On 21/03/07 19:35, in article 46017ae3$0$90271$14726298@news.sunsite.dk,
"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:
>
> "Angina" <Angina@mail.dk> skrev i en meddelelse
>> Min mand og jeg er på vej mod en skilsmisse.
>> Selvom det er sørgeligt at skulle skilles, er vi dog alligevel enige om
>> mange punkter.
>> Vi deler forældremyndigheden, vi bestemmer selv samværet med børnene, han
>> skal betale børnebidrag men ikke hustrubidrag. Jeg søger boligsikring og
>> økonomisk friplads til børnenes institution.
>>
>> Mit spørgsmål går på, om nogen fra det offentlige kan blande sig i hvor
>> meget han må komme i mit og børnenes hjem?
>> Jeg kunne godt forestille mig at han tit bliver og spiser med. Jeg har
>> skiftende arbejdstider, hvor han så vil være i "mit" hjem og passe børnene
>> og i den forbindelse overnatte hos os.
>
> Det offentlige blander sig ikke i, hvor meget han kommer i dit hjem.
> Men hvis han er der så meget, at det offentlige vurderer, at han bidrager
> til husholdningen, vil det påvirke de økonomiske ydelser fra det offentlige,
> da du ikke mere vil blive betragtet som reelt enlig.
>
>> Skal hans bolig være indrettet til at kunne have begge børn på besøg, da
>> vi
>> overvejer at al samvær skal foregå i "mit" hjem?
>
> Det blander det offentlige sig heller ikke i - men af hensyn til jeres
> fremtidige forhold vil det være en god ide.
> Den ordning, du skitserer lyder fin, så længe i er enige.
> Men den lyder mudret, og den dag, I ikke er enige mere (f.eks. hvis en af
> jer finder en ny kæreste...) vil kunne skabe grobund for en hulens masse
> bøvl og konflikter.
> Jeg vil vove den påstand, at hvis I kan få det der til at fungere, er
> skilsmisse ikke nødvendig
>
> Hilsen Inger
>
Sådan fungerede det også her, hvor vi gik fra hinanden da min søn var 2 år.
Det fungerede som ovennævnt indtil min søn var 5 år og selv gav udtryk for
gerne at ville hjem til far i hans hjem.
Det var til tider vældig hårdt, men jeg er i dag meget glad for at vi fik
det til at fungere - trods de mange kameler der skulle sluges...skilsmisse
var absolut nødvendigt, men min søn havde ikke bedt om at blive skilt, så
det var vigtigt for os, at han led mindst muligt. Det er i virkeligheden et
spørgsmål om hvor mange af de dér kameler man er indstillet på at sluge :)
Held og lykke med skilsmisse og fremtidigt samarbejde.