Stakkels Asmaa, hun kan ikke huske ret meget og slet ikke at hun
tidligere har forsøgt at blive opstillet for S.
Det er også kommet frem at hun ikke havde noget imod at give hånd da
hun var til job interview i Roskilde for lidt over et år siden.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article292903.ece
Løgnersken
26. apr. 2007
VI SKAL IKKE give Enhedslisten gode råd om, hvem partiet skal opstille
eller ikke opstille til Folketinget.
Det ville også være for sent. Urafstemningen blandt medlemmerne er
afsluttet. Optællingen bliver færdig i dag, og resultatet
offentliggøres i morgen.
SPÆNDINGEN vil især samle sig om, hvorvidt det lykkes Asmaa
Abdol-Hamid at komme blandt spidskandidaterne og dermed gøre det
sandsynligt, at hun kommer i Folketinget efter næste valg.
Vi håber det ikke.
Vores modvilje skyldes ikke hendes meget omdiskuterede tørklæde. Det
har hun selvfølgelig ret til at have på.
Det er langt mere alvorligt: Hun er fuld af løgn.
DET ER EN hård dom, men hun har selv gjort det nemt og nærliggende at
afsige den. Ved flere lejligheder har hun demonstreret så ringe en
hukommelse, at det er menneskeligt umuligt.
Påfaldende nok indtræder de sorte huller, når Asmaa Abdol-Hamid skal
redegøre for sine grundlæggende politiske holdninger og handlinger.
DET SKETE f.eks., da dagbladet Politiken spurgte hende om hendes
holdning til dødsstraf og registreret partnerskab.
Spørgsmålet var relevant. Asmaa er muslim, og både i hendes religion
og i den kultur, hun oprindeligt kommer fra, anvendes dødsstraf, og
homoseksualitet er bandlyst. Enhedslistens medlemmer og vælgere har
krav på at få at vide, hvad hun mener.
Hun vævede udenom og sagde, at hun ikke synes, at spørgsmålet om
dødsstraf var helt sort eller hvidt, og at hun i øvrigt var irriteret
over spørgsmålet.
Senere hævdede hun, at hun var fejlciteret, og at hun er imod
dødsstraf, men Politiken fastholder, at avisen har skrevet, hvad hun
har sagt. Den har det formentlig på bånd.
DET VAR LØGN nr. et.
Nr. to faldt i samme interview. Her nægtede Asmaa, at hun nogen sinde
har forsøgt at blive opstillet som socialdemokratisk byrådskandidat i
Odense ved sidste kommunalvalg.
Det stemmer ikke med et interview med hende i Fyens Stiftstidende,
hvor hun fortalte om sine byrådsambitioner: ’Jeg kan ikke vente
længere,’ sagde den daværende socialdemokrat.
At hun nu nægter at ville have været byrådskandidat, undrer også
hendes gamle partifæller i Odense. De husker tydeligt, hvordan hun i
sommeren 2004 forsøgte at blive opstillet.
Det blev hun ikke. Bl.a. fordi Socialdemokraterne ikke syntes, hun
talte så meget om sin politik, men mere om, hvor mange stemmer hun
kunne skaffe partiet.
Efter hun blev vraget, meldte hun sig ind i Enhedslisten.
I BEGGE løgne spores motiver, der har med hendes bagland at gøre.
De mange stemmer, hun lovede at skaffe i Odense, er formentlig de
indvandrere, der ville bakke op om hende. Og hendes valne holdning til
dødsstraf og homoseksualitet kan også skyldes hensynet til de
indvandrermiljøer, hvor hun næppe ville hente stemmer på fordømmelse
af dødsstraf og accept af bøsser og lesbiske.
DER ER mange gode grunde til at opstille og vælge indvandrere til
Folketinget. Men de skal som alle andre ærligt kunne redegøre for
deres politik.
Kan eller vil de ikke det, skal de ikke undskyldes med en ældre
politikers latterlige forklaring om, at han også har svært ved at
huske tre år tilbage, som Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr forsøger.
Der er grund til at håbe, at de fleste af Enhedslistens vælgere har
gennemskuet Asmaa Abdol-Hamid.
Hvor meget man end måtte have sympati for indvandrernes sag, er der
ingen grund til at vælge en løgnerske.