/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Søndagsbrev til en ukendt alliancevælger
Fra : @


Dato : 20-05-07 12:33

<<<<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4416032
Af: Svend Auken
Det kan overraske, at stifterne af Ny Alliance, der har brugt et år
til at forberede lanceringen, har ofret så lidt tid på det politiske
indhold. Der skydes i alle retninger, skriver Svend Auken.

Min far stammede fra en lille gård i Himmerland. Han var den første i
familien, der fik lov at læse. Derfor kom han allerede som 15-årig
hjemmefra. Først til Randers. Siden til København, Århus og igen
København.
Men livet igennem sendte han sin mor hver søndag et brev om ugens
begivenheder. Brevet lå til hende, når hun havde været i kirke. Min
far arbejdede hårdt som læge. Alligevel satte han sig og skrev brev
til sin mor - når han kom fra arbejde om lørdagen uanset hvor travl
eller stresset han var.

Siden da har begrebet søndagsbrev haft en magisk klang i min familie.
Nu har jeg lyst til at sende et søndagsbrev til dig, som overvejer at
gå med i NA (Ny Alliance) for at få en ordentlig dialog om
perspektiver og problemer ved den nye partidannelse. Den dialog er der
brug for.

Dialogen er der ikke plads til i mediernes nyhedsdækning. De dækker NA
med den samme seriøsitet, som var det en sportskamp eller en Grand
Prix-finale. Hvem er stjernerne, og hvad er vinderchancerne? Og det er
let at lade sig rive med. Men politik handler om, hvad vi vil med
Danmark, og der er grund til eftertanke, inden vi træffer vores valg.
Så giv mig fem minutter af din tid.

Danmark befinder sig i en svækket tilstand efter mere end fem års
blokpolitik under VKO-flertallet.

Ude i verden regnes vi stadig for dygtige, men den store magt til et
yderligt højrepartis fremmedfjendskhed og had til anderledes troende,
den ensidige binding til Bush og hans fejlslagne politik og de massive
nedskæringer på ulandshjælp og international miljøbistand har gjort,
at Danmark ikke længere betragtes som det sympatiske foregangsland.

Her til lands har der været en forbrugsfest for os med godt arbejde og
egen bolig, men ulighederne og spændingerne i samfundet er vokset, de
store velfærdsopgaver er blevet forsømt og værst af alt er velstanden
ikke blevet brugt til ansvarlighed overfor fremtidens udfordringer.

Tag blot de skræmmende perspektiver ved en hastig klimaforandring. Det
kræver satsning på energibesparelser og vedvarende energi hvor Danmark
indtil 2002 var førende.

Men som bekendt er det netop på energi og miljøpolitikken
VKO-flertallet har svunget sin spareøkse med størst kraft. Udbygningen
med vedvarende energi er sat helt i stå, og både energiforbruget og
udledninger af CO{-2} skyder i vejret igen.

Den udvikling kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vi må af med
blokpolitikken, vise vores internationale solidaritet, udvikle
velfærdssamfundet og vise ansvarlighed over for fremtiden. Det er
opgaven. Derom er vi enige.

Der er brug for opbrud i dansk politik. Det gamle flertal med VKO dur
ikke. Der skal et nyt flertal til. Og du overvejer at melde dig under
fanerne i NA for at gøre en indsats.

Det er en forståelig lyst. For nu skal der ske noget. Slut, siger du,
med leflen for Dansk Folkeparti.

Men jeg har lyst til at spørge dig: Hvad skal vi stille i stedet for
VKO? Skal det være en fortsat Fogh regering med en anden
parlamentarisk basis som Khader og Samuelsen ivrer for, eller skal det
være et nyt flertal uden Fogh og VK-dominans?

En regering støttet på Kjærsgaard, Camre, Krarup og Langballe er ikke
opløftende. Det kan vi være enige om.

Men er det kun DF, der er problemet? Tag Venstre. Ledende
venstreministre har med stolthed talt om værdifællesskab med DF, og
statsministeren har svoret på, at han vil støtte sig til Kjærsgaard
også efter et valg.

Eller tag alle de dårlige idéer fra de sidste fem år. De er ikke groet
i DF, men stammer alle fra VK-regeringen.

Lad mig i flæng nævne: Irakkrigen, bindingen til Bush, nedskæringerne
af ulandshjælpen og afvikling af den internationale miljøbistand, den
lave starthjælp til flygtninge, kontanthjælpsloftet og andre
nedskæringer for de socialt udsatte, salg af almene boliger,
forarmning af store velfærdsområder, skattelettelser for selskaber og
jordskattelettelser til landmændene i stedet for investeringer i
forskning og velfærd, nedskæringer på miljø og millioner til Lomborg,
stop for udbygning med vedvarende energi, den ufinansierede
kommunalreform og de kommunale besparelser, topstyring af forskning og
uddannelse.

Er det den vej, vi skal fortsætte? Og hvad med at give
udlændingepolitikken et menneskeligt ansigt som du med rette brænder
for? Kan det ske under Fogh? Tror du, at der er forskel på Rikke
Hvilshøj og Pia Kjærsgaard?

Så hvorfor ikke bruge kræfterne på et nyt flertal uden Fogh, men gerne
med inddragelse af alle borgerlige kræfter, der vil være med?

NA er et nyt parti. Alligevel kan det overraske, at stifterne, der har
brugt et år til at forberede lanceringen, har ofret så lidt tid på det
politiske indhold. Der skydes i alle retninger.

Khader vil have ulandshjælpen op. Det vil Leif Mikkelsen ikke bruge
penge på.

Khader vil give udlændingepolitikken et humant tilsnit. Det siger Leif
Mikkelsen også nej til.

Den ene dag skal en dyr og uretfærdig fælles 40 procents skat for høj
og lav finansieres ved skat på fast ejendom, siger Anders Samuelsen.
Den næste dag mener samme Samuelsen, at hele regningen kan klares ved
kommunale nedskæringer (men hvor?) og almindelig pengeudpumpning (hvor
er ansvarligheden?).

NAerne virker dragende på minimalstatsvenstrefolk såvel som på dem,
der - som du - gerne vil bruge samfundets velstand til at styrke
velfærden. Forvirringen breder sig. Der er tilsyneladende ikke et
ledigt standpunkt i ledelsen af NA.

Skal man bruge et af tidens udtryk, virker NA politisk multikulturel.
Det gamle ord om, at det ikke er alt nyt, der er godt, synes
bekræftet. Men fred med det.

Det er NAs støtte til Fogh og hans politik, der bør bekymre dig. Som
den bekymrer mange af os andre, hvis mål er et nyt flertal med en ny
politik.

Tænk over det og god søndag.
<<<<<<
--
Frihed er retten til at fortælle folk det,
som de ikke ønsker at høre
/George Orwell/

 
 
Peter B. P. (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Peter B. P.


Dato : 20-05-07 17:51

On 2007-05-20 13:32:42 +0200, "@" <1@invalid.net> said:

> Danmark befinder sig i en svækket tilstand efter mere end fem års
> blokpolitik under VKO-flertallet.

Og det brokker den røde hykler sig over efter 8 års blokpolitik ført af
den regering HAN sad i?


Giv mig en spand jeg kan brække mig i.

--
"A casual stroll throug the lunatic asylum shows that faith does not
prove anything." - Friedrich Nietzsche

http://titancity.com/blog/


Egon Stich (21-05-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 21-05-07 10:48


"Peter B. P." <spamtrap@SPAMMERSMUSTDIEmacplanet.dk> skrev i en meddelelse news:2007052018511559304-spamtrap@SPAMMERSMUSTDIEmacplanetdk...
> On 2007-05-20 13:32:42 +0200, "@" <1@invalid.net> said:
>
>> Danmark befinder sig i en svækket tilstand efter mere end fem års
>> blokpolitik under VKO-flertallet.
>
> Og det brokker den røde hykler sig over efter 8 års blokpolitik ført af
> den regering HAN sad i?
>
>
> Giv mig en spand jeg kan brække mig i.
>
>

Din mor burde have en ubrugt stående.
Nemlig den, hvori du burde være havnet.
Som en abort..!!!

Egon

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177513
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408601
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste