Peter B. P. skrev:
>
http://180grader.dk/nyheder/Foghs_s_n_g_r_op_med_danske_myter_om_USA.php
>
> Fogh Rasmussen udgiver en bog om de "amerikanske tilstande".
Ja, men det er nok ret vigtigt lige for en god ordens skyld at pointere
at det altså er /Henrik/ Fogh Rasmussen (som man måske således kunne
kalde "Fogh Rasmussen junior"?) der fremsætter disse synspunkter og ikke
hans nu nok noget mere kendte statsministerfar...
....I hvert fald ikke /officielt/ da, selv om bogen med en nærmest
uvilkårlig selvfølgelighed må kunne siges at give mindst et /indirekte/
indtryk af hjemmets værdier - og altså herunder faderens politiske
holdninger og opdragelse - ligesom man hurtigt fra mere kritisk hold kan
begynde at gisne om, hvor meget Fogh senior mon /direkte/ har spillet
ind i bogens tilblivelse og synspunkter: Således KAN bogen jo altså
tolkes som et slet kamoufleret partsindlæg fra en statsminister, som -
klogeligt belært af hvordan han lige siden "Minimalstaten" har oplevet
konstant at blive skudt tidligere skriftligt fremsatte synspunkter i
skoene - nu med den voksne søns direkte og forhåbentligt helt
indforståede hjælp her kan udtrykke nogle ellers måske for
"kontroversielle" synspunkter uden omsvøb, samtidig endda helt uden at
kunne blive "fanget ubelejligt på dem" i kraft at det altså er sønnen,
der angives som forfatter.
Man skal således næppe hedde Henrik Qvortrup for at kunne se, hvordan
denne bog dermed på et affattelsestidspunkt - som vel at må have været
lige umiddelbart FØR Ny Alliances opdukken og de deraf pludseligt
opståede nye politiske muligheder for at føre en egentlig liberal
politik - måtte kunne give Statsministeren kærkommen mulighed for både
"indadtil" til den mere "besværlige" ærkeliberale fløj i partiet som
"udadtil" til andre borgerlige - såsom de konservative - at fremsætte
nogle ellers ganske tiltrængte hardcore-liberale standpunkter for subilt
at signalere "sit stadigt blødende ærkeliberale hjerte", men som
samtidig ville være guf for Helle Thorning-Schmidt at fremstille ham i
den søgte skrækrolle som "velfærdsfarlig hulemand" på.
Dertil skal man jo heller ikke overse, at bogen desuden synes at gi'
/politikeren/ Anders Fogh Rasmussen masser af mulighed for - i hvert
fald mellem linjerne - at ventilere en anderledes hård og konfronterende
kritik af lige præcis dèn argre "amerikanisme-forskrækkelse", som hans
socialistiske modstandere skam også tæsker ivrigt løs på i forhold til
samarbejdet med den siddende amerikanske præsident, end
/statsministeren/ Anders Fogh Rasmussen ellers ville kunne slippe afsted
med, når han jo trods alt bedst holder Fru Thorning og
Socialdemokraterne fra magten ved på bedste Stauning-inspirerede vis at
spille rollen som en slags pragmatisk samlende "landsfader"-figur end
ved at udleve dèn rolle som pågående og principfast partipolitiker, han
lige præcis har undergivne ordførere - og derved ikke mindst taktisk
fordelagtig "deniability-afstand" - til...
Det kan således være ganske spændende læsning, og det skulle da bestemt
ikke undre mig at disse betragninger og overvejelser om faderens
eventuelle medindflydelse på bogens indhold endda MEGET hurtigt vil
blive både vendt og drejet i pressen, også selv om Jens Olaf Jersilds
ganske udmærkede politiske spin-debatprogram på DR2 vist i øjeblikket
holder sommerferie.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen