Drik glykol en hel sommer, hvis mandfolk.
Kineserne tilsætter i eksporteret medicin lidt glykol, altså ethan-diol, den
alkohol der let occideres til ethandikarboxylsyre = oxalsyre, der er i
enorme mængder i rabarber og som gør tandemaljen lidt ru ½ time efter du har
gnasket de skønne syrlige rabarberstængler i dig.
1999 lavede jeg hyldeblomstdrik efter min mors opskrift med sukker og
vinsyre og jeg tog fejl af to pulverdunke i Mata og drak hele sommeren
hyldedrik der var syrnet med det angiveligt giftige oxalsyre.
Politiken 27.5.07 påstår nu, at kineserne er uansvarlige ved at de som
tilsætningsstof bruger det samme antifrostvæske som østrigerne traditionelt
indtil ca 1985 hældte i sød hvidvin og som giver skøn smag og konsistens -
men som selvfølgelig ved kroppens forbrænding bliver til oxalsyre som ingen
har behøvet hospitalsbehandling for, nogensinde, når frivilligt indtaget i
mad , drikke eller medicin.
Miljøløgnerne er mere sindsyge end nogen Sct.Hans tosse i deres hetz.
Jeg kunne da godt mærke på min hyldedrik den sommer, at den ikke smagte helt
så friskt og godt som sædvanligt og at mine to store gnaverfortænder var
lidt ru at mærke med tungen, når jeg havde drukket meget og koncentreret
læskedrik, og da der gik et lys op for mig og jeg tænkte at gift-faremærket
på hvad jeg troede var vinsyre var fordi jeg havde taget fejl af oxalsyre,
så købte jeg et brev citronsyre og satte til og fik igen den gode friske
smag og drak resten og om jeg har taget skade af de mange gram (COOH)2 det
tror jeg er utænkeligt.
Kroppen er stærk, Eksperter er løgnere.
Min forskruede, hysteriske,overforsigtige, autoritetstro mor tilsatte "nonoxal"
til rabarbergrøden dvs et Calcium-salt, der binder oxalsyren. Så smagte det
tamt og af helvede til. Vær mand - afprøv tingene. Det man ikke dør af,
bliver man stærkere af.
Idag læser man i avisen at min nevø vil bruge skattepenge som
socialborgmester på at få folk til ikke at give penge til piger de elsker
med, prostitu ttion. Og ham har jeg spillet fodbold med for at gøre ham til
et mandfolk, tsk tsk
|