---

Korpsånd-mål=StørstMuligLykkeForFlest



Renaissance skabte humanisme der satte mennesket i centrum på
bekostning af gud(er). Oplysningstiden nedbragte hekseforfølgelsernes
torturstraf-liderlighed og selvom vi ofte motiveres af sentimentale
glansbilleder, så er der i Europa et system i vor søgen mod et utopia
med maximal trivsel for flest mulig af lokalsamfundets og nationens
individer.

Korpsånd giver god spontan-moral, når samfundet er så homogent, at vi
er på bølgelængde med hinanden, og den fælles gud er alles velfærd -
som i Japan og Kina og som i DK før vi blev multietnisk opsplittede.

Størst mulig lykke for flest mulig mennesker er i nogle sammenhænge et
praktisk mål for så store regioner som EU, USA og Kina, men
internationalt er det svært - FN har ikke gjort megen gavn.

Både målgruppen bør begrænses og tidshorisonten. At tænke mere end tre
generationer frem i tiden er overambitiøst vedr megen lovgivning.

Utilitarismens axiom om lykke-maximering beskyldes ofte for hårdhed
imod mindretal, der ofres. I krig er der fornuft og tradition bag at
lade nogle gå i døden for fællesskabet som kanonføde, og det kan
heller ikke undgåes i et rigt samfund at nogle få patienter fratages "retten"
til dyre livreddende transplantationsbehandlinger, for at et stort
antal kan få bedre syn via billige stæroperationer. De samme penge kan
jo ikke bruges to gange.