Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
> news:1hyv10k.14jybwojx7hdpN%per@RQNNE.invalid...
> > Men statsministeren har gjort det klart, at findes der pludselig ikke
> > længere et VKO-flertal i folketinget, fordi yderligere VKere er hoppet
> > over i Ny Alliance, så vil der blive udskrevet nyvalg.
>
> Det er stadig din private tolkning,
Det er ikke blot min private tolkning, da det synes at være den
tolkning, der er den eneste der synes at kunne findes i pressen. Og de
politiske journalister plejer godt at kunne finde ud af, hvad der findes
af aftaler på Christiansborg.
Jeg ser det som en advarsel til Ny Alliance og enkelte medlemmer af
Venstres folketingsgruppe [Søren Pind, Peter Christensen, Eyvind
Vesselboe] om at være tilbageholdende med at gå over til Ny Alliance. En
sådan overgang vil da også i forvejen skulle 'koordineres' mellem
potentielle afhoppere og NA.
Efter at Morten Messerschmidt er tilbage i Dansk Folkeparti, kan op til
to gå over i Ny Alliance, men selv det kan give ustabilitet i forhold
til enkelte 'rebelske' VK-folk.
Naturligvis ønsker Ny Alliance ikke valg før de har opstillingerne
parate, og i øvrigt er godkendte [hvilket tager længere tid i dag end
med Erhard Jacobsen, da procedurerne er ændret].
Har de ikke orden på opstillingerne, vil de få en sæk lopper af en
folketingsgruppe. Selv med orden vil der i øvrigt altid være
afskalninger. Det sås i sin tid med SF, og også DF havde fire
afskalninger i den første periode [og så Louise Frevert her til sidst,
men hun har nok bare reageret på, at hun ikke kunne blive genopstillet].
> Min opfattelse er, at Ny Alliance har alt at tabe ved at gå i opposition til
> regeringen, og det har de uden tvivl også talt med statsministeren om.
> Derfor er der realpolitisk ingen tvivl om, at regeringen fortsat har et
> sikkert flertal. Eneste ændring er faktisk, at Ny Alliances folketingsgruppe
> jo bl.a. består af Naser Khader, der før talte med til oppositionsgruppen.
> Altså har Fogh faktisk et mandat mere nu - ikke at det betyder noget
> særligt.
Det er naturligvis sagtens muligt at Fogh vil reagere realpolitisk på
det, hvis alle tre rebeller går over til Ny Alliance, men det kan de
ikke vide.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk