Kan læger klare markedfrihed? Kan psykiatere? NEJ+NEJ
Da fysisk-kemisk lægevæsen i 1800-tallet var truet i USA af tyske
homeopater, måtte deres fagforening, AMA, med statslig støtte kriminalisere
konkurrenterne (læs Divided Legacy.bogen ) og ellers havde lægekunsten ikke
haft den triumf som det var, at et tilsyneladende privatiseret lægevæsen
kunne klare sig i de to århundreder 1776-1976.
For at kontrollere de lavt-uddannede masser(sætte dem i taknemlighedsgæld)
har man statsliggjort pr medicare i stigende grad derefter - og psykiatri
har aldrig i stor stil kunne drive hospitalsafdelinger der gav overskud, ved
at patienterne selv betalte medicin og behandlerløn, således som fx
hjertekirurgi kan.
Forsikrings-kravene er skjult natiionalisering af lægepraksis og
universitetshospitalernes gratisprincip til fattige er udbredt til flere og
flere.
Psykiatri er som i Europa en del af statens undertrykkelsesapparat, på linie
med fængsler. Men hvor fængsler har en rygrad af fornuft ved at afskrække
tyve og voldsmænd, er psykiatriske patienter domineret af ufarlige egosvage
skitzofrene og depressive, der måske ville være lykkeligere hvis de kun fik
den behandling, de selv kunne og ville betale. Således som det gælder de
psykoanalytiske klinikkers klientel.
At sindsygafdelinger og distriktspsykiatri således er snylt og et
oprørs-kontrollerende tiltag for the establishment, er selvfølgelig ikke
noget medierne praler af. Det er et tabu.
En tysk prisvinder-film "Den fri vilje" som snart får premiere her, er om en
mand, der pga indre dæmoner i sit sind river en pige af cyklen og voldtager
hende og tvangsbehandles psykiatrisk i 9 år som straf.
Voldskriminelle særlinge, der får behandlingsdom er vistnok næsten aldrig
præget af psykose før forbrydelse og dom, og når behandlingsdømte løslades
er psykiaterne notorisk extremt inkompente til at vurdere om den dyre
medicin og samtaleterapi behandling har virket, og om "sygdommen" (som de
fejlbenævner kriminalitets-tendensen) er mindsket tilstrækkeligt, så
personen ikke er til fare for omgivelserne under prøveløsladelse. Ufarlig
er patienten ofte pga den egosvaghed der er årsag til udstødt-status, og
solstrålehistorier hvor bedring kan tilskrives psykofarmaka eller snak er
yderst sjældne, og denne lægekunst står derfor svagt PR-mæssigt
Tvangsindlæggelse er en helt anden boldgade, om end også her psykiaterne
indfanger patienter "med lasso" fordi de ellers ikke kan få nok patienter
til at booste deres fag og forskning.
At man ansætter så overflødigt meget personale og lader dette bruge det
meste tid på papirnusseri og møder, så der altid kan påståes mangel på
sengepladser, betyder ikke at faget er efterspurgt, værdsat og gavnligt, og
ville kunne klare sig på et frit marked
Mange patienter er ulykkesfugle der opsøger problemer for at få kontakt, og
ikke kan gennemskue ulemperne ved at havne i tvungen hospitalsbehandling.
Helt som med fængsler burde anstalterne gøres mindre luksuriøse og dyre, og
dermed mindre behagelige, så ikke afvigere blev fristet til at provokere sig
frem til tvang.
Når en psykose-patient bliver rask, altså lægger sine nykker fra sig, er det
nok oftest på trods af kemisk og samtalebehandling og ikke på grund af den
ydede "hjælp".Den pragmatiske politiker Glistrup gjorde stor gavn i politik
vedr skat og indvandring, men havde næppe kunne opnå sine flotte resultater,
hvis ikke han havde underkastet sig tabu mht bl.a. psykiatri-kritik og
jøde-kritik.
Så var han blevet endnu mere hadet af medierne.
Den knap så oprørske socialist Preben Wilhjelm opnåede gode slutstillinger i
medie- og godhedsindustrien fordi han kun angreb psykiatrien ufarligt, og
hans gennemførte lovforslag imod tvang reelt betød øget tvang., bl.a. flere
bæltefixeringer.
|