/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Min kat tisser pludselig udenfor bakken
Fra : Lars Bjerregaard


Dato : 08-05-07 13:05

Her for nylig er min 1 år gamle hunkat pludselig begyndt at tisse andre
steder end i bakken. Det har ellers ikke tidligere været et problem. Men nu
skal vi ikke lade gå alene rundt i f.eks. soveværelset. Hun har adskillige
gange tisset i sportstasker eller på vasketøj, der lå på gulvet. Desuden har
hun også tisset i flere par sko og sandaler i vores entré. Jeg har
selvfølgelig skældt hende ud for ugerningerne, men lige lidt hjælper det.
Kattebakken bliver flittigt rengjort, så det er ikke der problemet ligger.

/Lars



 
 
Gainsbourg (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-05-07 13:44

Til dyrlægen med det samme. Urenlighed er typisk et symptom på smerter eller
urinvejssygdom som det gælder om at få det behandlet med det samme inden
smerterne og adfærden bliver permanent eller sygdommen udvikler sig
alvorligt. Forbinder hun først det at være på kattebakken med smerte, kan
det blive svært få hende til at glemme det.

Hvis din dyrlæge kan udelukke sygdom, kan man begynde at se på andre
årsager - men du er nødt til at have hende undersøgt grundigt først og det
gælder om at få det gjort med det samme.

Det gør i øvrigt kun ondt værre at skælde ud. Adfærden er et symptom på, at
der er noget galt og det er ikke noget hun gør bevidst og kan blive skældt
ud for. Du stresser hende bare med det.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

P.S. Når du siger at det er en hunkat på 1 år, så går jeg ud fra at hun er
steriliseret for længst?



Majbritt Hågensen (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Majbritt Hågensen


Dato : 08-05-07 13:52

Enig med Gainsborg, afsted til dyrlægen.

Hilsen Majbritt



Lars Bjerregaard (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Lars Bjerregaard


Dato : 08-05-07 15:36

Hun er steriliseret...

Jeg prøver dyrlægen... men nogen idé om hvad det kan være? Det skal ikke
forstås sådan at hun konsekvent tisser udenfor bakken, det er sket nogle
gange om ugen over de sidste par uger.



Gainsbourg (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-05-07 16:02

Det kan faktisk være rigtig mange ting. Men dyrlægen vil nok først kikke
efter en infektion i urinvejene eller underlivet, som kan behandles med
antibiotika eller et sulfa præparat. Men det kan også være alt fra nedsat
nyrefunktion til diabetes til forskellige cancertyper. Sidstnævnte er dog
meget sjældne i den alder, så det skal du ikke gå og være bekymret for.

Et af problemerne kan være at der _har_ været en infektion, som katten selv
har overvundet helt eller delvist. Men som enten har givet kroniske eller
periodiske smerter ved vandladning eller som slet ikke gør ondt mere, men
hvor hun nu tror at det er kattebakken der får det til at gøre ondt når hun
tisser og derfor undgår den. Sidstnævnte kan også optræde i forbindelse med
fx. stress, hvor hun vender tilbage til at tisse udenfor bakken når hun
bliver stresset.

Start med at få set på hende og få taget en blod og urinprøve - det vil give
et godt fingerpeg om der er bakterier i urinen og om hun har forhøjede
infektionstal. Principielt bør man ikke bare lade sig nøje med en recept på
fx. antibiotika udskrevet alene på symptomerne. Det er der desværre enkelte
dyrlæger der gør :-/

Jeg kan anbefale KVL (Landbohøjskolen) hvis du bor i eller nær Kbh. De
plejer at være meget stærke i diagnostikken og meget omhyggelige.

http://www.dyrehospitalet.ku.dk/

Med venlig hilsen
Gainsbourg




.:M:. (08-05-2007)
Kommentar
Fra : .:M:.


Dato : 08-05-07 20:23

Lars Bjerregaard wrote:
> Jeg prøver dyrlægen... men nogen idé om hvad det kan være? Det skal
> ikke forstås sådan at hun konsekvent tisser udenfor bakken, det er
> sket nogle gange om ugen over de sidste par uger.

Som Gainsbourg skriver, det kan være et utal af ting. Dyrlægen først, for at
udelukke evt. sygdomme, infektioner osv.
Hjælper det ikke, kan det være adfærdsrelateret. Når katte bliver helt eller
delvist urenlige eller blot afviger fra deres normale mønster, er "reglen"
altid, at de skal en tur til dyrlægen for at udelukke fysiske sygdomme,
infektioner mm.

Generelt:
Katte viser meget sjældent deres mennesker at "noget er galt"/ gør ondt, og
vi forstår i hvert fald ikke de signaler, som katte sender om at der er
noget galt, før det virkelig ER galt. Dvs. katten har MEGET ondt,
mistrives, psyskisk/fysisk syg osv..

En sur/tvær eller aggressiv kat kan også være tegn på, at noget er galt,
Også selvom katten har "været sådan" hele livet. F.eks. kan katte få hold i
ryggen (ligesom mennesker) og det kan gøre katte sure og aggressive (negativ
adfærd), som det også kan ses hos mennesker med konstant hold i ryggen
f.eks. - det ændrer jo psyken og overskuddet, både hos mennesker og katte.
Dyrlægen kan afhjælpe her.

/M



Sabina H. (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Sabina H.


Dato : 08-05-07 17:22

"Lars Bjerregaard" <lars.bjerregaard@webspeed.dk> wrote in message
news:46406755$0$915$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Her for nylig er min 1 år gamle hunkat pludselig begyndt at tisse andre
> steder end i bakken. Det har ellers ikke tidligere været et problem. Men
> nu
> skal vi ikke lade gå alene rundt i f.eks. soveværelset. Hun har adskillige
> gange tisset i sportstasker eller på vasketøj, der lå på gulvet. Desuden
> har
> hun også tisset i flere par sko og sandaler i vores entré. Jeg har
> selvfølgelig skældt hende ud for ugerningerne, men lige lidt hjælper det.
> Kattebakken bliver flittigt rengjort, så det er ikke der problemet ligger.

har du overvejet om det er hormoner?
hunkatte der kommer i løbetid og ikke bliver parret, kan godt blive ret
frustrerede og reagere som du her beskriver (har et par af slagsen ;) )
løsning: få hende neutraliseret, eller sæt hende på p-piller eller få hende
parret......

--
Knus,
Sabina


Gainsbourg (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-05-07 20:38


> har du overvejet om det er hormoner?
> hunkatte der kommer i løbetid og ikke bliver parret, kan godt blive ret
> frustrerede og reagere som du her beskriver (har et par af slagsen ;) )
> løsning: få hende neutraliseret, eller sæt hende på p-piller eller få
> hende parret......

Lars skriver, at hun allerede er steriliseret

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Sabina H. (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Sabina H.


Dato : 08-05-07 20:51

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> wrote in message
news:4640d1b0$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> har du overvejet om det er hormoner?
>> hunkatte der kommer i løbetid og ikke bliver parret, kan godt blive ret
>> frustrerede og reagere som du her beskriver (har et par af slagsen ;) )
>> løsning: få hende neutraliseret, eller sæt hende på p-piller eller få
>> hende parret......
>
> Lars skriver, at hun allerede er steriliseret


det udelukker ikke hormonelle problemer... kan jo være hun har været under
kniven ved en af disse dyrlæger der kun fjerner livmoderen, og lader
æggestokkene sidde ;)

--
Knus,
Sabina


Sabina H. (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Sabina H.


Dato : 08-05-07 22:20

"Sabina H." <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:4640d4c5$0$21933$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> "Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> wrote in message
> news:4640d1b0$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>>> har du overvejet om det er hormoner?
>>> hunkatte der kommer i løbetid og ikke bliver parret, kan godt blive ret
>>> frustrerede og reagere som du her beskriver (har et par af slagsen ;) )
>>> løsning: få hende neutraliseret, eller sæt hende på p-piller eller få
>>> hende parret......
>>
>> Lars skriver, at hun allerede er steriliseret
>
>
> det udelukker ikke hormonelle problemer... kan jo være hun har været under
> kniven ved en af disse dyrlæger der kun fjerner livmoderen, og lader
> æggestokkene sidde ;)

det kan også være at der blot sidder en lille rest hormondannende æggestok
tilbage, og laver rav i den.... det er hørt før....

et andet scenarie kan også være at der er sket forandringer i hjemmet som
hun ikke bryder sig om...
det kan være nye møbler, nye mennesker, nye vaner i familien, nye dufte et
familiemedlem kommer hjem med....

det kan også være forkert grus i bakken (også selvom hun har haft det samme
altid).... det kan være hun synes bakken står det forkerte sted....

min pointe er bare, det er bestemt ikke sikkert det er en infektion, men at
der sagtens kan være noget psykisk bag, især i betragtning af at det ikke er
en konstant begivenhed, men kun lejlighedvis...
hvis der er tale om feks en urinvejsinfektion, så er den "normale" årsag til
at katten vælger at tisse andre steder end i bakken, at den associerer
bakken med at det gør ondt, og dermed vil den langt mere konsekvent tisse
uden for bakken....

når nu dyrlægen har udelukket en infektion, så står man på bar bund igen...
og så er det man må i gang med udelukkelsesmetoden... tænk tilbage over hvad
der er ændret i den tid umiddelbart før problemet opstod.... og så prøve at
genetablere det som det var og se om det hjælper....
--
Knus,
Sabina


Birgit Taggaard (08-05-2007)
Kommentar
Fra : Birgit Taggaard


Dato : 08-05-07 20:01

Lars Bjerregaard <lars.bjerregaard@webspeed.dk> skrev:
>Her for nylig er min 1 år gamle
>hunkat pludselig begyndt at tisse andre
>steder end i bakken. Det har ellers
>ikke tidligere været et problem. Men nu
>skal vi ikke lade gå alene rundt i
>f.eks. soveværelset. Hun har adskillige
>gange tisset i sportstasker eller på
>vasketøj, der lå på gulvet. Desuden har
>hun også tisset i flere par sko og
>sandaler i vores entré. Jeg har
>selvfølgelig skældt hende ud for
>ugerningerne, men lige lidt hjælper det.
>Kattebakken bliver flittigt rengjort,
>så det er ikke der problemet ligger.
>
>/Lars
Hej Lars
Jeg kunne forstille mig at din kat har fået en blæreinfektion,
så du skal tage den til dyrlæge. V/H Birgit


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste