---

Det er ikke en statsopgave at beskytte hemmeligheder

Dengang centraliserede post-dilligencer var en naturlig statsopgave , var
det naturligt at man forbød politi og postarbejdere at åbne brevene, og
telefonhemmelighed var også et naturligt krav i telefoniens barndom - men nu
kan man vælge ny udbyder, og Echelon og politi-scanning er overvågning vi må
leve med, især når dommerkendelse. Pga terror er det ofte også umuligt at
stoppe.

Bruges firma-email har arbejdsgiver en vis ret til at tjække, at der ikke
stjæles for meget aflønnet arbejdstid og andre resourcer på privat sjov og
ballade.

I privat- og familie liv må man selv sætte sine grænser og vælge partnere,
der respekterer tabuer og hemmeligheder, hvis man har brug for en masse
maskerade og hemmelighedskræmmeri.

Når man analyserer fiktionens psykiske dramaer og tragedier, fx
Ibsen-skuespil, vil man ofte se at alle problemer kunne være undgået, hvis
folk havde været åbne og troet på at "Ærlighed varer længst".

Storebror ser dig samfundet bliver sortmalet , ikke kun i "1984"
skræmme-sciencefiction og Chaplins Moderne tider film med arbejdsgivers
kamera på toilettet.

Få mænd bryder sig om, at nogen ser dem onanere - selvom alle onanerer. Hvis
man intet har at skjule, er øjet i det høje OK. I et demokrati må udvikles
moderat overvågning, så sikkerhed mod vold og tyveri kan garanteres, mens
folks blufærdighed ikke krænkes unødigt. Men ofte er bluff folks årsag til
at skjule sig, og ikke, at de reelt blues så meget, at det gør noget

"Blufærdighed bør staves med to f'er" skrev Soya.