/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Det klassiske foto album bliver digital - ~
Fra : Morten


Dato : 13-08-07 09:31

Hej

Jeg vil høre hvordan I har løst "problemet" med overgang til digitale
billeder vedr. det klassiske fotoalbum, dvs. med feriebilleder o.lign?
Indtil nu er mine digitale billeder lidt en "skraldespand" og det generer
mig selvsagt en smule.

Hvad findes der af smarte programmer til at lave digitale albums? Findes der
nogle smarte programmer, som kan tage en mappe med en række billeder og så
lave en form for digital album ud af dem? Jeg kunne forestille mig noget med
at output er de rå billeder (dem programmet blev "madet" med, vil man
bearbejde dem, gør man det inden) og en række HTML-filer med nogle få simple
styles og evt. lidt javascript. Man gennemgår så hvert enkelt billede og kan
skrive lidt kommentarer til hvert billede, evt. bestemme hvor på siden, evt.
over billedet det skal vises (det kan styres med styles i browseren uden at
billedet ændres). Og gerne hvis den kunne tage exif data og vise, så dato og
tid kan vises "på klassisk vis". Nogle browsere skalerer billederne bedre
end andre og afhængig af skærmens opløsning og sådan må det naturligvis
være. Forestiller mig, at man ved klik på billedet kan få det vist råt og
dermed "i 1-1 pixel størrelse".
Fordelen ved dette er jo at det vil være "langtidsholdbart" og kan vises på
en næsten hvilken som helst digital dims i dag, være sig computere uden
hensyntagen til styresystem og de lidt mere avancerede mobiltelefoner og,
hvis man vil, være snydenemt at lægge online på nettet. Spørgsmålet er bare:
Findes sådan et program?

Sidste spørgsmål er vedr. digital "fremkaldelse". For vil gerne have
billederne på papir stadigvæk - det er lidt hyggeligere at sidde og se dem
på denne måde over kaffen sammen med familie/venner mv.
Hvad vil I anbefale dér? En prof fremkaldelse eller er det ved at være lige
så godt og billigt at printe 10*15 selv? Ikke mindst, hvordan er
langtidsholdbarheden på papirbillederne, selvprint vs. købebilleder? Går
næsten ud fra at købebilleder i dag også er printet? (det er vel ved at være
lang tid siden, at det var "rigtigt" fotopapir, selv til analoge billeder
eller hvad?). Af de forskellige købemuligheder, er der så nogle hvor man kan
vælge at få vist dato/tid på klassisk vis?

Håber I vil komme med et par tips og kommentarer :)

Mvh
Morten

--
Min email er spam-sikret, så fjern z og de tre tal hvis du sender mig en
email.
tilt_uz468 @ hotmail.com
(Og bruger du reply-knappen, så vær sikker på du ikke blot retter i Outlooks
alias, det er nemlig en meget alm. fejl)



 
 
;o\)-max- (13-08-2007)
Kommentar
Fra : ;o\)-max-


Dato : 13-08-07 11:58


"Morten"

> Sidste spørgsmål er vedr. digital "fremkaldelse". For vil gerne have billederne på papir
> stadigvæk - det er lidt hyggeligere at sidde og se dem på denne måde over kaffen sammen
> med familie/venner mv.
> Hvad vil I anbefale dér? En prof fremkaldelse eller er det ved at være lige så godt og
> billigt at printe 10*15 selv? Ikke mindst, hvordan er langtidsholdbarheden på
> papirbillederne, selvprint vs. købebilleder? Går næsten ud fra at købebilleder i dag
> også er printet? (det er vel ved at være lang tid siden, at det var "rigtigt" fotopapir,
> selv til analoge billeder eller hvad?). Af de forskellige købemuligheder, er der så
> nogle hvor man kan vælge at få vist dato/tid på klassisk vis?
>
> Håber I vil komme med et par tips og kommentarer :)
>
> Mvh
> Morten

Laboratorierne bruger fotografisk materiale og holdbarheden vil du ikke
få problemer med, analog og digital kopier laves på samme måde i
samme maskine.. Jeg bruger - Pixum - billigt og glimrende Kodak papir.
Fuji er nok en tand bedre, men der er flere faktorer der spiller ind..
Men hvorfor kigger du ikke i tråden et par indlæg længere nede:
"fremkaldelse af digital fotos til ca 14x14cm - hvor?"
-max-



Morten (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 13-08-07 12:44

> Laboratorierne bruger fotografisk materiale og holdbarheden vil du ikke
> få problemer med, analog og digital kopier laves på samme måde i
> samme maskine.. Jeg bruger - Pixum - billigt og glimrende Kodak papir.
> Fuji er nok en tand bedre, men der er flere faktorer der spiller ind..
> Men hvorfor kigger du ikke i tråden et par indlæg længere nede:
> "fremkaldelse af digital fotos til ca 14x14cm - hvor?"
> -max-

Siger bare tak for tippet!
Det kan være jeg vil prøve pixum. Må lige se med priser vs. mængde/porto
osv.

Ja, ideen med at have dem som "rigtige" billeder er jo naturligvis at det
skal være nemt og sjovt at kigge i dem. Kald mig bare gammeldags, selvom jeg
da ikke engang er 30 ;)

Computeralbummet er tænkt som alternativ/"negativ" til papirbillederne, der
må jeg lede lidt videre og se om der er nogle geniale programmer. Min
hypotese er at jo simplere jo bedre og programmet skal ikke røre filerne,
bare generere nogle html-filer med layout og kommentarer. Håber I har fanget
pointen :)

Mvh
Morten



Mogens Hansen (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 13-08-07 12:23


"Morten" <hifi_centret@yahoo.com> wrote in message
news:46c016bd$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...

[8<8<8<]
> Hvad vil I anbefale dér? En prof fremkaldelse eller er det ved at være
> lige så godt og billigt at printe 10*15 selv?

Du kan, som Max skriver, roligt bruge "almindelig" fremkaldelse. Det er helt
traditionelt kemisk fremkaldt fotopapir.
Jeg har brugt Bilka og Pixum og været godt tilfreds.

En anden mulighed som Bilka (og sikkert mange andre) har er at lave en
fotoalbum.
Du kan downloade et program, hvor du designer dit album med billeder, tekst
og baggrunde. Det bliver printet (altså ikke kemisk fremkaldt) og pænt
bundet ind som en bog for en rimelig penge. Billeder er ikke helt så flotte
som traditionelle fotopapirer, men det er en pæn og tilgængelig måde at have
dem.

--
Venlig hilsen

Mogens Hansen



Morten (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 13-08-07 13:47

> Du kan, som Max skriver, roligt bruge "almindelig" fremkaldelse. Det er
> helt traditionelt kemisk fremkaldt fotopapir.
> Jeg har brugt Bilka og Pixum og været godt tilfreds.

Det lyder alle tiders!
Jeg troede ærlig talt at papirbillederne blev printet i dag... Men det er da
glædeligt at høre, så er der jo som Max siger ikke nogen umiddelbare
bekymringer for langtidsholdbarheden. Havde på et tidspunkt en HP100
photoprinter. Den gav da brugbare billeder, selvom de da godt kunne være
bedre, men langtidsholdbarheden var ikke noget særligt.

> En anden mulighed som Bilka (og sikkert mange andre) har er at lave en
> fotoalbum.
> Du kan downloade et program, hvor du designer dit album med billeder,
> tekst og baggrunde. Det bliver printet (altså ikke kemisk fremkaldt) og
> pænt bundet ind som en bog for en rimelig penge. Billeder er ikke helt så
> flotte som traditionelle fotopapirer, men det er en pæn og tilgængelig
> måde at have dem.

Det er klart også en mulighed! Umiddelbart havde jeg dog blot forestillet
mig det traditionelle album med 10*15 billeder :)
Det vil jeg dog næppe gøre med de billeder jeg har liggende der skal printes
ud. Nogle er ved at være lidt lang tid siden til at jeg kan huske hvad der
skal stå ved de enkelte billeder. Men det kan da være den næste ferie kommer
som bog :)

Mvh
Morten



Mogens Hansen (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 13-08-07 12:29


"Morten" <hifi_centret@yahoo.com> wrote in message
news:46c016bd$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...

[8<8<8<]
> Hvad findes der af smarte programmer til at lave digitale albums?

Der findes _mange_ programmer som kan det.
Dem jeg har prøvet er:
Porta
http://www.stegmann.dk/mikkel/porta/
som kan tage en direktory og lave HTML eller flash side ud af det.

Adobe Lightroom kan lave gøre generere web præsentationer.

Med Coppermine Photo Gallery
http://coppermine-gallery.net/
laver man en dynamisk hjemmeside, hvor man gemmer billederne på en
web-server, og sætter albummer op.

--
Venlig hilsen

Mogens Hansen



Morten (15-08-2007)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 15-08-07 11:42

> Der findes _mange_ programmer som kan det.
> Dem jeg har prøvet er:
> Porta
> http://www.stegmann.dk/mikkel/porta/
> som kan tage en direktory og lave HTML eller flash side ud af det.
>
> Adobe Lightroom kan lave gøre generere web præsentationer.
>
> Med Coppermine Photo Gallery
> http://coppermine-gallery.net/
> laver man en dynamisk hjemmeside, hvor man gemmer billederne på en
> web-server, og sætter albummer op.

Jeg siger tak for tip! Lidt hen af det jeg søger, i hvert fald til den
digitale del, men alligevel ikke helt. Jeg vil klart foretrække at den
undlod al billedbehandling og blot tog de rå filer som den fik serveret, så
kan man jo selv lave dem mindre eller andet hvis man vil det.

Mvh
Morten



Mogens Hansen (15-08-2007)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 15-08-07 11:50


"Morten" <hifi_centret@yahoo.com> wrote in message
news:46c2d867$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...

[8<8<8<]
> Jeg siger tak for tip! Lidt hen af det jeg søger, i hvert fald til den
> digitale del, men alligevel ikke helt. Jeg vil klart foretrække at den
> undlod al billedbehandling og blot tog de rå filer som den fik serveret,
> så kan man jo selv lave dem mindre eller andet hvis man vil det.

Det er også sådan jeg bruger Coppermine.
Jeg laver al billedbehandling og oploader billederne i en passende (lille)
størrelse, og de bliver så vist.
Coppermine laver automatisk thumb-nail og det har jeg ikke noget problem
med.

--
Venlig hilsen

Mogens Hansen



Jens Gyldenkærne Cla~ (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 13-08-07 15:08

Morten skrev:

> Jeg vil høre hvordan I har løst "problemet" med overgang til
> digitale billeder vedr. det klassiske fotoalbum, dvs. med
> feriebilleder o.lign?


Jeg printer næsten aldrig - men har til gengæld mange albums
liggende online.

> Hvad findes der af smarte programmer til at lave digitale
> albums?

Masser.


Der er flere forskellige typer:

A) Flat-file album
B) Online fototjeneste
C) Eget fotogalleri

A er den simpleste model - men også den mindst fleksible. Her
genererer et program billedfiler, thumbnails og html-filer en gang
for alle - disse filer kan så lægges op på ens eget webhotel.
Ulempen er at det ikke er så simpelt at redigere et album når det
er lagt op, og der er ofte kun 2 størrelser af billederne
(thumbnail og normal/fuld størrelse).

B er også ret let at gå til - her skal man oprette en konto hos en
af de galleriudbydere der findes, og så kan man bare gå i gang.
Bruger man Picasa (Googles billedhåndteringsprogram), er det meget
let at integrere med den tilhørende webtjeneste. Man kan uploade
billeder uden at have sit eget webhotel, og billeder kan gøres
søgbare på mange forskellige parametre. Udnyttelse af EXIF-data,
mulighed for geotagging og nøgleordstagging er indbygget i fx
Flickr, og det er meget let at ændre titler, beskrivelser,
rækkefølge mv. Samtidig er det muligt at se det samme billede i
mange forskellige størrelser - så man både kan få det småt til
oversigtsbrug, mellemstort til almindelig visning og i fuld
størrelse hvis man skal studere detaljer.


C tilbyder som udgangspunkt det samme som model B - det kræver bare
at man har et webhotel at lægge det ind på (ofte skal det være et
webhotel med understøttelse af databaser og scriptsprog - fx php og
mysql). Det giver fuld frihed i forhold til hvordan man vil have
konfigureret galleriet, men kræver omvendt at man har styr på at
sætte en webapplikation op.


Der findes mange programmer der kan lave gallerier til model A.
Nogle af dem er allerede nævnt i tråden - andre er fx Irfanview og
Photoshop.

I kategori B kan man prøve <http://picasaweb.google.com/> der er
gratis hvis man kan holde sig under 1GB. Et - i mine øjne - bedre
alternativ er http://Flickr.com - her kan man få vist 200 billeder
gratis. På <http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Photo_sharing>
kan man se en liste over flere andre alternativer.


I kategori C har mange talt varmt for Coppermine -
<http://coppermine-gallery.net/>. Det kræver php og mysql.


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Morten (15-08-2007)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 15-08-07 11:42

> Der er flere forskellige typer:
>
> A) Flat-file album

Jep, det er det jeg søger.

> Der findes mange programmer der kan lave gallerier til model A.
> Nogle af dem er allerede nævnt i tråden - andre er fx Irfanview og
> Photoshop.

Hmm, kan være jeg lige skal kigge på hvad irfanview kan. Takker for tip! Den
havde jeg ikke lige focus på. Photoshop er udelukket, det er for dyrt og kan
meget mere end jeg har behov for. I hvert fald til det traditionelle familie
album, hvor det jo mere går på at få gemt billederne (dokumenteret ferien og
bevaret minderne) end at sidde og nusse med dem. Har man originalerne kan
man jo altid nusse med dem hvis der er nogle der skal bruges til noget
specielt.

Mvh
Morten



Ukendt (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 13-08-07 21:41

> Jeg vil høre hvordan I har løst "problemet" med overgang til digitale
> billeder vedr. det klassiske fotoalbum, dvs. med feriebilleder o.lign?

Hos os er det traditionelle fotoalbum dødt for flere år siden. Vi fremkalder
kun vores digitale billeder for at komme dem i rammer og hænge dem op på
væggen. (Eller små fremkaldelser til køleskabet, og mindre rammer, takke
kort, invitationer osv.)

Hvis vores gæster (eller os selv) skal se nogen af vores billeder gøres det
ved at slutte en labtop til den store fladskærm i stuen via. VGA stikket og
en docking station. En fjernbetjening og programmet "Windows Media Center"
som er indbygget i "Windows Vista" anvendes til at vise billederne på den
store fladskærm. Systemet sørger selv for at afspille noget passende musik,
og man kan styre billede fremvisningen med fjernbetjeningen.

Og det virker. Det er meget hyggeligere og bedre at alle kan se samme
billede på en gang. Vi hygger og griner og nyder billederne sammen. En ting
der ikke kan lade sig gøre med traditionelle foto albums, da der ikke er
mere end 2-3 personer der kan se på en gang. Men teknoligien er ikke ny; der
er intet nyt under solen. En gang hed det "dias" og "lys billeder". Allerede
i fotografiets barndom var det en bedre måde at se billeder på end et foto
album. I hvert fald hvis man har stuen fuld af gæster.

Ud over dette har vi vores billeder tilgængelige på samtlige labtops og
stationære PC'er i huset. Det sker derfor tit at en eller to af gæsterne
sætter sig ved en af computerne og kigger billeder. Dette svarer præcis til
det traditionelle foto album.

Men som du selv skriver så kræver det at du har struktur på billederne.

Hver gang du fotografererer ved en bestemt begivenhed skal du gemme disse
billeder i deres egen mappe på harddisken. For eksempel kan en mappe hedde
"Juleaften 2006" eller "Sommerferie 2003" eller "Onkel Orlas 50 års
fødselsdag".

Det er ekstremt vigtigt at du "luger ud" i billederne med meget fast hånd så
snart du er færdig med at fotografere en begivenhed. Alle billeder som har
selv det mindste tekniske problem (som ikke kan rettes) skal slettes, og
alle dublet billeder (som forestiller det samme motiv) skal slettes.
Afhængigt af hvor erfaren du er skal du nok regne med at slette op til måske
80% af alle de digitale billeder du tager. Selv sletter jeg omkring 50-75%
af alle billeder jeg tager, og det er endda selv om jeg har mere end 6 års
erfaring med digital fotografering. Men det kommer an på opgaven. I nogen
tilfælde går jeg så vidt at jeg kun beholder et enkelt billede af hver
person ved en begivenhed. Dette er alt efter smag og behag og begivenhedens
beskaffenhed.

Hvis du undlader at luge ud i de dårlige billeder mister hele din samling
sin værdi. Dette var nok en dårlig formulering. Du skal kun beholde de aller
bedste billeder, ellers mister din samling sin værdi.

Jeg håber dette besvarede dit spørgsmål - eller i det mindste gav lidt
inspiration.

Mvh.
Anja


Morten (15-08-2007)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 15-08-07 11:42

> Hvis vores gæster (eller os selv) skal se nogen af vores billeder gøres
> det ved at slutte en labtop til den store fladskærm i stuen via. VGA
> stikket og en docking station. En fjernbetjening og programmet "Windows
> Media Center" som er indbygget i "Windows Vista" anvendes til at vise
> billederne på den store fladskærm. Systemet sørger selv for at afspille
> noget passende musik, og man kan styre billede fremvisningen med
> fjernbetjeningen.

Én ting man savner på den måde: At kunne skrive de kommentarer/overskrifter
som man når man i det øjeblik man skriver den selv synes er enormt tåbelige,
men som senere er guld værd.

Og så er der lige en lille detalje. Nok er store fladskærme og projektorer
populære, men jeg har nu holdt mig fra at købe indtil videre. Priserne
falder hele tiden og køber man nu skal man være bombesikker på at den er
gearet til digital tv med undertekster, ttv og det hele. Og så meget TV ser
jeg trods alt heller ikke.

> Men som du selv skriver så kræver det at du har struktur på billederne.
>
> Hver gang du fotografererer ved en bestemt begivenhed skal du gemme disse
> billeder i deres egen mappe på harddisken. For eksempel kan en mappe hedde
> "Juleaften 2006" eller "Sommerferie 2003" eller "Onkel Orlas 50 års
> fødselsdag".

Sådan ligger de også nogenlunde, men som sagt før, så saver jeg virkelig en
måde at få de gamle kommentarer mv. på en fed måde. Og det skal jo gerne
være nemt både at se billeder med kommentarer og at skrive dem, for ellers
får man dem jo aldrig skrevet mens det står frisk i erindringerne.

> Det er ekstremt vigtigt at du "luger ud" i billederne med meget fast hånd
> så snart du er færdig med at fotografere en begivenhed. Alle billeder som
> har selv det mindste tekniske problem (som ikke kan rettes) skal slettes,
> og alle dublet billeder (som forestiller det samme motiv) skal slettes.
> Afhængigt af hvor erfaren du er skal du nok regne med at slette op til
> måske 80% af alle de digitale billeder du tager. Selv sletter jeg omkring
> 50-75% af alle billeder jeg tager, og det er endda selv om jeg har mere
> end 6 års erfaring med digital fotografering. Men det kommer an på
> opgaven. I nogen tilfælde går jeg så vidt at jeg kun beholder et enkelt
> billede af hver person ved en begivenhed. Dette er alt efter smag og behag
> og begivenhedens beskaffenhed.

Vil sige det er meget få billeder jeg sletter af de billeder der bliver
taget til familiealbummet. Det primære er ikke at få fotografier der kan
bestå en prof kritik, men at fastholde minderne. Kan begge dele opfyldes er
det kun et plus. Klart, er der mindre gode næsten gengangere og lign, så er
de sjældent værd at kigge meget på, men slettet bliver de ikke, så ryger de
ned i en "Frasorteret" mappe. Computerplads i dag koster ikke så meget og
jeg tager ikke så mange billeder at det er nødvendigt at slette dem. Tænk
hvis jeg fortrød senere. Billeder der med hård hånd slettes er testfoto,
ting jeg har til salg o.lign.

> Jeg håber dette besvarede dit spørgsmål - eller i det mindste gav lidt
> inspiration.

I hvert fald et syn på sagen. Jeg siger mange tak!

Mvh
Morten



Ukendt (16-08-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 16-08-07 21:10

<..>

Jeg har egentlig ikke tænkt nærmere over at jeg faktisk ingen kommentarer
har til billederne. Dette er faktisk synd. Dette vil jeg overveje at ændre.

Mvh.
Anja.


emj (14-08-2007)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 14-08-07 00:52

Morten skrev:

>Jeg vil høre hvordan I har løst "problemet" med overgang til digitale
>billeder vedr. det klassiske fotoalbum, dvs. med feriebilleder o.lign?

Feriebilleder eller familiefester bliver omhyggeligt udvalgt og
redigeret efter bedste evne. Dernæst bliver de lagt på DVD med
ProShowGold. Jeg gør meget ud af at lægge passende baggrundsmusik på.

Til DVDen laver jeg et cover ud fra et af de billeder, som ligger på
skiven og da jeg er så heldig at have en printer, der kan printe
forside på selve DVDen, så ender det op med et lækker og færdigt
produkt, som jeg så laver i så mange kopier, at de "deltagere" der
ønsker en kopi får en. De nærmeste får en gratis og andre
interesserede må slippe en halvtredser til materialer.
Jeg har lige lavet en DVD med ca. 400 feriebilleder fra Italien for
min datter. De valgte selv musikken, fordi de havde købt en cd i
Italien, som de gerne ville have som baggrundsmusik, Mit barnebarn på
10 år sad tilfældigvis og lavede en tegning inspireret af hans
Italienstur og den brugte jeg så som grundlag for cover.
Det tog rigtig mange timer at få så mange billeder klargjort til DVD,
men jeg er sikker på at den DVD allerede er set mange gange og at den
også vil blive henter frem af reolen ad åre. Jeg synes personligt at
den er mere værd end et album med nogle papirbilleder i.

>Indtil nu er mine digitale billeder lidt en "skraldespand" og det generer
>mig selvsagt en smule.

Delete er din ven

Hilsen emj



--
http://lamaguf.dk/

Morten (15-08-2007)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 15-08-07 11:42

> Feriebilleder eller familiefester bliver omhyggeligt udvalgt og
> redigeret efter bedste evne. Dernæst bliver de lagt på DVD med
> ProShowGold. Jeg gør meget ud af at lægge passende baggrundsmusik på.

Det er selvfølgelig også en god måde at se dem på. Dog næppe noget jeg vil
kalde langtidsholdbart. Og egenligt var det jeg var ude efter også en måde
at have de originale billeder på, kombineret med at man kan skrive
kommentarer mv. som i det traditionelle album. F.eks. et program der kan
tage en mappe og generere HTML sider og hvor det er let at skrive
kommentarer mv.
Og vel at mærke uden at røre billederne, lige den detalje er åbenbart lidt
svær at opfylde.

> Delete er din ven

Eller nej. Der mangler "bare" en struktur ;)

Mvh
Morten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste