Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 18. juni 2007
Nul tolerance
Det er enten ondsindet og bevidst eller utilladeligt naivt, når nogle
forsvarer muslimer, der vil lave børnehaver om til udklækningsanstalter for
antidemokratiske islamister. Hvad enten forklaringen er den ene eller den
anden, så er man totalitarismens nyttige idiot, hvis man tolererer
intolerancen.
Det er ikke blot forstemmende og urovækkende at høre, at
forretningsudvalgsmedlem for LFS - landsforeningen for pædagogisk
personale - i København, Jan Hoby, i tv mandag morgen i ramme alvor kan
forsvare, at en børnehave på Nørrebro i København er overtaget af ekstreme
muslimer, der vil forbyde piger og drenge at lege sammen og forhindre
opdragelse i demokratiske værdier. Det er ikke blot forstemmende, det er
direkte forkasteligt. Der er grænser for tilladelig naivitet, når man har
betroede poster, og dén grænse er Jan Hoby langt ude over.
Når han taler om rummelighed og mangfoldighed og forståelse for, at
mennesker med andre kulturer udfolder sig i Danmark, og giver udtryk for,
at kræfter i regeringen er rabiate - han mener vist faktisk Dansk
Folkeparti, men har nok ikke helt styr på , hvem der sidder i regeringen -
rækker han dermed lige den hjælpende hånd frem til islamisterne, som de har
brug for.
Helt som Lenin havde brug for "nyttige idioter" for at gennemføre sin
sovjetiske revolution i Rusland for 90 år siden, har islamisterne over hele
verden brug for klakører og naivister, der taler deres sag. Hvad enten
disse støtter i alle lande gør det, fordi de er forblændede af islamismens
retorik, eller fordi de er utilladeligt naive, så bliver resultatet det
samme: Islamismen får støtte, hvor den skulle have modstand, forståelse,
hvor den skulle møde foragt.
Den muslimske forfatter Salman Rushdie har ofte nok prøvet at vække de sødt
slumrende, vestlige politikere ved at gøre dem opmærksomme på, at hvor
sidste århundredes kamp var imod netop kommunisme og nazisme, så er dette
århundredes nok mest afgørende kamp mod islamismen. Rushdie er en
prisvindende forfatter, der som de fleste vil huske fik en dødsdom over
hovedet af styret i Iran, fordi han formastede sig til at skrive den
islamkritiske bog "De sataniske vers". Forleden skabte netop de islamiske
styre i Iran sig igen, fordi Rushdie har fået endnu en pris.
En anden muslimsk forfatter, somaliske Ayaan Hirsi Ali, har levet under
beskyttelse i Holland, før hun tog konsekvensen og rejste til USA. Forinden
var instruktøren af den islam-kritiske film, hun havde skrevet manuskriptet
til, Theo van Gogh, blev bestialsk myrdet på åben gade i Holland.
Islamismen breder sig, ikke blot i arabiske og muslimske lande, men også i
Europa og i Danmark. Det er jo ikke for sjov, at demokratiske kræfter i
Tyrkiet kæmper en indædt kamp imod den galoperende islamisme i deres land.
Netop Tyrkiet har under megen møje og besvær gjort målrettede forsøg på at
skabe en demokratisk, muslimske republik - og selv om jeg bestemt ikke
mener, at Tyrkiet i dag er demokratisk, så er det dog det muslimske land,
der kommer nærmest.
Hvem er vi, at vi ikke lytter til alle de, der under store ofre og stor
risiko for liv og førlighed advarer os imod den fare, islamismen udgør?
Hvem er vi, at vi i vores uendelige, naive og overtolerante visdom ikke
bare finder plads til, men også forsvarer, intolerancen og
Middelaldermørket?
Da jeg var til et foredrag med Ayaan Hirsi Ali slog det mig, hvor meget mod
og menneskelighed, vid, bid og overskud, der var og er i denne lille,
spinkle somaliske kvinde. Det, hun har været udsat for, som er skildret i
hendes bøger, ville knække selv den stærkeste. Men den spinkle kvinde med
det klare budskab kæmper videre.
Hvem er så vi, at vi vil række en hånd frem mod de, der med udgangspunkt i
en børnehave på Nørrebro i København vil kæmpe for en islamisk stat i
Danmark - en stat, hvor islam og profeten Muhammeds ord står alt og alle?
Vel skal vi da ej!
Vi er danskere, og vi er i Danmark. Vores værdier er fred, frihed,
ligestilling, ligeværd, omsorg og hjertelighed. Ikke hellig krig, diktatur,
undertrykkelse, tørklæder, ondskab og nederdrægtighed.
Vi har alle vores frihed. Den er lige præcis kun begrænset af loven og af
alle andre ret til præcis samme frihed. Friheden omfatter ikke intolerance,
forfølgelse og undertrykkelse. Og dét er lige præcis, hvad islamismen
repræsenterer. I Teheran, Iran og på Nørrebro, København, Danmark.
Det bør ikke være svært at finde sit ståsted: For friheden og glæden, imod
diktaturet og mørket!
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
--
Posted via a free Usenet account from
http://www.teranews.com