---

Japan: ligkister til levende.

Visse akrobater kunne nok krybe ind i en bagagebox ved hovedbanegård
og overnatte der. I japanske storbyer er det NÆSTEN gjort og sat i
sytsem, idet man ved en masse stationer kan leje billigt en seng, der
er bund i en indefra aflåselig 1gange1-gange2 meter kasse.

Den travle forretningsmand der overarbejder og ikke kan nå hjem til
familien før sidste tog afgør, lejer dette mini-hotelværelse som har
alle faciliteter til en behagelig nat incl søvnløs: TV-skærm,
airkonditioning - min sjæl hvad vil du mere?

Når man har brug for overnatning og kun det, så bygger en spejder uden
telt en bivuak(hvordan staves det?)og selv polarkulde kan let
overleves uden timelang husbygning, når de kropsnære dimensioner
vælges.

Måske de japanske minihotelværelser er lidt mindre end 1gange1gange2
meter - det er ret nyt at velnæret ungdom bliver så høje som Vestens
unge.

Vestens lovgivning er gennemført ondskabsfuld ved at forbyde udlejning
af så sparsommelige løsninger - nævenyttige Bondam-sataner ønsker
overforbrug og derfor skal der være faciliteter og loftshøjde så et
megaoverflødigt erhvervsliv ikke blir gjort arbejdsløse.

Vor bolig og hotellovgivning præges af foragt for mennesker og mafiøse
pengeglade netværks grusomme gruppeegoisme.



Natascha Kampusch beviser at man tager ikke skade af selv essentielle
udviklingsår med lavt til loftet og ensomhed, - hvis det overhovedet
passer at hun havde det så trangt og sparsommeligt som påstået.

Det frihedsglade oldtidsAthen sænkede krigsfanger og forbrydere ned i
kobberminerne og afhængig af hvor meget kobbermalm de gravede ud til
ophejsning, blev der sænket mad ned i skaktens dyb. De var genier til
motivations-psykologi og afskrækkende straf.

Min barndoms Pinochio-bog havde som straf til uartige børn, at de røg
i de italienske saltminer, hvor løgnepædagoger havde fundet på at
hårdt børnearbejde gør umenneskelig, så gadedrengene og
løgner-Pinochio blev til ÆSLER.

Måske æsler og rotter er så lykkelige som mennesker og det rette
fremskridtskompromis med vanetænkning går i retning af at tillade alt
børnearbejde som forældre finder OK(de ejer børnene og elsker dem
derfor oftest mere end pædagoger - undtagelser er få og kan
korrigeres ved stikprøvekontrol snarere end overforsigtige regler.

Og eneste indblanding i folks opførsel af boliger og hotelværelser bør
være, at de ikke må styrte ned på sagesløse.