/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Realistisk pendlertid fra Falster/Kalundbo~
Fra : Robert Eriksen


Dato : 15-06-07 07:47

Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
heste, får og høns hun snakker om) ;)

Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.

Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.

Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?

Jeg sidder og kigger lidt på webcams på trafikken.dk og frem til kl 7:30
- 7:45 så det faktisk ganske fornuftigt ud. Men så hører
jeg rygter om at fredag generelt er mere stille end resten af ugen.

Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller anden
rute bare en gang imellem? :)


/Robert

 
 
Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 08:04

On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen wrote:

> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.

Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
koster at holde 2 biler kørende?
Det er ikke lang tid siden jeg læste en artikel om, at de fleste
pendlere brugte ligeså mange penge på at holde bilerne kørende, som de
kunne have købt en bolig i det indre København for.
Dertil kommer så de mange spildte timer, som kan bruges på enten at
tjene flere penge eller noget aktiv fritid, der forbedrer ens
livskvalitet.

--
Leonard
RC Tamiya King Hauler 1:14 sælges
http://leonard.dk/tilsalg/kh.php

Robert Eriksen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Robert Eriksen


Dato : 15-06-07 08:20

Leonard wrote:
> On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen wrote:
>
>> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
>> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
>
> Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
> koster at holde 2 biler kørende?
> Det er ikke lang tid siden jeg læste en artikel om, at de fleste
> pendlere brugte ligeså mange penge på at holde bilerne kørende, som de
> kunne have købt en bolig i det indre København for.

Hvor indre er "indre København"?
Hvis den 2v vi bor i nu var en ejerlejlighed ville den koste lidt over
3½mil.

Mon ikke man kan holde en bil (eller to) kørende rimelig længe for de
2-4 millioner (plus renter) der er i forskel på en 3500kvm+ grund i
Region Hovedstaden (Frederikssund, frederiksværk o.lign) og længere ude
på landet? ;)

> Dertil kommer så de mange spildte timer, som kan bruges på enten at
> tjene flere penge eller noget aktiv fritid, der forbedrer ens
> livskvalitet.

Og lige akkurat begrebet livskvalitet kan gøre afstanden den ekstra
transporttid værd.

Villakvarterer er fine nok... hvis det altså er det man har lyst til :)

Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 08:53

On Fri, 15 Jun 2007 09:20:15 +0200, Robert Eriksen wrote:

> Mon ikke man kan holde en bil (eller to) kørende rimelig længe for de
> 2-4 millioner (plus renter) der er i forskel

De mange millioner er ligegyldige i det regnestykke, det er renter og
afdrag efter skat, der skal sammenlignes i den daglige økonomi.
Hvis en bil koster 50.000 om året plus brændstof ca. 20.000 så kan der
lånes ca 1 million mere til bolig for de samme penge.

Livskvalitet er meget sværere at gøre op, for der skal ret diffuse ting
på vægten, som frisk luft, natur, fornøjelsen ved at følge landbrugenes
årstider med gyllelugt og støvende høstmaskiner, trafikkø på den daglige
køretur, afstand til skole, hospital, rådyr i haven, mulighed for at
dyrke egne grøntsager osv. osv.

Jeg gider heller ikke villakvarterer eller sardindåser og nyder at bo på
landet, men jeg har oftest også kun 17 sekunder på arbejde. Jeg kan godt
lide at køre i bil, men jeg er lykkelig hvergang jeg slipper igennem
Køgebugtmotorvejens helvede på mindre end en time og forsøger så vidt
muligt at undgå de kritiske strækninger i myldretid. Det er bare ikke
altid muligt og tidsrummet med kø er blevet meget større i løbet af de
sidste 10 år.

--
Leonard
RC Tamiya King Hauler 1:14 sælges
http://leonard.dk/tilsalg/kh.php

Uffe Bærentsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 15-06-07 09:24


"Leonard" <piper28a@gmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:15t5qbrbgcprp.1m13sknlrlgw9.dlg@40tude.net...
> On Fri, 15 Jun 2007 09:20:15 +0200, Robert Eriksen wrote:
>
>> Mon ikke man kan holde en bil (eller to) kørende rimelig længe for de
>> 2-4 millioner (plus renter) der er i forskel
>
> De mange millioner er ligegyldige i det regnestykke, det er renter og
> afdrag efter skat, der skal sammenlignes i den daglige økonomi.
> Hvis en bil koster 50.000 om året plus brændstof ca. 20.000 så kan der
> lånes ca 1 million mere til bolig for de samme penge.
>
> Livskvalitet er meget sværere at gøre op, for der skal ret diffuse ting
> på vægten, som frisk luft, natur, fornøjelsen ved at følge landbrugenes
> årstider med gyllelugt og støvende høstmaskiner, trafikkø på den daglige
> køretur, afstand til skole, hospital, rådyr i haven, mulighed for at
> dyrke egne grøntsager osv. osv.
>
> Jeg gider heller ikke villakvarterer eller sardindåser og nyder at bo på
> landet, men jeg har oftest også kun 17 sekunder på arbejde. Jeg kan godt
> lide at køre i bil, men jeg er lykkelig hvergang jeg slipper igennem
> Køgebugtmotorvejens helvede på mindre end en time og forsøger så vidt
> muligt at undgå de kritiske strækninger i myldretid. Det er bare ikke
> altid muligt og tidsrummet med kø er blevet meget større i løbet af de
> sidste 10 år.


Da Leonard nu har været så flink at kaste bolden, så vil jeg gerne sparke
til den.

Hvor i 'regnestykket' kommer så børn?
1 time er altså langt, hvis der er sket noget med barnet.
Eller hvordan ser det ud med vuggestue/børnehave?
For at kunne møde kl 8, skal barnet afleveres kl 7.
I den anden ende, for at kunne blive på job til kl 16, så må barnet vente
med at blive hentet til kl 17.
Så skal der købes ind, laves aftensmad osv. osv.

Hvor meget er forældrene så _sammen_ med barnet?

Situationen er lidt anderledes hvis den ene er hjemmeløbende.
Den anden må så acceptere at være weekend-forælder, næsten.

Ja, jeg må tilstå at jeg rigtig nød gåturen ned i børnehaven med den lille
og hunden )


--
mvh Uffe
Mondeo 1,8i
Tipo 1,6i



Peter Fischer (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Peter Fischer


Dato : 15-06-07 09:45

Uffe Bærentsen skrev:

> Hvor i 'regnestykket' kommer så børn?
> 1 time er altså langt, hvis der er sket noget med barnet.
> Eller hvordan ser det ud med vuggestue/børnehave?
> For at kunne møde kl 8, skal barnet afleveres kl 7.
> I den anden ende, for at kunne blive på job til kl 16, så må barnet vente
> med at blive hentet til kl 17.
> Så skal der købes ind, laves aftensmad osv. osv.
>
> Hvor meget er forældrene så _sammen_ med barnet?


Tja ... den ene afleverer og den anden henter?

Vores barn er typisk 6-7 timer i børnehave og har derfor meget tid
sammen med os.

Man kan også vende den og sige ... hvad med barnets
udfoldelsesmuligheder hvis det primært foregår i lejlighed i kbh centrum?

Tingene er ikke så sort/hvide, og mange vælger da at købe bil selv om de
bor i kbh centrum. Det siger alle trafikeksperterne jo. Det er
københavnernes egne biler der skaber kø i kbh, og ikke så meget
pendlerne der fylder.

Og jo det er dyrt at have bil, men vores løsning var nyt rækkehus i
slangerup og to nye biler, hvilket i vores tilfælde var billigere end
noget gammelt lor... tættere på kbh hvilket alligevel havde krævet min.
én bil.

Og er der noget federe end luft og natur?

/Peter Fischer, Slangerup

Lars Knudsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 15-06-07 09:19

On Fri, 15 Jun 2007 09:20:15 +0200, Robert Eriksen <roe@adr.dk> wrote:

>Mon ikke man kan holde en bil (eller to) kørende rimelig længe for de
>2-4 millioner (plus renter) der er i forskel på en 3500kvm+ grund i
>Region Hovedstaden (Frederikssund, frederiksværk o.lign) og længere ude
>på landet? ;)

Uha - pendle i bil fra Frederikssund eller Frederiksværk til
Københavnsområdet er vist heller ikke noget man ønsker sig.

>> Dertil kommer så de mange spildte timer, som kan bruges på enten at
>> tjene flere penge eller noget aktiv fritid, der forbedrer ens
>> livskvalitet.
>Og lige akkurat begrebet livskvalitet kan gøre afstanden den ekstra
>transporttid værd.

Helt sikkert, og det er det der gør forskellen for den enkelte.


>Villakvarterer er fine nok... hvis det altså er det man har lyst til :)

Det er også vores holdning. Vi må så bare erkende, at mange timers
daglig transport ikke holder for os. Men derfor kan det sagtens
fungere for jer. Vi var nødt til at prøve det og er bare nu begyndt at
savne muligheden for lige at smutte ud og spise eller i biografen på
en helt almindelig hverdag. Fordi når man har dyr hjemme, ja så er man
jo pine-død nød til at fise hjem efter arbejde. Så

Men-men... Alt det har i givetvis tænkt på - så rigtig meget held og
lykke med projektet. Det ER dejligt på landet, ingen tvivl om det.


** Lars


Lars Knudsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 15-06-07 09:22

On Fri, 15 Jun 2007 10:19:01 +0200, Lars Knudsen
<noemail@in.this.place> wrote:

>en helt almindelig hverdag. Fordi når man har dyr hjemme, ja så er man
>jo pine-død nød til at fise hjem efter arbejde. Så

Hov - fik lige trykket send.

Det skulle stå. Så den livskvalitet og glæde vi får ved at bo på
landet, i fred og idyl. Bliver for vores vedkommende ret ødelagt af at
partout skulle hjem til dyrene hver dag direkte efter arbejde - og så
det faktum at når man først er komme hjem - ja så orker man sjældent
at skulle afsted igen.


** Lars

Peter Fischer (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Peter Fischer


Dato : 15-06-07 09:34

Lars Knudsen skrev:

> Det er også vores holdning. Vi må så bare erkende, at mange timers
> daglig transport ikke holder for os. Men derfor kan det sagtens
> fungere for jer. Vi var nødt til at prøve det og er bare nu begyndt at
> savne muligheden for lige at smutte ud og spise eller i biografen på
> en helt almindelig hverdag. Fordi når man har dyr hjemme, ja så er man
> jo pine-død nød til at fise hjem efter arbejde. Så

Man kan altså godt lige gå ud at spise og gå i biografen i provinsen


/Peter Fischer, Slangerup

Lars Knudsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 15-06-07 12:10

On Fri, 15 Jun 2007 10:33:50 +0200, Peter Fischer
<tmp@REMOVETHISfischer.as> wrote:

>> Det er også vores holdning. Vi må så bare erkende, at mange timers
>> daglig transport ikke holder for os. Men derfor kan det sagtens
>> fungere for jer. Vi var nødt til at prøve det og er bare nu begyndt at
>> savne muligheden for lige at smutte ud og spise eller i biografen på
>> en helt almindelig hverdag. Fordi når man har dyr hjemme, ja så er man
>> jo pine-død nød til at fise hjem efter arbejde. Så
>Man kan altså godt lige gå ud at spise og gå i biografen i provinsen

Du har ret, men det kommer an på hvor man bor i provinsen.

Jeg har cirka 30 km til nærmeste spisested / biograf osv. 50 km hvis
jeg skal til noget der minder om cafe/aftenliv.

** Lars


Kate (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 15-06-07 17:03

Robert Eriksen <roe@adr.dk> wrote in
news:46723db3$0$832$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Hvor indre er "indre København"?
> Hvis den 2v vi bor i nu var en ejerlejlighed ville den koste lidt
> over 3½mil.

Jeps, jeg undrer ig også over det regnestykke. Jeg så det for nogen tid
siden. Skulle jeg have en lejlighed tæt på mit arbejde skulle jeg lægge
minimum 2 mill, måske tættere på 2,2mill. hvis boligen skulle have den
størrelse som mit hus har, det kostede 850000kr for 2½ år siden. Havde
jeg haft råd til 2 mill. kunne jeg stadig få meget bil for 1 mill. og
ville stadig blive boende her.

--
Kate

Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.com
Se kattenes have og andre ting om mit liv med katte.
http://oliwer.dk/

Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 17:37

On Fri, 15 Jun 2007 18:03:27 +0200, Kate wrote:

> Jeps, jeg undrer ig også over det regnestykke.

Som single må du lære at den slags regnestykker sjældent gælder for dig.
Dernæst er det ikke forskellen i pris, men forskellen i afdrag på det
lånte beløb efter skat der sammenlignes. Og det giver altså et andet
resultat end det du viser.

--
Leonard
RC Tamiya King Hauler 1:14 sælges
http://leonard.dk/tilsalg/kh.php

Peter Fischer (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Peter Fischer


Dato : 15-06-07 08:50

Leonard skrev:

> Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
> koster at holde 2 biler kørende?
> Det er ikke lang tid siden jeg læste en artikel om, at de fleste
> pendlere brugte ligeså mange penge på at holde bilerne kørende, som de
> kunne have købt en bolig i det indre København for.

Bil økonomisk for en ny grande punto diesel:
Indkøb ca. 175.000 for en masse udstyr og klima.

Serviceordning koster 450 kr pr måned og dækker alt ved 35-40k km
årligt. Dog ikke dæk.

Og så billige er husene heller ikke i kbh

Men jo der er da tid på vejen som er en faktor når vi snakker sådanne
afstande

/Peter Fischer, Slangerup

Thore (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Thore


Dato : 15-06-07 11:31

On Fri, 15 Jun 2007 09:03:51 +0200, Leonard <piper28a@gmail.invalid>
wrote:

>On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen wrote:
>
>> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
>> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
>
>Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
>koster at holde 2 biler kørende?
>Det er ikke lang tid siden jeg læste en artikel om, at de fleste
>pendlere brugte ligeså mange penge på at holde bilerne kørende, som de
>kunne have købt en bolig i det indre København for.
>Dertil kommer så de mange spildte timer, som kan bruges på enten at
>tjene flere penge eller noget aktiv fritid, der forbedrer ens
>livskvalitet.

Du glemmer at undersøgelsen gik på at man så ikke skulle have bil(er)

--
Venlig hilsen / Best regards
Thore Sorensen - DK2700 Brønshøj / DK2620 Albertslund
(Erstat evt .invalid med .dk for direkte mail)

Se min hobbyside: www.RacePhoto.dk

Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 13:27

On Fri, 15 Jun 2007 12:31:27 +0200, Thore wrote:

>>Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
>>koster at holde 2 biler kørende?

> Du glemmer at undersøgelsen gik på at man så ikke skulle have bil(er)

Det er jo derfor det er blasfemi i denne gruppe
--
Leonard
RC Tamiya King Hauler 1:14 sælges
http://leonard.dk/tilsalg/kh.php

Tom (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Tom


Dato : 15-06-07 15:00


"Leonard" <piper28a@gmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:1s9pmjgaqqr4z$.15nmghag48v68$.dlg@40tude.net...
> On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen wrote:
>
>> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
>> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
>
> Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
> koster at holde 2 biler kørende?
> Det er ikke lang tid siden jeg læste en artikel om, at de fleste
> pendlere brugte ligeså mange penge på at holde bilerne kørende, som de
> kunne have købt en bolig i det indre København for.
> Dertil kommer så de mange spildte timer, som kan bruges på enten at
> tjene flere penge eller noget aktiv fritid, der forbedrer ens
> livskvalitet.

Jep, jeg læste også denne artikel. Skal nok passe at sådanne to biler let
sluger 5-10.000 Kr på budgettet eller måske endda endnu mere, hver måned.

--
Tom



Kong Gulerod (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Kong Gulerod


Dato : 15-06-07 18:37


"Leonard" <piper28a@gmail.invalid> wrote in message
news:1s9pmjgaqqr4z$.15nmghag48v68$.dlg@40tude.net...
| On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen wrote:
|
| > Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
| > Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
|
| Dette svar er rent blasfemi i denne gruppe, men har I regnet på hvad det
| koster at holde 2 biler kørende?
| Det er ikke lang tid siden jeg læste en artikel om, at de fleste
| pendlere brugte ligeså mange penge på at holde bilerne kørende, som de
| kunne have købt en bolig i det indre København for.
| Dertil kommer så de mange spildte timer, som kan bruges på enten at
| tjene flere penge eller noget aktiv fritid, der forbedrer ens
| livskvalitet.


sjovt nok udarbejdet af et realkredit institut,-nok mere tiltænkt det at man
så 'sagtens' kan købe sig et hus i Kbh, men så man man jo håbe at ens børn
ikke skal i børnehave, for der er Kbh noget lort da de kan anvise langt fra
hjemmet...



Lars Knudsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 15-06-07 08:29

On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen <roe@adr.dk> wrote:

>Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
>himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
>heste, får og høns hun snakker om) ;)
>
>Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
>er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.
>
>Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
>kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
>ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.
>
>Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
>Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
>Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
>virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
>Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?


Tænk jer rigtig godt om. Vi har boet i Sorø et par år og nu i
mellemskåne yderligere et par år. Begge stedet med cirka 1½ times
transporttid hver vej. Selv om man kan pendle sammen er det rigtig
meget tid der bruges på vejen - 3 timer om dagen. Det er 15 timer om
ugen og 60 timer (2,5 døgn) om måneden.

Vi er nu på vej "tilbage" til noget lidt mere civiliseret - og satser
på at ende i Malmö som vil give os en fornuftig pendlerafstand til
København. Det er dog ikke kun på grund af køreafstanden og tiden vi
bruger på at pendle, men det er bestemt medvirkende.

Jeg kan i kke vejlede omkring turen til Glostrup dernede fra til
klokken 7, det bedste råd er næsten at prøve turen i praksis og se
hvordan det føles.

** Lars



Jesper - www.moerks.~ (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Jesper - www.moerks.~


Dato : 15-06-07 08:47

On 15 Jun., 08:47, Robert Eriksen <r...@adr.dk> wrote:
> Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
> himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
> heste, får og høns hun snakker om) ;)
>
> Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
> er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.
>
> Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
> kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
> ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.
>
> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
> Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
> virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
> Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?
>
> Jeg sidder og kigger lidt på webcams på trafikken.dk og frem til kl 7:30
> - 7:45 så det faktisk ganske fornuftigt ud. Men så hører
> jeg rygter om at fredag generelt er mere stille end resten af ugen.
>
> Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller anden
> rute bare en gang imellem? :)
>
> /Robert

Jeg kan ikke sige noget om hvordan tiden er fra lolland, men da du
skriver i også har kigget på kalundborg/holbæk kan jeg sige at fra
holbæk tager det i myldretiden imellem 45 og 75min. Har kun 2 gange på
2 år været over 2 timer (ok, jeg har også været heldig og valgt at
arbejde hjemme nogle dage hvor der har været store uheld osv.) og 1½
time er også meget sjældent. Jeg vil give andre i gruppen ret i at i
skal tænke jeg godt om hvorvidt det er transporten værd at flytte på
landet, men jeg vil bestemt ikke prøve at tale jer fra det. I skal
bare være meget bevidste om at der følger noget stress og irritation
med pga. transporten.

Jeg ved ikke om i kan bruge det til noget

/Jesper


Anders Majland (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 15-06-07 09:36

>> Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
>> er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.

>Jeg kan ikke sige noget om hvordan tiden er fra lolland, men da du
>skriver i også har kigget på kalundborg/holbæk kan jeg sige at fra
>holbæk tager det i myldretiden imellem 45 og 75min.

Når nu målet er at komme i nærheden af Nørreport Station så ville jeg helt
sikkert undersøge mulighederne med offenlig transport - Ja jeg ved at det
her er en bilgruppe, men de bilister herinde der dagligt sidder i kø omkring
kbh ønsker sig ihvertfald ikke mere trafik ...

Men måske kan en 10-20km i bil til en station gøre det og så sætte sig med
morgenmaden og en avis og slappe af 1/2 time mod kbh ...

>I skal bare være meget bevidste om at der følger noget stress og irritation
> med pga. transporten.

Godt nok kører togene heller ikke specielt præcist - men det vil sikkert
ikke være så stressende som at holde i kø på motorvejen ...
Offenlig transport vil sikkert ikke være hurtigere men det behøber ikke være
spildtid på samme måde som at sidde bag rattet i en bil (En eksatr 1/2 times
søvn regner jeg f.eks ikke som spild

/A - der ikke troede at han nogensinde ville komme til at skrive et indlæg
til fordel for offenlig transport ....



claus b. p. (15-06-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 15-06-07 13:28


"Anders Majland" <See.Signature@Address.invalid> wrote in message
news:46724f91$0$2102$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Men måske kan en 10-20km i bil til en station gøre det og så sætte sig med
> morgenmaden og en avis og slappe af 1/2 time mod kbh ...
>
Hvor tit gør du selv det? Jeg tænker på hvordan man får møvet sig ind i et
overfyldt tog og finder en siddeplads, - i myldretiden.

Men det store spørgsmål er nu: Hvorfor i h... skal man overhovedet have sit
arbejde inde i Kbh. centrum?

/Claus (Der kører ud af byen hver dag)



Henrik Stidsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-07 13:51

"claus b. p." <cbp33@hotmail.com> wrote in
news:467285c7$0$48622$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

> Men det store spørgsmål er nu: Hvorfor i h... skal man overhovedet
> have sit arbejde inde i Kbh. centrum?

Hvis nu det er der firmaet bor? ;)

Anders Majland (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 15-06-07 15:19

>> Men måske kan en 10-20km i bil til en station gøre det og så sætte sig
>> med morgenmaden og en avis og slappe af 1/2 time mod kbh ...
>>
> Hvor tit gør du selv det? Jeg tænker på hvordan man får møvet sig ind i et
> overfyldt tog og finder en siddeplads, - i myldretiden.

Ikke oftere end jeg er tvunget til det ... Jeg er nok ikke med toget mere
end en gang i kvartalet i snit. Og da oftest en morgentur mod århus (og så
er jeg først i kbh midt på formiddagen). Men når jeg står på i hobro 6:34
ser jeg hovedparten udnytte tiden fornuftigt (sovende)$

> Men det store spørgsmål er nu: Hvorfor i h... skal man overhovedet have
> sit arbejde inde i Kbh. centrum?

Medmindre du definere kbh centrum som øst for roskilde så hjælper det vist
ikke at flytte længere ud ...

> /Claus (Der kører ud af byen hver dag)

/Anders - der som regel tager 3dage ad gangen i Søborg og så 2 dage med
hjemmearbejde (200km væk i luftlinie - hvordan var det nu med reglerne for
helikoptervertifikat)




Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 15:38

On Fri, 15 Jun 2007 16:19:25 +0200, Anders Majland wrote:

> (200km væk i luftlinie - hvordan var det nu med reglerne for
> helikoptervertifikat)

Reglerne er såmænd simple nok, det er endda muligt at spare en del penge
ved at købe helikopteren i byggesæt
Men det er stadig ret omkostningstungt, det kommer nemt til at koste
1.500 kr at komme på arbejde

--
Leonard
RC Tamiya King Hauler 1:14 sælges
http://leonard.dk/tilsalg/kh.php

Anders Majland (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 15-06-07 18:38

>> (200km væk i luftlinie - hvordan var det nu med reglerne for
>> helikoptervertifikat)
>
> Reglerne er såmænd simple nok, det er endda muligt at spare en del penge
> ved at købe helikopteren i byggesæt
> Men det er stadig ret omkostningstungt, det kommer nemt til at koste
> 1.500 kr at komme på arbejde

Jeg må bare have flyttet min arbejdsplads til Roskilde - mon ikke det er til
at få lidt jord op ad lufthavnen .. Og så lige et fastvinge fly og anlagt en
landingsbane herhjemme ... Så bør udgiften kunne mere end halveres ... Mc
og færge er nu nok stadig billigere, Men det er dyrt at have det sjovt ....



Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 21:57

On Fri, 15 Jun 2007 19:38:13 +0200, Anders Majland wrote:

> Jeg må bare have flyttet min arbejdsplads til Roskilde - mon ikke det er til
> at få lidt jord op ad lufthavnen .. Og så lige et fastvinge fly og anlagt en
> landingsbane herhjemme ... Så bør udgiften kunne mere end halveres ... Mc
> og færge er nu nok stadig billigere, Men det er dyrt at have det sjovt ....

Hvis du har plads til landingsbanen derhjemme, så er det jo det
sjoveste, men ellers har du jo ikke langt til hverken Viborg eller
Randers, hvor der er et par gode pladser.
Og ja, et fastvinget fly kan holdes for ca det halve af en helikopter.
Dertil er certifikatet også noget nemmere og billigere at erhverve.

--
Leonard
4 personers motorfly sælges:
http://oy-blu.dk/

Peter Dalgaard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Peter Dalgaard


Dato : 15-06-07 22:08

Leonard <piper28a@gmail.invalid> writes:

> Leonard
> 4 personers motorfly sælges:
> http://oy-blu.dk/

Jeg er blevet miljøskadet. Jeg læste sælger som

Thomas Leonard Getz
Hyundaivej 162

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

Leonard (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 15-06-07 22:23

On Fri, 15 Jun 2007 23:08:05 +0200, Peter Dalgaard wrote:

>> http://oy-blu.dk/
>
> Jeg er blevet miljøskadet. Jeg læste sælger som
>
> Thomas Leonard Getz
> Hyundaivej 162

LOL
- du må vist på afvænningskursus, de er skadelige de østbiler ...

--
Leonard
RC Tamiya King Hauler 1:14 sælges
http://leonard.dk/tilsalg/kh.php

Aragorn Elessar (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Aragorn Elessar


Dato : 15-06-07 10:55

"Robert Eriksen" <roe@adr.dk> wrote in message
news:467235e8$0$916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
> himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
> heste, får og høns hun snakker om) ;)
>
> Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
> er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.
>
> Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
> kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
> ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.
>
> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
> Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
> virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
> Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?
>
> Jeg sidder og kigger lidt på webcams på trafikken.dk og frem til kl 7:30
> - 7:45 så det faktisk ganske fornuftigt ud. Men så hører
> jeg rygter om at fredag generelt er mere stille end resten af ugen.
>
> Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller anden
> rute bare en gang imellem? :)
>
>
> /Robert

For nu at komme med en helt tredje indfaldsvinkel:
Har I overvejet Malmö og omegn?
Tag et kig på denne artikel - det får være om jobbet og lønnen passer eller
ej, men det giver da stof til eftertanke mht. priser og transporttider:
http://www.politiforbund.dk/show.php?sec=1&area=4&show=3187

Venlig hilsen

Aragorn_DK

--
==================
www.bmwmc.dk
www.politimotorcykler.dk - nharj...
==================



Jørgen M. Rasmussen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 15-06-07 19:21


"Aragorn Elessar" <Vasco1963@passagen.se> skrev i en meddelelse
news:467261db$0$90265

> For nu at komme med en helt tredje indfaldsvinkel:
> Har I overvejet Malmö og omegn?
Enig, i stedetfor DK., go east.. Men der kan blive probs med omgangskredsen,
venner,familien etc., personligt var jeg "skredet", hvis det det ikke var
for "hende der ;)".



Brian Larsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Brian Larsen


Dato : 15-06-07 12:01

On 15 Jun., 08:47, Robert Eriksen <r...@adr.dk> wrote:
> Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
> himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
> heste, får og høns hun snakker om) ;)
>
> Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
> er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.
>
> Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
> kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
> ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.
>
> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
> Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
> virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
> Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?
>
> Jeg sidder og kigger lidt på webcams på trafikken.dk og frem til kl 7:30
> - 7:45 så det faktisk ganske fornuftigt ud. Men så hører
> jeg rygter om at fredag generelt er mere stille end resten af ugen.
>
> Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller anden
> rute bare en gang imellem? :)
>
> /Robert

Jeg pendler Nykøbing Falster->Høje Taastrup hver dag, på MC, 113km
hver vej.

Jeg møder kl. 07:30 og kører gerne hjemme fra kl. 6:20, jeg rammer
Køgebugt motorvejen ca. 7:00 og bruger så ellers omkring 20 -25
minutter på at komme resten af vejen til Høje Taastrup. Hvis jeg
kører uden for myldertiden tager det mig ca. 50 minutter.

Der er allerede meget trafik kl. 07:00 og jeg tror man skal meget
meget tidligt afsted for at undgå den.

--

// brian - SV1000S K6


Christian B. Andrese~ (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 15-06-07 12:22

On 15 Jun., 13:09, Lars Knudsen <noem...@in.this.place> wrote:
> On Fri, 15 Jun 2007 10:33:50 +0200, Peter Fischer
>
> <t...@REMOVETHISfischer.as> wrote:
> >> Det er også vores holdning. Vi må så bare erkende, at mange timers
> >> daglig transport ikke holder for os. Men derfor kan det sagtens
> >> fungere for jer. Vi var nødt til at prøve det og er bare nu begyndt at
> >> savne muligheden for lige at smutte ud og spise eller i biografen på
> >> en helt almindelig hverdag. Fordi når man har dyr hjemme, ja så er man
> >> jo pine-død nød til at fise hjem efter arbejde. Så
> >Man kan altså godt lige gå ud at spise og gå i biografen i provinsen
>
> Du har ret, men det kommer an på hvor man bor i provinsen.
>
> Jeg har cirka 30 km til nærmeste spisested / biograf osv. 50 km hvis
> jeg skal til noget der minder om cafe/aftenliv.

Vi bor på landet på en landejendom med 4 Ha jord, stald, heste etc.
Vi har 3 km til en stor Føtex, under 3 km til en Silvan, vvs-
eksperten.dk og Stark.
Lidt over 3 km til Aldi, Fakta, Super Best, og 3 tankstationer.
Vi har 6 km til centrum af Randers, hvor der er masser af forretninger
etc.

Så bo på landet og relativt tæt på byen kan lade sig gøre.

--
Christian......http://www.yee-haw.dk - Ønskes:
- En ny forbindelse over Randers Fjord
- Udvidelse af E 45 motorvejen mellem Randers og Kolding til seks spor
- En fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler


Lars Knudsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 15-06-07 12:47

On Fri, 15 Jun 2007 11:22:20 -0000, "Christian B. Andresen"
<trav@tiscali.dk> wrote:

>> Du har ret, men det kommer an på hvor man bor i provinsen.
>>
>> Jeg har cirka 30 km til nærmeste spisested / biograf osv. 50 km hvis
>> jeg skal til noget der minder om cafe/aftenliv.
>
>Vi bor på landet på en landejendom med 4 Ha jord, stald, heste etc.
>Vi har 3 km til en stor Føtex, under 3 km til en Silvan, vvs-
>eksperten.dk og Stark.
>Lidt over 3 km til Aldi, Fakta, Super Best, og 3 tankstationer.
>Vi har 6 km til centrum af Randers, hvor der er masser af forretninger
>etc.
>
>Så bo på landet og relativt tæt på byen kan lade sig gøre.


Yes - lige præcist. Det er dog nok lettere i det jyske. Og det er også
et spørgsmål om pris, jeg kan også finde landejendomme i nordsjælland
ret tæt på København - men prisen er også derefter.

Jeg har 2-3 km til indkøb, pizza osv. Bare ikke noget aften/natteliv
overhovedet. Men vi har også 7 hektar, heraf 3,5 skov, 3 græsmarker og
resten af have/hus/driftsbygninger.

Det er lidt billigere i Sverige, men kommer du tæt på Lund/Malmö er
prisen for attraktive landejendomme dog stadig ganske høj.


** Lars

Christian B. Andrese~ (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 15-06-07 13:09

On 15 Jun., 13:46, Lars Knudsen <noem...@in.this.place> wrote:
> On Fri, 15 Jun 2007 11:22:20 -0000, "Christian B. Andresen"
>
> <t...@tiscali.dk> wrote:
> >> Du har ret, men det kommer an på hvor man bor i provinsen.
>
> >> Jeg har cirka 30 km til nærmeste spisested / biograf osv. 50 km hvis
> >> jeg skal til noget der minder om cafe/aftenliv.
>
> >Vi bor på landet på en landejendom med 4 Ha jord, stald, heste etc.
> >Vi har 3 km til en stor Føtex, under 3 km til en Silvan, vvs-
> >eksperten.dk og Stark.
> >Lidt over 3 km til Aldi, Fakta, Super Best, og 3 tankstationer.
> >Vi har 6 km til centrum af Randers, hvor der er masser af forretninger
> >etc.
>
> >Så bo på landet og relativt tæt på byen kan lade sig gøre.
>
> Yes - lige præcist. Det er dog nok lettere i det jyske. Og det er også
> et spørgsmål om pris, jeg kan også finde landejendomme i nordsjælland
> ret tæt på København - men prisen er også derefter.
>
> Jeg har 2-3 km til indkøb, pizza osv. Bare ikke noget aften/natteliv
> overhovedet. Men vi har også 7 hektar, heraf 3,5 skov, 3 græsmarker og
> resten af have/hus/driftsbygninger.
>
> Det er lidt billigere i Sverige, men kommer du tæt på Lund/Malmö er
> prisen for attraktive landejendomme dog stadig ganske høj.

Det er populære ejendomme.
Vores steg 100% på 2½ år.

--
Christian......http://www.yee-haw.dk - Ønskes:
- En ny forbindelse over Randers Fjord
- Udvidelse af E 45 motorvejen mellem Randers og Kolding til seks spor
- En fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler


Kate (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 15-06-07 17:00

Robert Eriksen <roe@adr.dk> wrote in
news:467235e8$0$916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller
> anden rute bare en gang imellem? :)

Jeg pendler fra Hørve, midt mellem Kalundborg og Holbæk, til Brønshøj.
Da jeg for 2½ år siden flyttede fra Rødovre herop besluttede jeg mig
for at møde kl. 6, hvilket jeg stort set har gjort siden. Dvs. jeg
kører hjemmefra kl 5. Hvis bare jeg sover ½ time længere, tager turen
minimum 15 min. længere. Specielt er trafikken rundt om Roskilde godt i
gang ca. kl 6. og tiden øges jo senere man kører. Dog er det seneste
jeg er kørt hjemmefra ca. kl 6 og så er jeg først i Brønshøj ca 7.30
undtaget er sommerferier hvor man kan kører som man vil uden at øge
køretiden væsentligt.

Jeg kører fra Brønshøj hver dag kl 14.30 for at nå igennem Fløng inden
trafikken kommer igang, som sker før 15. Enkelte gange er jeg blevet
opholdt og først kommet afsted kl 15, så er hjemturen blevet til
1½time.

Nu bor jeg i nærheden af sommerhusområder og det mærkes om sommeren når
der er lovet godt vejr i weekenden. Hvis fredagen er solrig og varm, og
weekenden lovet det samme, så er folk ude af Kbh kl. 14, så skal man
ikke køre kl 14.15 og forvente at være hjemme 15.15

Ang. vintervejr har jeg kun været uheldig få gange, den værste i år. En
mandag februardag hvor sneen kom, det var den dog hvor 50-80 biler
bankede sammen på vestmotorvejen. Den dag tog det mig 3½ time at komme
fra Brønshøj og hjem. Og en anden gang, ved
Roskildefestivalsafslutningen tog det 2 timer fordi en festivaldeltager
krydsede motorvejen og blev påkørt.

For mig er min flextid essentiel, jeg var ikke flyttet så langt væk
hvis jeg ikke kunne møde tidligt, spare timer op og holde fri når
vintervejret bliver *for* slemt. Nogle mennesker, jeg kender et par
stykker, er så træt af transporttiden at de enten flytter tilbage eller
skifter arbejde, men jeg er ikke generet, men jeg mener man også skal
tænke på om man kan holde det ud. Også det at man måske ikke har en
døgner i nærheden, dvs. indkøb skal måske planlægges lidt mere end
tilfældet var i Kbh.

--
Kate

Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.com
Se kattenes have og andre ting om mit liv med katte.
http://oliwer.dk/

mfn (15-06-2007)
Kommentar
Fra : mfn


Dato : 15-06-07 17:19


> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
> Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
> virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
> Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?

Jeg kan sige dig omkring husene... Jeg fører tilsyn i huse og kommer derfor
en del rundt dog mest på sjælland, men hvis du kigger efter noget med højt
til himlen og billigt så tag sydpå i stedet for vestpå. Der er også kø på
motorvejen der og der er KÆMPE forskel i huspriserne fra nordvestsjælland og
til lolland.

Bliver det alligevel for langt for jer kan Ringsted-området eller dianalund
og derned være en mellemting. Alternativt Sverige.
Eller hvorfor ikke tage skridet fuldt ud: Flytte til og arbejde på Lolland?



Ukendt (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 15-06-07 18:48

On Fri, 15 Jun 2007 08:47:01 +0200, Robert Eriksen <roe@adr.dk> wrote:

>Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
>himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
>heste, får og høns hun snakker om) ;)
>
>Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
>er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.
>
>Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
>kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
>ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.
>
>Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
>Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
>Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
>virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
>Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?

Du undgår meget, men ikke helt - der er mange, der skal være "i byen"
kl. 7 og dem kan du så holde "kaffemøde" med. Mandag er generelt den
værste morgen - og fredag eftermiddag forfærdelig at køre hjem. Men to
fjolser der skal i samme retning på en tresporet motorvej kan lave
meget ballade, hvis de ikke kan finde ud af det. De små "kys" koster
mange mennesker en hel del tid, fordi den kø der etableres først
forsvinder igen, når myldretiden er forbi.

>
>Jeg sidder og kigger lidt på webcams på trafikken.dk og frem til kl 7:30
>- 7:45 så det faktisk ganske fornuftigt ud. Men så hører
>jeg rygter om at fredag generelt er mere stille end resten af ugen.

Prøv at spille "TRIM-afspiller" for København:
http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=69968

Vælg at prøve at spille mandag til fredag i tidsrummet 6-7 og "nyd" de
røde og gule felters march. Jeg vil umiddelbart tro, du skal passere
Køge ca. 6.15-6.20 for at være rimelig sikker på at nå det til tiden.
Sydfra er de ømme punkter strækningen fra Lellinge til
sammenfletningen, den evige kø umiddelbart efter Køge/Ølby som varer
til ca. 1 km før Solrød S, Solrød N, rastepladserne og selvfølgelig
hvor alle skal rystes lidt sammen ved Greve S.
Fra Roskilde siden gælder det samme, passer Gevninge på samme
tidspunkt.
Vestfra er de ømme punkter simpelthen at komme forbi Roskilde i et
ordentligt tempo og så hvis i vælger M3 at komme op på den.

På strækningerne frem til Køge/Gevninge vil jeg tro, du kan regne med
som minimum at køre lastbilfart (under normale omstændigheder - men
intet er normalt i trafikken, ved tilkørsler kan opbremsninger
forekomme)
>
>Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller anden
>rute bare en gang imellem? :)
>
>
>/Robert

--
Ivan Madsen,
Xsara Weekend HDi
Fiat Punto JTD

Jørgen M. Rasmussen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 15-06-07 19:11


"Robert Eriksen" <roe@adr.dk> skrev i en meddelelse news:467235e8$0$916

> Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
> virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
> Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?
>
Slagelse, Korsør har gode DSB forbindelser mod KBH., og P. ved stationen.
der er hånden_på_hjertet er der ikke noget sparet, hverken økonomisk el. tid
ved at køre selv. Ellers tager jeg ~1 time til Roskilde, det meste tabes
Ringsted-Roskilde, men slet ikke så meget som hvis du køre fra Holbæk. Det
vil jeg gerne fraråde, trafikken "står stille" omkring Roskilde 7_8-9.00,
kigger ned på "staklerne" fra en bro ;)). Køb jer et hus med havudsigt i
V.Sj for de penge I tjener på lejligheden.



Brian Larsen (15-06-2007)
Kommentar
Fra : Brian Larsen


Dato : 15-06-07 22:29


Ivan Madsen skrev:



> På strækningerne frem til Køge/Gevninge vil jeg tro, du kan regne med
> som minimum at køre lastbilfart (under normale omstændigheder - men
> intet er normalt i trafikken, ved tilkørsler kan opbremsninger
> forekomme)
Enig. Det er sjældent at jeg behøver at køre under 130 på strækningen
indtil køge. Det er sådan ret kun når lastbilerne skal ligge og
overhale at trafikken går lidt lidt i stå.


Ukendt (16-06-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 16-06-07 06:19

On Fri, 15 Jun 2007 14:28:46 -0700, Brian Larsen
<brian.lund.larsen@gmail.com> wrote:

>
>Ivan Madsen skrev:
>
>
>
>> På strækningerne frem til Køge/Gevninge vil jeg tro, du kan regne med
>> som minimum at køre lastbilfart (under normale omstændigheder - men
>> intet er normalt i trafikken, ved tilkørsler kan opbremsninger
>> forekomme)
>Enig. Det er sjældent at jeg behøver at køre under 130 på strækningen
>indtil køge. Det er sådan ret kun når lastbilerne skal ligge og
>overhale at trafikken går lidt lidt i stå.

Eller når i allesammen skal overhale en klump af lastbiler - så skal
både "lyntog" og dem der kører 95 ud i yderbanen Men det tager
ikke så lang tid, så er der nogenlunde fri bane igen.
--
Ivan Madsen,
Xsara Weekend HDi
Fiat Punto JTD

Esben Juul Sørensen (22-06-2007)
Kommentar
Fra : Esben Juul Sørensen


Dato : 22-06-07 20:59

"Robert Eriksen" <roe@adr.dk> wrote in message
news:467235e8$0$916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min kæreste og jeg er begyndt at se os om efter hus med højt til
> himmelen og plads til vor hærdebrede albuer (og alle de køer, grise,
> heste, får og høns hun snakker om) ;)
>
> Lige for tiden bor vi ca 100 meter fra Nørreport station i KBH, så det
> er næppe lige i nærområdet vi finder vores næste hjem.
>
> Så derfor er vi begyndt at kigge lidt ud over kommunegrænsen, og man
> kommer faktisk ret langt for få penge hvis man bevæger sig
> ned omkring Lolland/Falster eller Kalundborg/Odden/Holbæk.
>
> Krak siger det vil tage ca 1½ time at komme fra Kettinge på Lolland til
> Nørreport og ca 1t 10min fra Eskebjerg (ved Kalundborg) til Nørreport.
> Men er der nogen der har erfaring for hvor lang tid det tager i den
> virkelige verden, hvis vi gerne vil ramme Glostrup omkring klokken 7?
> Er det tidligt nok til at undgå tung trafik og kødannelser?
>
> Jeg sidder og kigger lidt på webcams på trafikken.dk og frem til kl 7:30
> - 7:45 så det faktisk ganske fornuftigt ud. Men så hører
> jeg rygter om at fredag generelt er mere stille end resten af ugen.
>
> Men der må vel sidde nogen her i gruppen der kører enten den eller anden
> rute bare en gang imellem? :)

Splinternyt stort hus i Bunkeflo Strand i Sverige til maks. 3 mio DKK - og
30 min til Kbh. rådhusplads.

Derudover er alt andet også billigere - alt fra dagpleje til bilforsikring.

VH



Lars Knudsen (23-06-2007)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 23-06-07 09:17

On Fri, 22 Jun 2007 19:58:55 GMT, "Esben Juul Sørensen"
<crap@hellhole.com> wrote:

>Splinternyt stort hus i Bunkeflo Strand i Sverige til maks. 3 mio DKK - og
>30 min til Kbh. rådhusplads.

Der kan du da ikke ha' heste, grise, høns osv...


>Derudover er alt andet også billigere - alt fra dagpleje til bilforsikring.

Plus her er tilmed dejligt at bo. I øvrigt er ansvarsforsikringerne
lige steget 32 procent!


** Lars


Esben Juul Sørensen (23-06-2007)
Kommentar
Fra : Esben Juul Sørensen


Dato : 23-06-07 17:16

> >Splinternyt stort hus i Bunkeflo Strand i Sverige til maks. 3 mio DKK -
og
> >30 min til Kbh. rådhusplads.
>
> Der kan du da ikke ha' heste, grise, høns osv...

Nej - ok...

> >Derudover er alt andet også billigere - alt fra dagpleje til
bilforsikring.
>
> Plus her er tilmed dejligt at bo. I øvrigt er ansvarsforsikringerne
> lige steget 32 procent!

Nu spørger vedkommende efter billigere huspriser så jeg svarer ud fra det.
Men du har fuldstændig ret i at livet er herligt på Sveriges-siden. Jeg
elsker også landet (har lige været på Hylliekroken og spille golf) - det
bliver ikke bedre IMHO...

Min ansvarsforsikring er steget 600 SEK pr. år. Det betyder ikke noget i den
store sammenhæng når regeringen samtidig giver los på skatter osv. så vores
huspriser kan stige endnu mere :)

VH Esben
- Ön i Limhamn



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408870
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste