On Thu, 14 Jun 2007 19:57:12 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
wrote:
>
>"Peter B. P." <peter@DIESPAMMERSCUM.dk> skrev i en meddelelse
>news:1hzpp9m.sz1ddb1xyk20nN%peter@DIESPAMMERSCUM.dk...
>> Oplysning til Borgerne om Wilstrup*:
>>
>>
>>
>> Opdate II. Lenin, 11. august 1918 (link)**.
>>
>> "Kammerater! Opstanden i fem Kulakdistrikter skal uden
>> barmhjertighed undertrykkes. Det er i hele revolutionens interesse,
>> fordi det sidste afgørende slag med kulakkerne nu er på vej alle vegne.
>> Et eksempel må demonstreres.
>>
>> 1. Hæng (og sørg for at hængningen sker så alle kan se det) Ikke
>> mindre end 100 velkendte kulakker, rige mænd, blodsugere.
>> 2. Offentliggør deres navne
>> 3. Tag al deres korn fra dem
>> 4. Udpeg gidsler i overenstemmelse gårsdagens telegram. Gør det på
>> en måde så folk kan se det i en radius af flere 100 kilometer, skælve,
>> vide det, råbe det. De bliver kvalt. De blodsugende kulakker bliver
>> kvalt til døde.
>> Telegrafer med bekræftelse på gennemførelse.
>>
>> Jeres, Lenin"
>>
>>
>> *) Som påstår at Lenin aldrig myrdede (dvs. var ansvarlig for mord på)
>> en eneste.
>>
>> **)
http://en.wikipedia.org/wiki/Lenin's_Hanging_Order
<<<<<<<
http://jp.dk/meninger/kronik/article970302.ece
Kronik: At gøre sort og rødt til Hvidt . . .
Offentliggjort 14.06.07 kl. 19:48
Den russiske jurist og lavadelsmand Vladimir Lenin var folkemorder i
den helt store stil. Det står simpelthen ikke til diskussion og burde
ikke være nogen hemmelighed for noget blot nogenlunde oplyst menneske.
Lenins bedrifter er nu blevet studeret og dokumenteret i 90 år.
Man ved bogstavelig talt, hvad han foretog sig dag for dag, time for
time. Hans samlede værker er blevet udgivet adskillige gange og er
oversat til talrige sprog.
Da hans politisk-ideologiske værk brød sammen i begyndelsen af
1990'erne, blev der også adgang til de mest blodtørstige af hans
skrifter, som hans tilhængere havde ment var for skrappe til at
offentliggøre.
Først og fremmest russiske forskere har i de seneste 15-20 år udført
et kæmpearbejde for at kaste lys over Lenins rædselsregime. I Rusland
er Lenins barbari almindelig kendt. Det har det også været blandt
kendere af Ruslands moderne historie uden for Rusland i 90 år.
Men en dansk historiker med mange års erfaring i faget synes helt
uberørt af denne viden, der bygger på en så overvældende
dokumentation.
Kristian Hvidts udtalelser til Anders Raahauge i Morgenavisen
Jyllands-Posten 9/6 får én til vantro at glippe med øjnene. Hvidt
fremstiller Den store Ødelægger som Ruslands store velgører og
fremhæver »Lenins evne til at styre et land i fuld opløsning« og »uden
mad«.
Hvidt kender ikke noget til, at Lenin anvendte vold - det gjorde han
»muligvis«. Han tror i stedet, at Lenin regerede ved hjælp af »en stor
vision« om »folkelig lighed og frihed i Rusland«. Den vision var oven
i købet gennemarbejdet under 10 års arbejde med den i Schweiz. Og
denne Lenins store vision troede også de 157 millioner russere på. Man
snapper efter vejret over denne uforstand.
Nølende medgiver Hvidt, at Lenins evangelium nogle steder faldt på
stengrund: »Ude på landet troede de jo stadigvæk på zaren«, bønderne
var fortsat ærbødige over for det styrtede zarstyre, og zarstyrets
»utrolige brutalitet må vi ikke glemme«.
Her føler den danske historiker sig åbenbart på fast grund. Derimod
kender han ikke noget til, at Lenin skulle have udstedt ordrer om
voldsanvendelse.
Sammenligner man zarstyret med Lenins voldsregimente, var zarstyret
civiliseret og oplyst.
Kristian Hvidt synes at have overset, at 85 pct. af befolkningen boede
på landet, dvs. 133,5 millioner af de 157 millioner. Hvis denne
overvældende del af befolkningen troede på zaren, kunne de jo ikke
samtidig tro på Lenins store vision. Det gjorde de da heller ikke.
Deres tro på zaren var for øvrigt behersket. De nærede uvilje mod alle
repræsentanter for centralmagten. De mødte Lenins vision i form af
bevæbnede grupper, der ville beslaglægge deres korn og andre
levnedsmidler - uden at få noget til gengæld. Det kaldte de
kommunisme, og det syntes bønderne naturligvis ikke om. Derfor gjorde
de forbitret modstand.
I årevis var der omfattende bondeopstande ud over Rusland, og
bolsjevikkerne kontrollerede kun nogle af byerne, hvor de forskansede
sig. Det tog dem fire-fem års regulær, militær erobring at nedkæmpe
den voldsomme modstand i befolkningen. Også arbejderklassen blev
besejret voldeligt med indsættelse af specialtropper mod strejkende
arbejdere og henrettelse af deres ledere. Men stadigvæk var 85 pct. af
befolkningen helt upåvirket af bolsjevikkernes propaganda. De holdt
sig til kirken.
Faktisk minder Kristian Hvidts opfattelse meget om det gamle
sovjetiske syn på verdensproletariatets fører. Men de sovjetiske
Lenin-billeder var jo ikke udtryk for seriøs, kritisk
historieforskning. Det var glansbilleder og helgenlegender om et
ufejlbarligt og hjertensgodt menneske, som mestrede alle videnskaber,
var beskeden og retfærdig, ligesom han gerne kærtegnede de små børn.
Lenins bedste elev, Josif Stalin, førte Lenins værk videre og slog for
en sikkerheds skyld de fleste af sine nærmeste kammerater ihjel. Det
var utilgiveligt, Lenin slog ikke sine kammerater ihjel, kun
klassefjender, folkefjender, kulakker, prostituerede, intellektuelle
(som han kaldte ”nationens lort”) og alle andre, der stod i vejen for
hans vision.
Derfor væltede Stalins elever al skyld for alting på Stalin, mens
Lenins helgenglorie blev højglanspoleret og statuer af denne helgen
rejst ud over hele imperiet, hvor de står den dag i dag.
Det 20. århundredes mange organiserede folkemord i Europa begyndte med
Lenin. Gidseltagning og åbenlys terror som politisk middel blev
indført af ham og hans kammerater. De første kz-lejre blev indrettet
under Lenin i sommeren 1918. Her anbragte bolsjevikkerne vilkårligt
udvalgte borgere som gidsler. Det var under hans fanatiske styre, at
hele samfundsgrupper og klasser kollektivt blev brændemærket,
udgrænset og tilintetgjort. Bolsjevikkerne var en slags talebaner.
Deres kulturdestruktion var omfattende. Kirker, klostre og moskeer
blev sprængt i luften. Ikoner og altertavler kastet ud på gaden og
afbrændt. Lenin ville indstifte en ny religion, baseret på hans
fortolkning af Karl Marx' hellige skrifter. Ikke så sært, at de
kristne russere betragtede ham som Anti-Krist.
Det var Ruslands store tragedie, at Karl Marx' ideologi her blev søgt
virkeliggjort af en fanatisk ideologisk sekt, bolsjevikkerne, under
den brutale Lenins ledelse. Det var Danmarks og andre europæiske
landes lykke, at Marx' ideologi her blev fortolket af pragmatiske og
besindige socialdemokrater, der med forfærdelse så på Lenin og hans
kumpaner, hvis tilhængere de derfor bekæmpede.
Avisen Social-Demokraten havde en korrespondent i Petrograd, der med
det samme forstod, at Lenin og bolsjevikkerne stod for noget nyt og
forfærdeligt i Rusland og verden. Det samme gjorde Danmarks gesandt i
Rusland, Harald Scavenius, der forgæves advarede Europa om det ny
barbari, der truede med at brede sig fra bolsjevikkernes
kommandocentraler i Petrograd og Moskva.
Lenins vision bestod i en overbevisning om, at et mindretal med den
korrekte, marxistiske indsigt i tingene havde ret til at bruge
grænseløs vold og drab for at virkeliggøre deres betændte fantasier.
Derfor blev bolsjevikkernes magterobring indledningen til at blodbad,
hvis lige aldrig før var set.
De var - som senere nazisterne - besat af forestillinger om
samfundshygiejne og opdelte mennesker i rene og urene. De urene skulle
isoleres og dræbes, for at de ikke skulle besmitte det nye, rene,
socialistiske samfund. Derfor opfandt bolsjevikkerne et nyt sprog: ”de
forhenværende mennesker”, ”de socialt fremmede elementer”, ”de
retsløse” - mennesker, som kollektivt blev sat uden for samfundet og
loven og omdannet til pariakaste.
Den eneste ”ret”, de havde under det ny regime, var at blive stillet
for en revolutionær domstol og dømt, som en af Lenins kæreste disciple
udtrykte det.
Bønder skulle ”afkulakiseres”, ligesom lus skal afluses. Hele
samfundslag skulle udryddes, byer skulle ”tømmes” for ”menneskelig
råddenskab” ligesom skraldespande, ja hele den russiske jord skulle
ifølge Lenin renses for ”skadedyr”, dvs. socialt fremmede elementer.
En kugle i hovedet var den bedste måde, mente Lenin. Hele byer blev
”tømt” for fjendtlige elementer. Landsbyer blev afbrændt sammen med
beboerne - det var heller ikke en nazistisk opfindelse. Giftgas blev
anvendt.
Da Ruslands befolkning helt overvejende bestod af kristne bønder, blev
bolsjevikkernes krig overvejende ført mod dem. Lenins personlige
ansvar for det massemyrderi og den tøjlesløse vold, hans regime
udløste mod bønderne, fremgår bl.a. af en offentlig tale, han i 1918.
Her møder man en fanatiker, som syder af raseri og patologisk had:
»Kulakken afskyr sindssygt sovjetmagten og er rede til at kvæle og
skære hundredtusinder af arbejdere i strimler. Kulakkerne er de mest
dyriske, de mest brutale og vilde udbyttere. Disse blodsugere og
edderkopper er blevet fede på bekostning af sultende arbejdere. Disse
blodsugere har drukket arbejdernes blod. Til nådesløs kamp mod disse
kulakker! Død over dem!«
I samtidige hemmelige ordrer befalede han sine tilhængere at tage
kulakker som gidsler og hænge dem offentligt for at terrorisere
bønderne. Man får indtryk af et menneske i blodrus.
Den kendte engelske filosof (og socialist) Bertrand Russell traf Lenin
i 1920 i Kreml. Han blev slået af Lenins brutale personlighed. Han fik
det indtryk, at Lenin foragtede de fleste mennesker og ligefrem nød
voldsanvendelse mod politiske modstandere. Russell sammenlignede
Lenins og hans kammeraters tro med islam. Lenin forholdt sig til Marx'
skrifter som en muslim til Koranen. Bolsjevismen var som islam en
ekspansiv religiøs bevægelse, som ville udrydde de vantro for at skabe
en ny verden.
Hvis Lenin skulle bevise noget, henviste han til et skriftsted hos
Marx. Den rationelle filosof måtte naturligvis tage afstand fra en
sådan galning.
Den hungersnød, Kristian Hvidt taler om, kom først i 1921-1922 -
fremkaldt af tørke og landbrugets desorganisering af bolsjevikkernes
ødelæggende politik. Den store organisator var ikke i stand til at
stille noget op. Faktisk modarbejdede Lenin organisering af nødhjælp
til den lidende befolkning. Modstræbende gik han med til, at den
effektive amerikaner, Herbert Hoover, fik organiseret nødhjælp i
massemålestok.
Borgerkrigen og hungersnøden kostede måske 10 millioner mennesker
livet. Lenins vision forvandlede Rusland til en rygende ruinhob. For
at redde sit vakkelvorne og forhadte regime indførte han en såkaldt
”ny økonomisk politik”, dvs. han opgav midlertidigt sin vision om at
springe direkte ind i kommunismens tusindårsrige. Bønderne blev ladt i
fred i nogle år, handel og småindustri igen tilladt. Det bevirkede et
økonomisk mirakel.
Jeg har skrevet en letforståelig version af disse ting, ”Farvel Karl
Marx”, et koncentrat af min ”GULAG og Glemsel”, baseret på den nyeste
forskning og beregnet på de ældste skoleklasser.
Jeg sender meget gerne Kristian Hvidt et eksemplar.
<<<<<<<<<<<<<
--
Frihed er retten til at fortælle folk det,
som de ikke ønsker at høre
/George Orwell/