Den vestlige verden er i disse år for alvor ude på et skråplan, som kort
kan opsummeres i at mennesker fratages dele af hvad de retteligt og
redeligt producerer. Jeg hentyder naturligvis til indkomstskatten.
Hvad et individ skaber med sine kræfter, sin tid og sine evner, er fra
naturens side (og her tænker jeg på hvordan tingene traditionelt har
været fra urtiden af) hans - var det ikke for ham, ville produktet ikke
eksistere. Dette skider statssocialister og andre proponenter for
konfiskation af andres ejendom dog højt og flot på, og stikker os andre
blår i øjnene ved at fortælle vellydende løgnehistorier om at "samfundet
har en ret til at tage fra dig" (gu har det ej) og "det er samfundets
skyld at du er noget og kan arbejde" (nonsens, det er ikke samfundet der
får den hårdtarbejdende arbejdsmand til at stå op af sengen klokken lort
om morgenen for at tjene til det daglige brød) osv. Undskyldningerne er
mange, og de er stort set alle lige dårlige (og tilføjelsesvis: lige
søgte).
Men et eller andet sted fatter folk jo godt at de er udsat for
uretfærdigheder, hvilket afspejles i hvor nidkære folk er i at værne om
deres besiddelser, og tage hvad de kan få (som oftest på uærlig vis), og
spytte på dem der har mere end dem selv; Og her kommer vi til et
interessant punkt, for det er netop dem, som af über-rødskrigerne altid
udråbes til skurkene, typisk de højtlønnede, som er de nemme ofre når
der snakkes "velfærd" - når velfærdsstatisterne trompeterer
nødvendigheden af et nyt socialt projekt, som skal finansieres på en
eller anden måde, og man kan 90% af gangene være sikre på at den
foreslåede finansiering er at høve skatten på de høje indkomster.
Men det er jo hul i hovedet - ejer de høje indkomster, som også står op
og går på arbejde hver morgen, ikke deres arbejdsprodukt i lige så høj
grad som kassedamen eller murarbejdsmanden? Naturligvis gør de det! At
påstå anderledes er at plædere for forskelsbehandling på et vilkårligt
grundlag - dvs. ren og skær uretfærdighed.
Og helt galt går det når nogle få indsigtsfulde mennesker formaster sig
til at foreslå at vi ikke blot sænker skatterne, men (UHA!!!) sænker dem
på det høje indtægter. Så flyver flosklerne gennem luften, og anklagerne
om manglende solidaritet, dårligt menneskesyn, om at ønske at de "svage"
dør i rendestenen og andre tåbeligheder høres igen og igen.
Partiet Venstre påstås at være liberalt, hvilket vel nærmest er af
tradition - godt nok har de stoppet de danske skatters historiske
himmelflugt, og det skal de anerkendes for, men mere end det er det ikke
blevet til. Det offentlige forbrug stiger ukontrolleret, og på stort set
alle områder fører den påståede borgerlige regering socialdemokratisk
politik.
Så er det det nye parti Ny Alliance, som foreslår en flad skat på 40%.
For dette er de blevet stemplet som "ultraliberale". (Absurd, når man
tænker på at disse skattelettelser før man fraregner de dynamiske
effekter, maksimalt vil koste 50 mia, svarende til en ottendedel af det
eksisterende offentlige forbrug). Sådan et forslag kan med rette siges
at være liberalt i det små, men "ultraliberalt"? Det er fjollet, og
vidner til fulde om hvor langt ude holdningerne i samfundet i dag er,
når relativt moderate forslag som dette skal stemples som t være
ekstremistiske.
Hvad ville det så gøre partiet Liberalisterne til, når de ønsker en flad
skat på 38%? Super-duper-ultraliberale?
Jeg tør næppe tænke på hvor mange superlativer (og ej at forglemme;
eder!) der bliver hevet frem af posen hvis en politiker skulle foreslå
en komplet afskaffelse af indkomstskatten...
***
Men tilbage til hvad der bør gøres ved indkomstskatten - den bør ideelt
afskaffes, ikke mindst fordi den er uretfærdig, da den udhuler
ejendomsretten (som al civilisation i sidste ende bygger på) til
produktet af dit arbejde. Den udhuler også incitamentet til at arbejde,
fordi mennesker naturligt nok ikke bliver ved med at knokle røven ud af
bukserne, hvis broderparten af deres arbejdsprodukt fratages dem -
mennesker går ikek med til slaveri hvis de selv har et valg. (dette er
en ting som statssocialisterne *aldrig* lærer at forstå!). Og sidst men
ikke mindst, den er en trussel imod privatlivet, fordi når staten har
beføjelser til at konfiskere noget af din ejendom, så han staten
naturligvis også givet sig selv beføjelser til at sikre at INGEN
tilegner sig ejendom som de ikke har betalt deres "fair andel af", og
med det rational er alle mennesker bankkonti under overvågning at
skatteministeriets vagthunde...
Der er så dem, der spørger om hvordan vi skal finansiere disse
skattelettelser. Udover at det virker utænkeligt for mange at der er
noget der hedder "offentlig sparsommelighed", eller for at blive endnu
mere "ekstreme" - ideen om at det offentlige faktisk ikke skal varetage
særligt mange opgaver, men lade private om at varetage disse - er der en
oplagt mulighed;
Den hedder grundskylden - Grundskylden er en jordværdiskat.
Der er to ting jeg er enig med Karl Marx i, og det ene, hvilket er
relevant for denne debat, er at al værdi skabes af menneskeligt arbejde.
Der er ingen undtagelser.
Pointen er her, uden at trække tingene yderligere i langdrag, er at den
værdi, som jordarealer har, dels skabes af befolkningstilvæksten, men i
lige så høj grad af menneskeligt arbejde. Når en matrikelejer langt ude
på landet bliver nabo til en ny vej, vil han vide at det får hans
ejendomsværdi til at stige. Det gælder for alle byggerier på
jordoverfladen - fabrikker, skoler, hospitaler osv osv.
Og uanset om det er staten der bygger dem (fx. veje eller skoler) eller
private (beboelsesejendomme, fabrikker eller lign.), så er det centrale
punkt her at den værdi som jordejeren sidder på og bliver ejer af uden
at løfte en finger, er skabt af andre, og disse andre har ikke en
jordisk chance for at få del i den værdiskabelse som de har tilvejebragt
samfundet.
Grundskylden ændrer på det - grundskylden er en del af jordværdien (som
som beskrevet ovenfor er samfundsskabt, både af staten og af private),
som opkræves (enten af staten, eller af lokalsamfundet), og med rette
kan anvendes til fælles projekter, eller mere optimalt - bør udbetales
til samfundets medlemmer, som så kan bruge og investere dem efter eget
ønske.
***
Den retfærdige samfundsorden vil være denne:
Hvor arbejdende individer ejer hele deres arbejdsprodukt, både til det
de står med i hænderne efter endt arbejde, men også den værdi de
tilvejebringer for andre. Dette kræver at indkomstskatten afskaffes og
grundskylden markismeres. Punktum.
I dag har vi det lige omvendt; indkomstskatten er meget høj, dvs. en
stor del af individernes arbejdsudbytte konfiskeres på uretfærdig vis,
og samtidig er grundskylden meget lav, hvilket betyder at jordejerne
priviligeres af staten til at konfiskere arbejdende menneskers
arbejdsudbytte.
Dette er noget nær maksimale samfundsøkonomisk uretfærdighed, og det er
noget alle tænkende mennesker bør forarges over, og kæmpe for at
afskaffe.
***
Men det kræver at i bruger de rette midler, og i opnår ikke retfærdighed
ved at indføre en ny U-retfærdighed. Høje indkomstskatter medfører IKKE
retfærdighed, når den grundlæggende U-retfærdighed ligger i
monopoliseringen af jorden og naturessourcerne i de fås hænder.
http://retsforbundet.dk
http://grundskyld.dk
http://henrygeorge.org
http://progress.org/banneker/
--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog ,
http://macplanet.dk
"We don't dial 911 - we dial .357".