"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen_FJERN@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:460a1dea$0$4160$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Carsten Overgaard" <info@carstenovergaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:4608cba2$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Faktum er at middelklassen I USA (og forhåbentlig kun derovre)
efterhånden
> > er blevet så fraværende at de enkelte medlemmer ikke ved hvad der
foregår
> > husstanden, så de er nød til at have en slags huslejekontrakt med deres
> > afkom.
>
> Det har altid været sådan i mange familier, at man ikke har styr på
hinanden
> og hinandens gøremål, når man ikke er sammen. Herunder at man ikke har
styr
> på, hvad ungerne laver og at ingen voksne har styr på det.
>
> Det er dog aftaget i takt med, at børn/unge overvåges - først af voksne i
> vuggestue/børnehave. Så i skole/fritidshjem. Og derudover af forældrene.
> Enten direkte eller via mobil. Og i et eller andet omfang er det fint, at
vi
> har fået mobiltelefonen til at kommunikere med hinanden. Men når det fører
> til, at forældre konstant vil holdes underrettet om, hvor poderne er og
hvem
> de er sammen med, er det gået over gevind. Den mulighed havde mine
forældre
> heldigvis ikke. Vi aftalte, hvornår jeg skulle komme hjem - hvad jeg
lavede
> i tiden indtil jeg dukkede op derhjemme, havde mine forældre ingen anelse
om
> overhovedet. De havde ikke overhovedet "styr på", hvad jeg lavede, når jeg
> ikke var hjemme. Jeg slap for, at voksne kunne/ville overvåge og have styr
> på, hvad jeg foretog mig.
>
> Og jeg forstår godt, hvis nutidens unge føler trang til at "gemme sig" og
> skjule en del af deres liv for deres voksne overvågere.
>
> > Den moderne boligindretning understøtter denne adskillelse af
> > generationerne.
>
> Og godt det samme, at vi frit kan vælge, om vi vil være sammen (i
> samtalekøkkenet) eller være i fred på værelset eller andre steder.
>
> > Mange amerikanske hjem har separat indgang til ungerne (man
> > er begyndt at reklamere med det i Danmark)
>
> Det var helt almindeligt tidligere - da man ikke havde nutidens udbredte
> trang til at kontrollere og styre børn.
>
> > Samtidig kan man kritisere heldagsskolesystemet. For at optimere
> > skoleoplevelsen for den enkelte elev, så vedkommende ikke sløves af
> > kammeraterne, så vinder computer-styrede klasser frem. Børnene sidder
ind
> > mod væggen med deres PC og med ryggen til hinanden istedet for den
> > traditionelle hestesko, som vi kender den i Danmark.
>
> Helt enig. Ungerne burde slippes fri for overvågning en langt større del
af
> deres fritid.
>
> > Set i lyset af at man som forælder slet ikke har styr på hvad ungerne
> > laver,
> > så kan jeg godt forstå at de laver sådanne kontrakter.
>
> SKAL man have styr på, hvad ungerne laver?
> Hvorfor forstår du godt, at man laver sådanne kontrakter?
Vi lever en tid, hvor intolerancens er udbredt og hvor selv en
eksamensopgave, som er blevet udleveret af en skole, kan blive genstand for
en politiefterforskning, fordi at den indeholder "forbudte ord" og det er i
lyset af det faktum, at vi bør definere hvad frihed er for børnene.
Frihed for børn bør være at de kan få lov til at blive børn, indtil at de
selv måtte være modne til en voksentilværelse. Lad dem dog så slippe for
mobilen indtil at de er færdige med SFO-tiden. Men børn er børn og de er på
en eller anden måde deres forældres ansvar (Det er en hensigterklæring ikke
et egentlig krav i lovgivningen) indtil at de er 18. De er ikke voksne når
de er 10 år, 12 år eller 16 år. De er voksne, når de er 18 år.
Vi har alle brug for en at gå til, hvis vi støder på en konflikt i
dagligdagen. Børn bør have deres forældre at gå til. Forældrene kommer her
på deres sværeste opgave. De skal lytte og rådgive. Det første er rigtigt
svært for mange forældre. Sekundært så skal deres rådgivning tage højde for
at der er gået 20-30 år siden at de selv var i en lignende situation. Verden
er blevet en anden.
Men kæden falder af, hvis barnet ikke kan gå til sine forældre. Problemer
lagrer sig som sten i en rygsæk og disse sten skal lægges af hos en eller
anden, ellers bliver rygsækken ikke til at bære. (Sådan er det faktisk også
med voksne). Da vi alle er overlevere, så lærer børnene hurtigt at læsse af
hos en anden og den lokale pillesælger nede på parkeringspladsen er så god
til at lytte.
Jeg er selv forælder (5 og 8 år) og jeg lader mine børn have deres
privatliv. Jeg ved hvor at de geografisk befinder sig p.t. og så er det fint
med mig. Jeg lader dem klæde sig som de vil indenfor rimelighedens grænser,
men rådgiver dem selvfølgelig om at andre personer ikke har ressourcer til
at være tolerante og måske kan have noget imod en T-shirt fra "Langt fra Las
Vegas" og et uret hår, men i den sidste ende så har ungerne råderet over de
tøj, som vi putter i klædeskabet og vil de virke usorigneret, så er det
deres valg. Min datter har lært at tøj kan komme til at lugte, hvis det ikke
vaskes engang imellem uanset hvor renlig man ellers er og sørger nu for at
favorittøjet altid har en hædersplads i vasketøjskurven, så det kan komme
hurtigt tilbage i klædeskabet igen.
Indrømmet, jeg har små børn med små problemer. Ligenu er det formidlingen af
at Disneys fortolkning af verdensbilledet måske er en anelse for sukkersød
og konfliksky, som er vanskelig at formidle. Om nogle år er det måske
formidlingen af at de opstillinger som "Wired pussies, Men in Pain, Hogtied"
kan præstere ikke stemmer overens med det spirende kærlighedsliv, som
teenagere skal finde hovede og hale i. Det vil ikke blive nemt at forklare
at her er der ikke tale om en virkelighed, men om der så skal købes adgang
til behindkink.com, så hører det med til forældrerollen at forklare, at
verdenen består af en række opstillede skuespil, som man ikke skal tage for
givet. (Jeg bestyrer en firewall og der falder virkelig meget snask ned i
kurven.)
Hvad skal vi vide og hvad skal vi lade dem gøre af fejltagelser? I
forbindelse med Nørrebro urolighederne måtte en typisk repræsetant for
politikerfaget acceptere at få hængt sin unge ud på forsiden af et ugeblad.
Hun havde bedt sin unge om at holde sig væk og faktum er at hun ikke kan
gøre mere indenfor lovens rammer. Jeg vil ikke kræve en stramning af området
på trods af at vi nok kan blive enige om det at lade ungen være et sted,
hvor andre utilpassede kaster brosten efter folk, ikke er et praktisk sted
at lade ungen gøre sine fejltagelser. Men jeg synes at der må mangle noget
dialog imellem afkom og forælder. Han kunne være ramt af en sten fra en
meddemonstrant. En stresset politibetjent kunne forårsage slemme skader på
drengen. Jeg er meget modstander af vold og de børn, som blev en del af
konflikten derinde, må mangle undervisning i det politiske system og den
kynisme, samt selvtilstrækkelighed, som er nødvendig for at styre et land.
Huskontrakter nedfaldet på papir er en falliterklæring. Gensidige kontrakter
om at leve et puritansk liv er en falliterklæring. Hvis vi forældre skal
nedskrive en forpligtelse, som går ud over de normer, vi ellers har levet
vores liv efter, for at børnene skal leve et puritansk liv efter vores
hovede, så bør vi ikke blive forældre.
Vi bør kunne forme et værdigrundlag for vores børn ved vores tilstedeværelse
i deres liv, som de kan bruge som udgangspunkt for deres liv. Vi skal ikke
rode rundt på gulvet i en brandert foran ungerne, vi skal ikke efterlade en
fetish / bondage video-clip på den computer, de skal spille på og vi skal
holde døren lukket til soveværelset, når pisken og seletøjet kommer frem
(hvis det er folks lyst.).
Men verdenen er ikke perfekt. Mange forældre har indrettet deres liv efter
nogle ideal billeder og forfølger deres egne drømme istedet for at være
forældre, som er det mest krævende karrierevalg, nogen mennesker kan tage.
Det er så der at falliterklæringerne kommer ind i billedet.
--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.center-validering.dk/SecretPrisonsforChildren.htm (hemmelige
fængsler for børn)
http://blog.myspace.com/covergaard3650
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"
"Om 2006 - Evigt ejer du kun det, som du har mistet."