---

Modermagt=enorm. Statslig konkurrence=tvivlsom

Modermagt former psyken . Kroppen er en slagplads, og når den gravide
kvinde har anti-reaktioner imod fosteret er det pga interesse modsætninger -
hvis fosteret ikke er godt nok, bør det udskilles som en abort.

Når det er født, er der også krig på kniven mellem mor og den lille, for
naturens engang-artsgavnlige krav får moderlegemet til at ønske den lille
gjort selvhjulpen, så den kan flyve fra reden, og mor kan blive gravid igen.

Den stadig længere barndom fra halvaber til bavianer til menneskeaber til
mennesker er om kultur eller civilisation - altså om indlæring. Det har vist
sig gavnligt med floksammenhold og specialisering og mor programmerer
omstændeligt sit afkom til at blive system-lydige kommende
kommando-soldater -og helst generaler. Det tager tid - og det giver moderen
stor magt i ethvert stammesamfund, at hun har socialiseret baby, så den er
loyal overfor hende og så hun kan overføre loyaliteten til far, lærer,
sergent, træner, arbejdsgiver og til sønnens kone.

Jægerfædre lærer deres søn at skyde dyr og fædre er mere og mere involveret
i opdragelsen, men mor er krumtap i skabelse af barnets karakter og
personlighed. Om hun giver frihed og mulighed for god udviklende fri leg har
bl.a. betydning og giver fundament for al statens megen uddannelse, hvor
lærere kopieres. At blive mere og mere klog livet igennem er en god
beskæftigelse, selvom det statslige system forguder unges beslutningsevne og
forkætrer alderdommens overlegne erfaringsmateriale.Evt gavn af statens
nævenyttighed mht at overtage moderens rolle er meget tvivlsom.