---

Skadefryd og anden ondskab



Vi foregiver ofte at være mere mere vennesæle end vi er og opnår evt
fordelagtig tillid derved - indtil vi gennemskues.

Kynikere har ofte ret i, at vi er drevet af egoistisk vilje til magt og
helst kun bøjer af, når vi derved handler os til andre fordele.

Har man fået en god opdragelsee, der gradvis opbygger tillid hos andre og
man lærer at forstå hvornår det betaler sig at løbe tillidsrisiko overfor de
nære og knap så nære, så er men socialiseret og kun farlig for andre, når
krig bryder ud og lignende.

Men har man ikke mødt kærlighed i sin barndom kan man være kommet til at "hade
hele menneskeheden" og man opnår respekt fra sin indre domstol ved at hævne
sig i flæng , og den følelse af magt, som det giver at kunne skade andre er
i tysk og dansk sprog benævnt skadefryd, schadenfreude og den kan kaldes
regulær ondskab og i uheldige situationer



føre til katastrofer

Endnu mere sværtforudsigelig er den sindsyge, der kommer i krise og skaber
er livsmål ud af ondskabsfulde modbydeligheder a la masseord.

Intet tyder på, at der er mennesker der er født med særlig ondskab, og at
lavtuddannede fattige ofte har brutal og voldelig moral, er ikke en sikker
skæbne, men en tendens.