Tja, netop som man lige i skrivende stund er klar til at afskrive enhver
forbindelse til den ellers så forbandet udbredte apokalyptiske
psyko-religiøsitet (islamisk eller kristen) bag den slags ugerninger, læser
jeg på TV2s nyhedshjemmeside under følgende link
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6698160.html?forside
at denne koreansk-kinesiske massemorder skal have efterladt et delvist
offentligtgjort selvmordsbrev, ifølge hvilket det hedder sig at han til
døden anklagede sine ofre for bla. "udsvævende livsførelse" i
universitetsmiljøet.
Hmmm...
Dèt kunne jo godt lyde ret faretruende "nyomvendt-religiøs-fanatisk"...
Dertil læser jeg følgende passus fra TV2s artikel:
"...Avisen oplyser desuden, at drabsmanden havde skrevet ordene "Ismail Ax"
på en af sine arme med rødt blæk..."
Skal dèt mon forstås som dårlig - eller muligvis mislæst? - stavning af:
1) Navnet "Ismael" (som netop blandt /muslimer/ og ifølge Islam - i direkte
modsætning til jødisk og deraf afstammende kristen teologi byggende på GT -
opfattes som "legitim stamfader" til /araberne/, der lige præcis betragter
sig som en slags "Islams Folk" i modsætning til den fra Isak og igennem
denne fra Jakob og dennes ifølge Tanakh/GT Gudgivne tilnavn "Jeezreel"
nedstammende "Israels folk"?)
og
2) Ordet "Axe" ("økse", der vel næsten ironisk nok alligevel synes at lede
tilbage til den kristne NT-gengivelse af Johannes Døbers berømte "Øksen står
ved træets fod!"-udråb?)
Jo, manden har helt sikkert været splitterragende gal i gerningsøjeblikket,
men der synes altså - uden at jeg nødvendigvis skal gi' mig til at lege
"FBI-profiler" ud fra mit blotte, basale kendskab til Jødedom, Kristendom og
Islam - ALLIGEVEL, trods hvad man ellers bliver forklaret billigt om "simpel
jalousi" (?????!???!???), at være ret tydelige "religiøse undertoner" i
dette specifikke, angiveligt dybt psykotiske vanvid...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen