---

Videnskab er samfundets selvbedrag

Naturvidenskab udfra empiri(erfaringer), der fremkom i oplysningstiden og i
den tidlige industrialisme, har gjort mirakler, men i dag er
universitetsvidenskab især om miljø, etik og andet smalltalk.

Den studerende der udfører kemi og fysik forsøg udfører ritualer, der skal
gøre ham troende om at forskningens logik-blær var afgørende for de tekniske
fremskridt - men afgørende var i virkeligheden investorer og intuitive
opfindere.

Hvad man forsker i, handler om hvad er politisk mode - så glem myten om den
nysgerrige forsker, der har tvivlens nådegave og lever efter
Sokrates-princippet om at "det eneste jeg ved, at jeg intet ved" og
Descartes "Man skal tvivle om alt".

Kampen står mellem skriftkloges §-fnidderdebat om regelkrydsning, hvor logik
søges brugt på mennesker og psykologi

og hvor den oprindelige videnskab var Adam Smith styret, dvs den videnskab
bliver fremmet, som skaber profit via salgbare varer og service.

I det private erhvervsliv er nysgerrighed vigtig, og man tvivler på
fortidens vaner og dogmer, og det giver fremskridt, men
universitetsforskningen er desværre ikke drevet udfra tvivl og nysgerrighed,
i dag.



Dagdrøm som vej til selvrespekt.

Ulveflokken jager med klog abstraktionsevne om byttedyrens mulige adfærd, og
menneskeabers selvforsvar mod rovdyr udviklede stenkast, som mennesket
gjorde effektivt, da vor anatomi pga oprejst gang ændredes, så overarmskat a
la baseballpitcheres blev mulig.

De næste årtusinder hvor kastevåbnenes flugt skabte tankens flugt var
afgørende for springet fra dyr til menneske, og vore forfædres simulering og
fantasi om, hvordan de rette kast kunne vinde stammekrigene, har sat
menneskekulturens udvikling på skinner mht abstraktionsevne

Vor evne til at forestille os kaste-våbnenes bane gennem luften, gav os
noget at snakke sammen om, ligesom stenalderen ved lejrbålet har underholdt
og rapporteret om jagtoplevelser, og det kom på mode at holde tabere
tilbage i udvikling mht intelliens, ved at de kom i vane med
virkelighedsflugt og dagdrøm, luftkasteller, selvbedrag og livsløgn.



Jo mere man dagdrømmer, jo mere træner man sin tænkeevne, og lærer at
simulere magtkampe og krigs-episoder.

Sideløbende med at krigsteknologien blev avanceret, har mødre forfinet del
og hersk politik og manipuleret deres børneflokke, så den rette fik mest
selvtillid og kom til at bestemme over andre.Også her var det vigtigt at
lyve effektivt og få sin vildledning troet af andre.

Det er lettest at lyve med overbevisende kropssprog, når man selv tror på
det, og her har dagdrøm, fantaseren og selvbedrag været med til at skabe
effektiv løgn - hvoraf magtkampe afhænger.

Et rigt indre liv med "al magt til fantasien" har langsigtede ulemper i form
af, at man selv vildledes og mister virkelighedsfornemmelse, men det gir
dejlig underholdning - livsløgn - og når man tænder på og får selvtillid af
dagdrømmene, så kan man lettere vildlede andre med overbevisning og ikke
ligne en hykler.

Logik-freaks har påstået, at løgn skal afsløres via ræsonementer og fakta,
som i en retssag. Men livet er for kompliceret, og kvinders intuition,
instinkter og sjette-sans er vigtig - og det kan være klogt at lade skæbnen
råde og ikke være for ambitiøs.



Overspringsbevægelser som vej til forståelse.

Det er let at latterliggøre dyrs ritualer som "dumme". Men der er system i
galskaben, når de "spilder energi" på de såkaldte overspringsbevægelser.

Disse kaldes også "afledte aggressioner" og optræder når to dyr skal til at
slås og adrenalinet er i kog.

- men ingen af dem tør gøre alvor af den kommende showdown, og da
alle stress- og alarm-hormonerne cirkulerer rundt i kroppen, så er man nødt
til at gøre et eller andet. Man er mere end rastløs, og dyrene kaster sig
ofte over pleje af hud eller pels eller fjer især rengøring.

- Hjorte der skulle til at stange hinanden , men ikke tør, stanger
mod træstubbe, græstørv eller ud i luften.

- Forskerne mener at alle disse ritual-agtige bevægelser er ikke
nytteløst ceremoni, men rummer en vigtig kommunikation,

- Bla. viser vinderaben der går imponeregang og trommer på brystet,
at han har krav på respekt, og andre sikrer overlevelse ved at gøre
ydmyghedstegn.

- Beskedenhed og selvtillid/blær/snobberi kommunikeres via
kropssprog - og hos mennesker med ord og andre symboler.

- Dyrs parringsritualer bl.a. danse, viser kvalifikationer til
partnerudvælgelse og alt det er nu hos mennesket lagt ind i sproget, som er
vor slagplads mht rang.

- Slag afgjordes engang ved fysisk magt, men nu er evnen til at
lyve - og til at producere og sælge med overskud - vigtigste
vinder-kvalifikationer.

- Et menneskes udvikling af karakter og selvtillid i en moderne
civilisation kan i høj grad forklares ved rangkampenes afledte aggressioner,
der er omdannet til lag på lag af løgn og anden kommunikation.

-

-









At lokke til logik, hvor intuition, er en lyvemåde som videnskaben fremmer.

På det fri marked har intuition gode kår - succes måles på resultater og
ikke på ord.

Hvis varen kan sælges og giver overskud, så er det sandhed nok.

Men de skriftkloge har siden oldtiden ønsket at være de store smagsdommere
og overgå markedets ærlighed og effektivitet, og derfor lægger skolen vægt
på indlæring, der hængsler om logik.

Når man udfører naturvidenskabelige forsøg i en undervisningssituation, er
det ikke for at kunne betjene apparaterne, men for at blive en halvstudert
røver , der trods manglende brugbare færdigheder, har fået respekt for
science og er blevet autoritetstro.