"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:460f700f$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i meddelelsen
> news:460e0f9c$0$8192$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Uden at tilhøre gruppen af "fagfolk", vil jeg da gerne give udtryk for
> min
>> egen mening...
>
> Du mener "uden at tilhøre gruppen af professionelle voksne"?
>>
>> Uden at have nærlæst dokumentet, ser det for mig ud som om komunerne er
>> vældigt opsatte på at kunne dokumentere overfor staten, at man "gør
>> noget". Dét der mangler i denne sammenhæng, er vilje og ressourcer til
>> efteruddannelse af lærerne.
>
> netop -
>
>> Hvis du med "gennemgribende udviklingsforstyrrelser" mener børn med
>> Aspergers syndrom, så vil jeg tro at ganske mange med denne lidelse i dag
>> har et "normalt" folkeskole forløb.
>
> Den tro er næppe holdbar - men det dækker i øvrigt over at der ikke blot
> findes en type asperges/autisme, men mange variationer deraf.
>
> Jeg vil også tro, at mange lærere kan
>> genkende denne asociale nørdtype, der klarer sig igennem fagligt, omend
>> med store vanskeligheder.
>
> Vist kan vi "genkende" typen, men det behøver jo ikke at betyde at vi ved
> hvordan de skal håndteres?
Nej - og netop derfor er flere ressourcer til såvel efterudannelse som til
dagligdagen en nødvendig konsekvens.
>
> Mange med det komplekse handicap som autisme /aspergers er et udtryk for,
> klarer sig meget forskelligt, afhængigt af hvordan de håndteres af lærerne
> på alle niveauer. Der er såmænd folk med disse lidelser, der er kommet
> igennem en universitetsuddannelse, men kun med en ekstraordinær støtte og
> som regel også via henvendelse til de pågældende lærere. Mange med disse
> lidelser vil IKKE have at nogen får det at vide, og det må man så ikke
> forklare lærerne - til stor skade for dem selv, for det handler ikke om at
> gøre undervisningen ringere, men at foretage en hensyntagende
> undervisning, akkurat som man tager hensyn til fysiske handicaps på
> universiteterne - også spastikere.
>
> Lærerne i børneskolen er slet ikke klædt på til den form for job, og det
> er til stor skade for disse særlige elever.
>
Præcis - med kompetent assistance og relevant efterudannelse vil lærere være
bedre rustet til at løse opgaven.
>
>> Hvis skolerne nu kan involvere specialuddannede lærere - eller bare
>> ekstra lærere - vil det da bestemt være et fremskridt.
>
> Det vil skolerne gerne, men de kan ikke på grund af de manglende
> ressourcer.
Og derfor er det vigtigt, at lærerne nu er begyndt at vise tegn på at
grænsen er nået!
Og jeg håber, at flere lærere følger op på de signaler, der er begyndt at
komme fra lærere i forbindelse med de nye elevplaner.
>
>> Man kan håbe på, at det forhåbentlig bliver dyrere, end ministeriet havde
>> tænkt sig, fordi skolerne nu har en reel interesse i at få lokaliseret
>> elever med indlæringsvanskeligheder af den ene eller anden art.
>
> Det er noget sludder - skolerne har altid været interesseret i at få
> lokaliseret elever med disse vanskeligheder og har også gjort det i
> årevis-
Ja - men uden en offentlig undersøgelse, der underbygger netop behovet for
flere ressourcer.
Det må være kommunernes mulighed for at sige til staten at når man har sagt
"A" må man også sige "B"!
> Jeg har selv været inde i sager, der tog omkring 3 år før man ville handle
> fra kommunens side - og der var det nærmest for sent. Man skyder hele
> tiden aben hen til en anden.
> I København har man fx mindst to "kontorer" for børn med særlige forhold:
> et kontor for to-sprogede elever og et kontor for "handicappede elever" .
> Hvad hvis eleven er både to-sproget og handicappet? Jamen, det er da helt
> klart, siger det ene kontor: vedkommende skal da over til
> tosprogskontoret -nej, siger to-sprogskontoret, vedkommende hører hjemme
> hos "handicap"-kontoret. De kan så blive enige om at få lavet en ny
> psykologisk undersøgelse- oven på de fem, der allerede er lavet.
> Den overbelastede psykolog nr. 5. beder så om nye oplysninger fordi
> vedkommende ikke orker/har tid til at læse alle de andre mange papirer på
> elevn igennem. Det går der nogen tid med.
>
> Så indkaldes eleven til en psykologisk vurdering, men forældrene siger
> nej, for de er trætte af at der intet sker. Lærerne indkaldes så til mødet
> med psykologen, som i mellemtiden har fundet ud af at vedkommende skal
> undersøges af endnu en psykolog der kender til elevens to-sproglige
> baggrund. Her er der desværre lang ventetid. En af lærerne siger i sin
> frustration at det jo bare er at forhale tingene -psykologen bliver sur og
> hævder at det er for at hjælpe eleven og vil overhovedet ikke høre tale om
> at noget skal ændres før vedkommende elev har talt med psykolog nr. 6.
>
> Dagen oprinder. Lærerne har brugt tid på at overbevise forældrene om at
> deres barn skal til endnu en psykolog, men så skulle den også være hjemme.
> Dagen oprinder -psykologen er sygemeldt på ubestemt tid - endnu en
> aflysning - sagen sejler, men selv den værste sag får ende - en ny
> psykolog kommer på banen. Denne skal så endnu en gang læse papirerne
> igennem, beder så igen om nye oplysninger etc.
>
> I mellemtiden har den første psykolog sagt op og en ny skal på banen,
> eller man har "omganiseret" systemet, således at man nu skal have endnu en
> psykolog sat ind i sagerne.
>
> Well - endelig får man en afgørelse om at eleven er tosproget,
> intellektuelt retarderet - og hører til på en slags hjælpéskole.
> Det kunne vi lærere have fortalt systemet for længe siden, men vi har ikke
> de rette "kasketter" på til den slags.
>
> Sådan går det mange sager -og før psykologer og socialrådgivere og læger
> og det kommunale system har udtalt sig, er der ikke noget med
> to-lærerordninger, penge til ekstra ressourcer etc. Ja, jeg har endda
> været ude for at en ansøgning om en hjælper til en handicappet elev i
> kørestol blev afvist med den begrundelse at der ikke var en fagmand, der
> havde set på hende - selvom det var klart, også for sagsbehandleren at
> vedkommende faktisk sad i kørestol og var spastiker. Man tør ikke handle
> af frygt for at en eller anden kyniker inden for det politiske system slår
> ned på sagen og gør det til en sag om "kompetence" .- jo´, det går godt i
> lille Danmark.
Ja - det offentlige sociale system er nærmest ikke-fungerende for tiden.
Socialrådgiverne bruger mellem 60% og 80% af deres arbejdstid på
papirarbejde, fordi alt nu skal dokumteres i hoved og r**...
>
>> Specialundervisning er et stort økonomisk problem for skoler/kommuner og
>> mange steder får eleverne ikke den hjælp, de har behov for.
>> I stedet isoleres de fagligt og mange gange også socialt med det
>> resultat, at folkeskolen skaber "tabere" - unge der efter endt folkeskole
>> ikke har mulighed for at starte en ungdoms uddannelse og uden reelle
>> kompetencer.
>> At man fra offentlig side endnu ikke har fattet, at det er ganske
>> betydeligt dyrere, end at sørge for at bistå skolerne fra start, er for
>> mig en gåde.
>
> Den gåde er nem at løse: de politikere der skal bevilge pengene har intet
> selv i klemme. Hellerupfruernes og Whiskybæltedrengenes partier er
> fuldkommen ligeglade med de svage, for det er ikke deres vælgere - og vi
> ser det jo på at utrolig mange stadig stemmer på Fjogh og de øvrige
> regeringsfjolser som netop lever efter devisen: lad falde hvad ikke kan
> stå!
Ja - jeg fatter heller ikke at man kan lave en undersøgelse, der viser at
30,5 % af danskerne vil stemme på Danmarks Liberale parti Ventsre. Folk har
tilsyneladende endnu ikke fattet, hvad liberalismen betyder.
Men jeg håber på, at mange flere lærere vil stå frem og gøre forældrene -
altså vælgerne bevidste om, hvad der sker i det offentlige.
>
>
>>
>> Jeg synes, skolerne skal tage disse muligheder til sig og udnytte dem
>> "groft" !
>
> det er ikke så enkelt- vi kan ikke blot "udnytte dem groft" - det kræver
> pondus hos ledelserne og i den nye sparerunde, ser det sløjt ud.
Ja - det kræver pondus hos ledelsen - og at lærerne konstruktivt siger fra.
/Henning.