring fra transport- og energiminister
>> Flemming Hansen, har i sin rapport om Fremtidens Havmølleplaceringer 2025
>> kortlagt de steder, hvor store vindkraftværker på 200 MW ikke kolliderer
>> med andre interesser.
>
> En 300 m høj mølle kan ses mindst 69 km væk (kvadratroden af møllens
> højde i m * 4 + kvadratroden af højden af jordpunktet over havet i m *
> 4).

Hvor finder du noget om 300m høje møller ?

Vestas største produkt er V90-3MW som er ca. 100m høj.
http://www.vestas.com/vestas/northern_europe/da-DK/Products/Wind_turbines/V90_3_0.htm


> 825 MW vind = 206,25MW atomenergi eller 1/8 af en stor atomreaktor.

25% -- wikipedia siger 35%,

Mere vigtigt er det at 1000kw vindkraft svare til 500kw kulfyret.

http://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power
"A well-sited wind generator will have a capacity factor of about 35%.
This compares to typical capacity factors of 90% for nuclear plants,
70% for coal plants, and 30% for oil plants.[3] When comparing the
size of wind turbine plants to fueled power plants, it is important to note
that 1000 kW of wind-turbine potential power would be expected to produce
as much energy in a year as approximately 500 kW of coal-fired generation."


Jan Rasmussen

---

Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i0fhzz.tdnglpqju3vN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:
>
> >> http://www.ens.dk/sw48712.asp Plads på havet til at fordoble Danmarks
> >> vindkraft kapacitet. "Det er muligt at finde egnede placeringer på havet
> >> til at fordoble den danske vindmøllekapacitet, uden at det kommer til at
> >> ramme vitale miljøhensyn. Udvalget for fremtidens havvindmøller, som
> >> Energistyrelsen har nedsat på opfordring fra transport- og energiminister
> >> Flemming Hansen, har i sin rapport om Fremtidens Havmølleplaceringer 2025
> >> kortlagt de steder, hvor store vindkraftværker på 200 MW ikke kolliderer
> >> med andre interesser.
> >
> > En 300 m høj mølle kan ses mindst 69 km væk (kvadratroden af møllens
> > højde i m * 4 + kvadratroden af højden af jordpunktet over havet i m *
> > 4).
>
> Hvor finder du noget om 300m høje møller ?
>
> Vestas største produkt er V90-3MW som er ca. 100m høj.
> http://www.vestas.com/vestas/northern_europe/da-DK/Products/Wind_turbines/
> V90_3_0.htm

Vestas størst mølle er på 3 MW, de største der er opstillet i Danmark er på
3,6 MW og i verden i dag er den på 6 MW og 10 MW er på vej. Møllerne bliver
højere, meget højere. I dag er den højeste mølle målt til toppen af
vingespidsen 205 m.
http://www.speciaal-transport-magazine.com/www/news.asp?ID=66878&L=uk&rubr=

Men lad os bare regne på en 100 m høj mølle: Den kan ses på mindst 40 km
afstand!(Kvadratroden af 100 * 4)
>
>
> > 825 MW vind = 206,25MW atomenergi eller 1/8 af en stor atomreaktor.
>
> 25% -- wikipedia siger 35%,
>
> Mere vigtigt er det at 1000kw vindkraft svare til 500kw kulfyret.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power
> "A well-sited wind generator will have a capacity factor of about 35%.
> This compares to typical capacity factors of 90% for nuclear plants,
> 70% for coal plants, and 30% for oil plants.[3] When comparing the
> size of wind turbine plants to fueled power plants, it is important to note
> that 1000 kW of wind-turbine potential power would be expected to produce
> as much energy in a year as approximately 500 kW of coal-fired generation."
>
>
> Jan Rasmussen

I Danmark er kapacitetsfaktoren 22%

Der er pr. ultimo januar 2007 opstillet 5.267 møller i Danmark med en
samlet effekt på 3.135 MW.

http://www.windpower.org/da/stats/capacityDK.htm

Og de producerede i 2006 6.108 GWh

http://www.windpower.org/da/stats/shareofconsumption.htm

Så med en effekt på 3.135 MW er den maximale årsproduktion 3.135 * 8.760 =
27.462.600 MWh eller 27.462,6 GWh.

Så kapacitetsfaktoren er 6.108/27.462,6 * 100 = 22,24115706453%

For kulfyrede kraftværker er kapacitetsfaktoren typisk 70-75%, men med
kulfyrede kraftværker er man som producent i høj grad selv med til at
bestemme hvornår kraftværket skal stoppes for vedligeholdelse, det er
unormalt at alle dine kulfyrede kraftværker går ned på samme tid. Det er
det ikke med vindmøller. Hvis ikke det blæser, så er der ingen møller som
producerer noget.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse news:1i0fvtx.1ezjbrqw3sptfN%spambuster@users.toughguy.net...

> Men lad os bare regne på en 100 m høj mølle: Den kan ses på mindst 40 km
> afstand!(Kvadratroden af 100 * 4)

Jeg kan også se barsebeck fra københavn, eller skortsstenende fra amager værket,
er det ikke prisen for at leve i et modernet samfund ?

http://www.kaj.dk/images/Barseb.jpg
http://www.photo-gallery.dk/oversigt/arbejdsmiljoeer/el_&_varme/image/amagervaerket-06.jpg

> I Danmark er kapacitetsfaktoren 22%
> Så kapacitetsfaktoren er 6.108/27.462,6 * 100 = 22,24115706453%

Roger that,,,


Jan Rasmussen

---

Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i0fvtx.1ezjbrqw3sptfN%spambuster@users.toughguy.net...
>
> > Men lad os bare regne på en 100 m høj mølle: Den kan ses på mindst 40 km
> > afstand!(Kvadratroden af 100 * 4)
>
> Jeg kan også se barsebeck fra københavn, eller skortsstenende fra amager
> værket, er det ikke prisen for at leve i et modernet samfund ?
>
> http://www.kaj.dk/images/Barseb.jpg
> http://www.photo-gallery.dk/oversigt/arbejdsmiljoeer/el_&_varme/image/amag
> http://www.ervaerket-06.jpg
>
> > I Danmark er kapacitetsfaktoren 22%
> > Så kapacitetsfaktoren er 6.108/27.462,6 * 100 = 22,24115706453%
>
> Roger that,,,
>
>
> Jan Rasmussen

Du kan se ét Basebäck, du kan se ét sæt skorskene fra Amagerværket, men
vi taler om en *skov* af møller med stort vingefang så de virkligt
fylder noget i landskabet.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse news:1i0g7mh.uu88ejcqjbs6N%spambuster@users.toughguy.net...
> Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

>> Jeg kan også se barsebeck fra københavn, eller skortsstenende fra amager
>> værket, er det ikke prisen for at leve i et modernet samfund ?
>>
>> http://www.kaj.dk/images/Barseb.jpg
>> http://www.photo-gallery.dk/oversigt/arbejdsmiljoeer/el_&_varme/image/amagervaerket-06.jpg

> Du kan se ét Basebäck, du kan se ét sæt skorskene fra Amagerværket, men
> vi taler om en *skov* af møller med stort vingefang så de virkligt
> fylder noget i landskabet.

Hvis det er ligesom dette, så syntes jeg at er tabet til at bære,
men det er selvfølgelig en smagssag.

http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/horns-rev-visualisering.htm
http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/visu-Image21.jpg
http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/visu-Image20.jpg
http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/visu-Image23.jpg

Jan Rasmussen

---

Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i0g7mh.uu88ejcqjbs6N%spambuster@users.toughguy.net...
> > Jan Rasmussen <1@2.3> wrote:
>
> >> Jeg kan også se barsebeck fra københavn, eller skortsstenende fra
> >> amager værket, er det ikke prisen for at leve i et modernet samfund ?
> >>
> >> http://www.kaj.dk/images/Barseb.jpg
> >> http://www.photo-gallery.dk/oversigt/arbejdsmiljoeer/el_&_varme/image/a
> >> http://www.magervaerket-06.jpg
>
> > Du kan se ét Basebäck, du kan se ét sæt skorskene fra Amagerværket, men
> > vi taler om en *skov* af møller med stort vingefang så de virkligt
> > fylder noget i landskabet.
>
> Hvis det er ligesom dette, så syntes jeg at er tabet til at bære,
> men det er selvfølgelig en smagssag.
>
> http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/horns-rev-visualisering.htm
> http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/visu-Image21.jpg
> http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/visu-Image20.jpg
> http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/visu-Image23.jpg
>
> Jan Rasmussen

Prøv engang at kigge på det store billede af visualiseringen set fra Blåvands Huk:

http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/images-til-siden/eftervisualisering/Blaavands%20Huk_visu.jpg

Her kan du virkeligt se skoven af vindmøller, udsigten over åbent hav er totalt ødelagt.
--
Jesper

---

On 28 Jun., 17:49, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
> Jan Rasmussen <1...@2.3> wrote:
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> >news:1183038369.194640.42000@n2g2000hse.googlegroups.com...
>
> > > Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.
>
> > I forhold til at trække kabler, så er brint en dårlig løsning, Brint er
> > meget flygtigt(hedder det dét?), da det er universet mindste molekyle, jeg
> > mener at have læst at det eksisterende naturgasnet ikke kan bruges til at
> > transportere brint uden for stor udsivning.
>
> >http://da.wikipedia.org/wiki/Metan CH4 Hydrogen H
>
> Det er rigtigt nok at de nuværende naturgasledinger ikke er anvendelige
> til at transportere brint, men det kan sagtens lade sig gøre at bygge et
> net der kan, her kan f.eks. anvendes stålrør.

Hvad bruges der til gassen i dag? En anden ulempe ved at transporterer
brint i gasledning vil jeg tro er at hvis der går hul et sted og
brintten antændes vil brint og iltgassen forvandles til vand så
lufttrykket bliver mindre og forbrændingen kan brede sig til resten af
ledningen og ikke kun der hvor hullet sidder, eller der kan sive vand
ind. Vi kunne lade havmøllerne lave strøm og landmøllerne brint som
fragtes væk i tankbiler.

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> On 28 Jun., 17:49, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
> > Jan Rasmussen <1...@2.3> wrote:
> > > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> > >news:1183038369.194640.42000@n2g2000hse.googlegroups.com...
> >
> > > > Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.
> >
> > > I forhold til at trække kabler, så er brint en dårlig løsning, Brint er
> > > meget flygtigt(hedder det dét?), da det er universet mindste molekyle, jeg
> > > mener at have læst at det eksisterende naturgasnet ikke kan bruges til at
> > > transportere brint uden for stor udsivning.
> >
> > >http://da.wikipedia.org/wiki/Metan CH4 Hydrogen H
> >
> > Det er rigtigt nok at de nuværende naturgasledinger ikke er anvendelige
> > til at transportere brint, men det kan sagtens lade sig gøre at bygge et
> > net der kan, her kan f.eks. anvendes stålrør.
>
> Hvad bruges der til gassen i dag? En anden ulempe ved at transporterer
> brint i gasledning vil jeg tro er at hvis der går hul et sted og
> brintten antændes vil brint og iltgassen forvandles til vand så
> lufttrykket bliver mindre og forbrændingen kan brede sig til resten af
> ledningen og ikke kun der hvor hullet sidder, eller der kan sive vand
> ind. Vi kunne lade havmøllerne lave strøm og landmøllerne brint som
> fragtes væk i tankbiler.

Nej, der dannes knaldgas, som kan forårsage eksplosioner. Brinten i
ledningen bliver ikke berørt, sålænge den ikke blandes med ilt. Og det
gør den ikke, da trykket i ledningsnettet er større end i atmosfæren.

Det meste af tiden laver en vindmølle ingenting, forsyningssikkerheden
for el er meget, meget ringe ved brug af vindmøllestrøm.
--
Jesper

---

On 28 Jun., 20:06, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
> Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On 28 Jun., 17:49, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
> > > Jan Rasmussen <1...@2.3> wrote:
> > > > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> > > >news:1183038369.194640.42000@n2g2000hse.googlegroups.com...
>
> > > > > Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.
>
> > > > I forhold til at trække kabler, så er brint en dårlig løsning, Brint er
> > > > meget flygtigt(hedder det dét?), da det er universet mindste molekyle, jeg
> > > > mener at have læst at det eksisterende naturgasnet ikke kan bruges til at
> > > > transportere brint uden for stor udsivning.
>
> > > >http://da.wikipedia.org/wiki/Metan CH4 Hydrogen H
>
> > > Det er rigtigt nok at de nuværende naturgasledinger ikke er anvendelige
> > > til at transportere brint, men det kan sagtens lade sig gøre at bygge et
> > > net der kan, her kan f.eks. anvendes stålrør.
>
> > Hvad bruges der til gassen i dag? En anden ulempe ved at transporterer
> > brint i gasledning vil jeg tro er at hvis der går hul et sted og
> > brintten antændes vil brint og iltgassen forvandles til vand så
> > lufttrykket bliver mindre og forbrændingen kan brede sig til resten af
> > ledningen og ikke kun der hvor hullet sidder, eller der kan sive vand
> > ind. Vi kunne lade havmøllerne lave strøm og landmøllerne brint som
> > fragtes væk i tankbiler.
>
> Nej, der dannes knaldgas, som kan forårsage eksplosioner. Brinten i
> ledningen bliver ikke berørt, sålænge den ikke blandes med ilt. Og det
> gør den ikke, da trykket i ledningsnettet er større end i atmosfæren.

Sådan skulle det helst gå, men hvis der nu kommer et stort hul bliver
omtalte ulykke mere sandsynlig. Det er måske ikke sandsynligt det
sker, men den teorestiske mulighed gør at brinttransport via
gasledninger måske bør undgås
>
> Det meste af tiden laver en vindmølle ingenting, forsyningssikkerheden
> for el er meget, meget ringe ved brug af vindmøllestrøm.

Heldigvis kan man skrue op og ned for kraftværkerne.

---

On 28 Jun., 20:39, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 28 Jun., 20:06, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
>
>
>
>
>
> > Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > On 28 Jun., 17:49, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
> > > > Jan Rasmussen <1...@2.3> wrote:
> > > > > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> > > > >news:1183038369.194640.42000@n2g2000hse.googlegroups.com...
>
> > > > > > Forhåbentlig begynder man også at bruge brintanlæg.
>
> > > > > I forhold til at trække kabler, så er brint en dårlig løsning, Brint er
> > > > > meget flygtigt(hedder det dét?), da det er universet mindste molekyle, jeg
> > > > > mener at have læst at det eksisterende naturgasnet ikke kan bruges til at
> > > > > transportere brint uden for stor udsivning.
>
> > > > >http://da.wikipedia.org/wiki/Metan CH4 Hydrogen H
>
> > > > Det er rigtigt nok at de nuværende naturgasledinger ikke er anvendelige
> > > > til at transportere brint, men det kan sagtens lade sig gøre at bygge et
> > > > net der kan, her kan f.eks. anvendes stålrør.
>
> > > Hvad bruges der til gassen i dag? En anden ulempe ved at transporterer
> > > brint i gasledning vil jeg tro er at hvis der går hul et sted og
> > > brintten antændes vil brint og iltgassen forvandles til vand så
> > > lufttrykket bliver mindre og forbrændingen kan brede sig til resten af
> > > ledningen og ikke kun der hvor hullet sidder, eller der kan sive vand
> > > ind. Vi kunne lade havmøllerne lave strøm og landmøllerne brint som
> > > fragtes væk i tankbiler.
>
> > Nej, der dannes knaldgas, som kan forårsage eksplosioner. Brinten i
> > ledningen bliver ikke berørt, sålænge den ikke blandes med ilt. Og det
> > gør den ikke, da trykket i ledningsnettet er større end i atmosfæren.
>
> Sådan skulle det helst gå, men hvis der nu kommer et stort hul bliver
> omtalte ulykke mere sandsynlig. Det er måske ikke sandsynligt det
> sker, men den teorestiske mulighed gør at brinttransport via
> gasledninger måske bør undgås
>
>
>
> > Det meste af tiden laver en vindmølle ingenting, forsyningssikkerheden
> > for el er meget, meget ringe ved brug af vindmøllestrøm.
>
> Heldigvis kan man skrue op og ned for kraftværkerne.- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -


Forresten behøver brinten jo ikke at fremstilles ved vindmøllen; denne
skal jo alligevel først lave strøm, så strømmen kan bare ledes hen til
et sted på land hvor elektrolysen finder sted.