/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Dodge Magnum R/T - Stadig en positiv oplev~
Fra : Lars Ehlers


Dato : 06-04-07 18:22


Efter knap to ugers ejerskab inklusiv en weekendtur med familien, så
har jeg dannet mig et godt indtryk af min Dodge Magnum, herunder både
positive og negative ting. Den har nu 2320 km på tælleren, hvoraf 1516
km blev kørt på en weekendtur fra San Francisco Bay Area til Los
Angeles og retur.

Det gode:

- Fantastisk acceleration. Det gælder også mellemaccelerationen, den
er helt fantastisk. Selv ved 70 km/t føler man sig trykket tilbage i
sædet, når man trykker speederen i bund

- Suveræn gearkasse. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg kunne leve
med automatgear, men denne gearkasse er genial. I øvrigt tyvstjålet
fra Mercedes E klasse (der udgik i 2002). En fin feature er
"Autostick", hvor man kan vælge, hvilket gear man vil have. Et let
tryk til venstre, og gearkassen skifter et gear ned. Eller man kan
bare trykke gearstangen til venstre og holde den der, så finder
gearkassen selv det gear, som er optimalt for acceleration

- Flot design. Personligt kan jeg godt lide det lidt dystre og
aggresive design, men det er sikkert ikke alle der er enige med mig

- Samlekvalitet. En hel del bedre end andre amerikanske biler

- Utrolig god plads til en familie på en længere køretur. Der er
masser af benplads på bagsædet, selvom jeg har førersædet skubbet godt
tilbage

- Ligger solidt på vejen og er ikke speciel følsom for sidevind
(selvom det jo er en stationcar)

- Perfekt kompromis mellem familiebil og muscle car

- Imponerende motor. På trods af, at den "kun" yder 340 HK (man kunne
jo godt hente mere fra en 5.7 liter V8), så er der masser af kræfter.
Og jeg er efterhånden blevet spurgt mange gange, om der nu ligger en
HEMI ude foran

Det knap så gode:

- På grund af det lave tag, så kan det være svært at se lyskurver. Man
skal nogle gange læne sig frem for at se, hvornår lyset skifter til
grønt

- Lyden. Motoren har en pragtfuld blævrende lyd i tomgang, men under
acceleration kunne jeg godt tænke mig lidt mere lyd fra udstødningen.
Der kommer en dæmpet brølen ude fra motorrummet, men det er også det
hele. Nå, det kan jo klares med en cat-back udstødning fra Flowmaster
eller Borla

- Dårligt udsyn bagtil. På grund af den høje bagklap og de pænt store
blinde vinkler, så er den svært at parallelparkere. Men det kommer jo
nok med øvelsen, og jeg er ikke helt vant til en bil, der er så lang

Alt i alt, så er jeg stadig overbevist om, at jeg valgte den rigtige
bil. Selv min kone, som var skeptisk i starten, er solgt. Nu må jeg se
at få taget nogle billeder...

--
Lars Ehlers
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)

 
 
Fister Løgsovs (06-04-2007)
Kommentar
Fra : Fister Løgsovs


Dato : 06-04-07 18:30

Lars Ehlers skrev den 06-04-2007:
<KLIP>
> Alt i alt, så er jeg stadig overbevist om, at jeg valgte den rigtige
> bil. Selv min kone, som var skeptisk i starten, er solgt. Nu må jeg se
> at få taget nogle billeder...

Det er bare herligt at læse en tilfreds anmeldelse.
Held og lykke med den, og god påske, over there.
Kai



Ukendt (06-04-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-04-07 18:37

> Alt i alt, så er jeg stadig overbevist om, at jeg valgte den rigtige
> bil. Selv min kone, som var skeptisk i starten, er solgt. Nu må jeg se
> at få taget nogle billeder...

super fedt med en anmeldelse, dem mangler vi herinde

Mvh
Morten



Hr. Jensen (07-04-2007)
Kommentar
Fra : Hr. Jensen


Dato : 07-04-07 08:18

On Fri, 06 Apr 2007 10:21:42 -0700 Lars Ehlers
<ehlersNOSPAM@hotmail.com> sent the following smoke signals:

>Selv min kone, som var skeptisk i starten, er solgt.

Hvor meget fik du for hende?

>Nu må jeg se at få taget nogle billeder...

Ja tak, og gerne et par af bilen også...

--
Thomas

The Hangman's Knot Inn

Kenned (07-04-2007)
Kommentar
Fra : Kenned


Dato : 07-04-07 10:14


> Selv min kone, som var skeptisk i starten, er solgt.
Hvis hun indgik i en byttehandel, ville jeg sgu osse være skeptisk...

Kenned
--
---------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes ikke af SPAMfighter til privatbrugere.
Men jeg har navnet i min signatur for at være på tværs over
for dem som åbenbart synes det er værd at nævne hver gang de ser
ordet SPAMfighter.



Lars Ehlers (07-04-2007)
Kommentar
Fra : Lars Ehlers


Dato : 07-04-07 21:00

On Sat, 7 Apr 2007 11:14:23 +0200, "Kenned" <tgs@stofanet.dk> wrote:

>
>> Selv min kone, som var skeptisk i starten, er solgt.
>Hvis hun indgik i en byttehandel, ville jeg sgu osse være skeptisk...

Hehe. Nu var garantien jo udløbet forlængst....

--
Lars Ehlers
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)

Inkognito (15-04-2007)
Kommentar
Fra : Inkognito


Dato : 15-04-07 10:14

"Lars Ehlers" <ehlersNOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:nb0d13paff2kjjl175q4ccik8m61948qrb@4ax.com...

> Efter knap to ugers ejerskab inklusiv en weekendtur med familien, så
> har jeg dannet mig et godt indtryk af min Dodge Magnum, herunder både
> positive og negative ting.

Tillykke med den.

> - Fantastisk acceleration. Det gælder også mellemaccelerationen, den
> er helt fantastisk. Selv ved 70 km/t føler man sig trykket tilbage i
> sædet, når man trykker speederen i bund

Mangler der ikke et eet tal?
170 km/t - for ved 70 km/t rykker selv en P207 :)

> - Imponerende motor. På trods af, at den "kun" yder 340 HK (man kunne
> jo godt hente mere fra en 5.7 liter V8), så er der masser af kræfter.
> Og jeg er efterhånden blevet spurgt mange gange, om der nu ligger en
> HEMI ude foran

Hvorfor det? - manglende lyd eller andet?
Man oplever lidt det samme i Corvetten - den siger for lidt ift. de
tidligere
modeller. Dét kan et andet udstødningssystem inkl. headers råde bod på!

> - På grund af det lave tag, så kan det være svært at se lyskurver. Man
> skal nogle gange læne sig frem for at se, hvornår lyset skifter til
> grønt

Sjovt nok kører der nogle stykker som taxa i Kbh. - måske importøren
giver et tilskud?



Lars Ehlers (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Lars Ehlers


Dato : 16-04-07 06:17

On Sun, 15 Apr 2007 09:13:58 GMT, "Inkognito" <a@b.dk> wrote:

>Tillykke med den.

Takker.

>Mangler der ikke et eet tal?
>170 km/t - for ved 70 km/t rykker selv en P207 :)

Nej, jeg mente skam 70 km/t, typisk på motorvejen, hvor man har været
"lukket inde" af en langsom bilist foran og pludselig får mulighed for
at overhale højre om. Så er det fedt at kunne trykke den af og komme
hurtigt forbi. Faktisk er det ret frustrende at folk ikke kan finde ud
af, at trække ind til højre, når de er færdige med at overhale.

Den rykker skam også fint fra 170 km/t, men jeg har ikke haft mange
muligheder for at prøve det af. Det skal være på et sted, hvor der er
god plads og politiet ikke har mange muligheder for at gemme sig. Der
er enkelte gode steder her, men typisk på de lange stræk meget langt
ude på landet, hvor motorvejen går lige ud så langt øjet rækker og der
er over 80 km til næste frakørsel.

>Hvorfor det? - manglende lyd eller andet?
>Man oplever lidt det samme i Corvetten - den siger for lidt ift. de
>tidligere
>modeller. Dét kan et andet udstødningssystem inkl. headers råde bod på!

Lyden kunne godt være lidt mere bastant for at matche bilens udseende.
Men som du siger, så er er jo råd for det. Headers kan man bl.a. få
fra Mopar og udtil videre er der tre firmaer, der laver udstødninger.

>Sjovt nok kører der nogle stykker som taxa i Kbh. - måske importøren
>giver et tilskud?

Jeg har ikke set den som taxa, men det undrer mig ikke. Jeg går ud
fra, at det er Chrysler 300C Touring modellen, de kører i. Dodge
modellen sælges kun i USA.

--
Lars Ehlers
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)

Inkognito (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Inkognito


Dato : 16-04-07 16:59

"Lars Ehlers" <ehlersNOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:pl06239p4in4utq7vu2diurp5vhoej6bk2@4ax.com...

> Nej, jeg mente skam 70 km/t, typisk på motorvejen, hvor man har været
> "lukket inde" af en langsom bilist foran og pludselig får mulighed for
> at overhale højre om. Så er det fedt at kunne trykke den af og komme
> hurtigt forbi. Faktisk er det ret frustrende at folk ikke kan finde ud
> af, at trække ind til højre, når de er færdige med at overhale.

Ja, det kan man kun give dig ret i. Havde vi da blot de gode
forhold du nævner med at overhale højre om. Så var det sgu
lidt nemmere at færdes på motorvejen...

> Jeg har ikke set den som taxa, men det undrer mig ikke. Jeg går ud
> fra, at det er Chrysler 300C Touring modellen, de kører i. Dodge
> modellen sælges kun i USA.

Jep, man kender ikke Dodge'n i DK...



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408878
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste