/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Stands djøffernes indtogsmarch
Fra : @


Dato : 17-03-07 21:22

<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4302392
Af Ole Hyltoft, forfatter, Liseleje
Djøfferiet trænger for tiden ind i alle kroge af samfundet.
Hjemmehjælperne hos de gamle og syge får besked på, at de skal tælle
minutterne, de støver chatollet af, og minutterne de suger nullermænd
ud under sengen. Et rent øre til enkefru Sørensen tæller et halvt
minut. Djøfferiet fører væk fra livet, væk fra det egentlige, skriver
kronikøren.

Så har djøfferne erobret endnu en bid af den danske stats ledelse. En
frejdig djøffer, en cand.scient.pol. ved navn Fisker, har fanget den
øverste lægestilling i landet, direktør i Sundhedsstyrelsen. En, der
ikke ved noget om sygdomme, skal nu styre Danmarks sygdomsbekæmpelse.
Hvad med at gøre Stig Tøfting til chef for biblioteksvæsnet? Hans bog
sælger jo så godt.

Før Fiskers fangst har djøfferne bemægtiget sig Rigshospitalet,
Nationalmuseet, Danmarks Radio, Det Kgl. Teater, Statsministeriet, med
mere, med mere.

Folk spørger mig undertiden, hvorfor jeg sådan er ude efter djøfferne.
Er der noget galt i at blive cand. jur. eller blive en ny lille
Lykketoft der sover med lommeregneren under hovedpuden?

Nej, der er ikke noget galt i at uddanne sig. Men når chefen ikke
rigtig ved noget om det, han er chef for, kan han ikke føre en
ligeværdig samtale med de fagkyndige på sit område. Han kan ikke
kontrollere den faglige standard på sin virksomhed.

Tag nu postvæsnet. Da vi havde den forrige frankeringsordning, var 20
gram overgrænsen for den laveste frankering. Hvis éns brev så vejede
23, 22 eller bare 21 gram, fik man et alvorligt brev og en bøde fra
hr. postdjøfdirektøren. Det var vigtigere for postvæsnet at give bøder
for uanselige overtrædelser af en regel end at få posten ud til tiden.

På dette punkt har aviskritikken vist nu fået Posten på bedre tanker.

Hvad er en djøffer?

Ja, formelt er det jo en, der har taget en statsøkonomisk,
handelsøkonomisk eller juridisk eksamen. Men man kan godt være
cand.polit. uden at være djøffer i mental forstand. Statsminister
Viggo Kampmann og Ekstra Bladets Victor Andreasen var cand.polit.er,
endda meget dygtige sådanne. Men de var sandelig ikke djøffere.

Djøffere er mennesker, der ikke behersker deres redskaber, men bliver
behersket af dem. I svære tilfælde er djøfferne i den grad slaver af
de regler og de penge de administrerer, at de ikke får tid til selve
livet, kærligheden, naturen, børnene, viden og visdom.

Selv om nogle af djøfferne bliver rige, fordi de har hovedet fuld af
aktiekurser og skattefiduser, går de omkring mellem os andre som nogle
underlige fremmedlegemer. De har jo ikke andet at snakke om end
juristeri og penge. Penge giver magt. Men djøffere er tit så famlende
over for det almindelige liv, at de ikke aner hvordan de skal bruge
deres magt. Man kan såmænd godt kalde mange af dem for sociale
invalider.

Djøfferiet fører væk fra livet, væk fra det egentlige.

Alligevel trænger djøfferiet for tiden ind i alle kroge af samfundet.
Hjemmehjælperne hos de gamle og syge får besked på, at de skal tælle
minutterne, de støver chatollet af, og minutterne de suger nullermænd
ud under sengen. Et rent øre til enkefru Sørensen tæller et halvt
minut.

Det svarer til, at en skolelærer skulle give nøjagtige to minutters
undervisning til hver elev i klassen i en time. Måske er det også den
slags minutplaner der er på vej ind i skolen. Der tales om, at
djøffere skal overtage skoleinspektør-posterne fra de
seminarieuddannede.

Djøfferiet trænger ind på os alle steder fra. De bedste danske malere
og billedhuggere har i mange år udstillet samlet, i sammenslutninger -
Corner, Grønningen, Kammeraterne osv. Hver sammenslutning holder
udstilling en gang om året. Det er den danske andelstanke i
kunstverdenen. Nogle af sammenslutningerne har i årevis fået stillet
Charlottenborg til rådighed for deres udstilling nogle få uger.

Nu har kulturministeriet i stedet ansat en ikke-kunstner, en
kunsthistoriker, til at bestemme hvem der skal udstille på
Charlottenborg. Før gav kulturministeriet, dvs. alle os borgere,
malerne og billedhuggerne nogle sale at udstille i. Nu indskyder
regeringen et mellemled, en djøf-direktør, til at styre over
kunstnerne og formentlig fratage dem udstillingsretten.

Kunstnerne er selvfølgelig fortørnede over, at staten ikke længere
satser på skaberne, kunstnerne, men på dem der administrerer kunsten,
djøfferne.

Denne udvikling foregår ikke kun på Charlottenborg. Kuratorerne, de
universitetsuddannede museumsledere, får mere og mere magt på
kunstmuseerne. Nogle museer skriver ikke længere på plakaten hvad for
kunstnere der udstiller, men hvad for en kurator der har arrangeret
udstillingen.

Kunstnerne er ikke uden medskyld i dette. For en stor del af den
moderne kunst kræver ingen malerisk kunnen, kun ideer eller
spontanitet. Og de egenskaber kan kuratorer i princippet lige så godt
levere som kunstnerne.

Men kulturministeriet bør have tilstrækkelig selvbevidsthed til ikke
at fremskynde denne undergravning af den ægte billedkunst. Man ser
slutbilledet på denne udvikling for sig. Som i Truffaults film
Fahrenheit 451 vandrer de sidste malere og maleri-elskere sammen rundt
i vinterskoven og udveksler erfaringer om ægte billedkunst, der nu er
forbudt af magthaverne.

Djøfferiet er en sygdom, en samfundssygdom. En flugt fra virkeligheden
og ansvaret ind i barnligheden og principrytteriet. Kig engang på
tidens sære dyrkelse af det virtuelle rum. At begive sig ind i en
netcafé er jo som at betræde en opiumshule i det gamle Kina. Spillerne
sidder i timevis fortabte i deres dragekampe og stjernekrige. Lige så
virkelighedsfjerne som bankdjøffere, der fortaber sig i bankernes
pengemanipulationer, eller advokat-djøffere, der sniger sig rundt i
lov-labyrinterne.

Sygeplejersker vil hellere sidde til møder og diskutere systemer og
vedtægter, end de vil passe syge medmennesker.

Læger foretrækker at forske og slippe for berøring med de patienter,
de skulle hjælpe. I virkeligheden er det meget få læger, der evner at
forske på en måde som reelt øger vores medicinske viden.

For et par år siden lå jeg på en hospitalsafdeling med adskillige
overlæger. Den ledende overlæge var suverænt bedre til at behandle
patienterne og til at tale med dem end de andre. Alligevel havde han
den samme beskedne sekretærbistand og sygeplejerbistand som de andre.
Han måtte selv renskrive sine breve og rapporter. Spild af
ekspertise-dygtighed. Hospitalets øverste djøffere satte
ligestillingsprincippet højere end patienternes helbredelse.

Sygdomme skal bekæmpes. Også dem der bliver til samfundssygdomme. Folk
i almindelighed bryder sig ikke om djøfferi. Når Socialdemokratiet er
gået svært tilbage de sidste par årtier, skyldes det i høj grad, at
det er djøffere der har overtaget ledelsen. Både på højeste plan med
Nyrup, Auken og Lykketoft. Og på de lidt lavere niveauer, hvor stud.
og cand. polit.er er rykket ind og har smidt fagenes folk ud. En
H.C.Hansens klogskab og musiske sans er afløst af statsrevisor-typer
som Heinesen, Lykketoft og Nyrup.

Djøfferne er i gang med at overtage magten i vores land. De sætter sig
på de ledende poster her, der og alle vegne. De søger
direktørposterne, fordi de har opdaget, at det er sjovere og bedre
betalt at være direktør for Nationalmuseet end kæmner i kommunen, som
de er uddannet til. Det er sjovere at være folketingsmand for Det
Radikale Venstre ( selv om det ikke er så sjovt som det har været )
end regnedreng i finansministeriet eller i et forsikringsselskab.

Djøffernes indtogsmarch er en tragisk opera. Et lands kraft kommer af
den fagkundskab borgerne behersker. Og djøfferne har ikke den
fagkundskab der føder produktivitet og kreativitet. De opfinder ikke
Ekko-sko, ikke vindmøller, ikke Velux-vinduer. Strengt taget ved de
ikke noget om noget, ud over lidt rammeviden om pengestrømme og
forvaltning.

Hvad er det Nis Petersen siger i Sandalmagernes gade? Når to ledende
økonomer mødtes i det gamle Rom, kunne de ikke lade være med at smile
smøret til hinanden.

Bliver en djøffer anbragt som leder af et hospital, lærer han vel
efterhånden lidt om hospitalsvæsen. Men inden han for alvor har lært
noget, bliver han chef for Det Kgl. Teater, som han jo heller ikke ved
noget om.

På den måde bliver landet stille og roligt ledet og lammet af folk,
der ikke ved noget om det, de leder.

Det er dilettanteri forklædt som lækkerier fra Copenhagen Business
School.

Så parolen må være: send djøfferne tilbage til byretten og
bogholderiet!

Ellers forlanger de en skønne dag også at få posten som konge af
Danmark. Og lur mig om de ikke sætter Mogens Lykketoft på tronen.
<<<<<<<<<<

--
A free press can of course be good or bad, but, most certainly,
without freedom it will never be anything but bad
/Albert Camus/

 
 
Christian R. Larsen (18-03-2007)
Kommentar
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 18-03-07 08:49

"@" <1[at]invalid.net> wrote in message
news:bajov2lfj8orvoivn60dkdpnn6sv39irqd@4ax.com...
> Hjemmehjælperne hos de gamle og syge får besked på, at de skal tælle
> minutterne, de støver chatollet af, og minutterne de suger nullermænd
> ud under sengen.

Jeg er overrasket over, at dette betegnes som "DJØFferi". Er der noget, det
ikke er, så er det da det. Det er netop i akademiske kredse, at man finder
den største modstand imod de nye styrformer, som man har introduceret i
bl.a. ældreplejen i de senere år.

> Så har djøfferne erobret endnu en bid af den danske stats ledelse. En
> frejdig djøffer, en cand.scient.pol. ved navn Fisker, har fanget den
> øverste lægestilling i landet, direktør i Sundhedsstyrelsen. En, der
> ikke ved noget om sygdomme, skal nu styre Danmarks sygdomsbekæmpelse.

Fortæller det ikke mere om Ole Hyltoft, at han tror, man bliver en dygtig
administrator ved at uddanne sig til ortopædkirurg? Det er vist efterhånden
gået op for de fleste velbegavede mennnesker, at et af sunhedssektorens
største problemer netop har været, at sygehusene traditionelt har været
ledet af fagspecialister - ikke af administratorer.

For at få enderne til at mødes bedre, har universiteterne i øvrigt i en
årrække uddannet kandidater i f.eks. folkesunhedsvidenskab, som er en
kombinationsuddannelse, hvor der både er et sunhedsfaglige indhold, samtidig
med at man lægger vægt på mere forvaltningsorienterede fag.

> Nej, der er ikke noget galt i at uddanne sig. Men når chefen ikke
> rigtig ved noget om det, han er chef for, kan han ikke føre en
> ligeværdig samtale med de fagkyndige på sit område.

Chefer, der ikke ved noget om at være chefer, er som regel heller ikke en
stor succes. Det undrer mig, at Ole Hyltoft gør sig til talsmand for at begå
den modsatte fejl - det har vi prøvet i årtier. Hvorfor vil en gammel, sur
mand som ham ikke lærer af historien?

> Han kan ikke
> kontrollere den faglige standard på sin virksomhed.

Hvem siger, at han skal det personligt?

> Tag nu postvæsnet. Da vi havde den forrige frankeringsordning, var 20
> gram overgrænsen for den laveste frankering. Hvis éns brev så vejede
> 23, 22 eller bare 21 gram, fik man et alvorligt brev og en bøde fra
> hr. postdjøfdirektøren. Det var vigtigere for postvæsnet at give bøder
> for uanselige overtrædelser af en regel end at få posten ud til tiden.

Her når vi virkelig et argumentationsmæssigt lavmål.

Det er en idiotisk påstand, at det skulle være vigtigere for postvæsenet at
give bøder end at nå ud med posten i tide, og det er en idiotisk påstand, at
denne praksis er indført som følge af direktørens uddannelsesmæssige
baggrund.

> Ja, formelt er det jo en, der har taget en statsøkonomisk,
> handelsøkonomisk eller juridisk eksamen. Men man kan godt være
> cand.polit. uden at være djøffer i mental forstand. Statsminister
> Viggo Kampmann og Ekstra Bladets Victor Andreasen var cand.polit.er,
> endda meget dygtige sådanne. Men de var sandelig ikke djøffere.
> Djøffere er mennesker, der ikke behersker deres redskaber, men bliver
> behersket af dem.

Så iflg. Ole Hyltoft er en DJØF'er altså bare en udygtig polit, jur, adm
etc.?

Besynderlig idé.

Tillykke til Dansk Folkeparti. Ole Hyltoft er virkelig en papegøje. Hvorfor
skyder I ham ikke?



Per Rønne (18-03-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 18-03-07 09:24

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> "@" <1[at]invalid.net> wrote in message
> news:bajov2lfj8orvoivn60dkdpnn6sv39irqd@4ax.com...
> > Hjemmehjælperne hos de gamle og syge får besked på, at de skal tælle
> > minutterne, de støver chatollet af, og minutterne de suger nullermænd
> > ud under sengen.
>
> Jeg er overrasket over, at dette betegnes som "DJØFferi". Er der noget, det
> ikke er, så er det da det. Det er netop i akademiske kredse, at man finder
> den største modstand imod de nye styrformer, som man har introduceret i
> bl.a. ældreplejen i de senere år.

Nu er man jo så ikke heller i alle 'akademiske kredse' enige i sådanne
forhold.

> > Så har djøfferne erobret endnu en bid af den danske stats ledelse. En
> > frejdig djøffer, en cand.scient.pol. ved navn Fisker, har fanget den
> > øverste lægestilling i landet, direktør i Sundhedsstyrelsen. En, der
> > ikke ved noget om sygdomme, skal nu styre Danmarks sygdomsbekæmpelse.
>
> Fortæller det ikke mere om Ole Hyltoft, at han tror, man bliver en dygtig
> administrator ved at uddanne sig til ortopædkirurg? Det er vist efterhånden
> gået op for de fleste velbegavede mennnesker, at et af sunhedssektorens
> største problemer netop har været, at sygehusene traditionelt har været
> ledet af fagspecialister - ikke af administratorer.
>
> For at få enderne til at mødes bedre, har universiteterne i øvrigt i en
> årrække uddannet kandidater i f.eks. folkesunhedsvidenskab, som er en
> kombinationsuddannelse, hvor der både er et sunhedsfaglige indhold, samtidig
> med at man lægger vægt på mere forvaltningsorienterede fag.

Tidligere var der så muligheder for at folk to mere end én kandidatgrad.
Professor Stig Skelboe på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet
er således såvel dr.med. som dr.scient. [i datalogi], og har dermed en
passende kombinationsuddannelse. Som oprindelig cand.med & scient.

Professor Ditlev Tamm er dr.phil. i historie og dr.jur. Men disse
tilfælde siger naturligvis ikke noget om en administrativ kompetence -
men er den ikke tidligere klaret gennem videreuddannelse?

I øvrigt er du jo selv DJØFer .

> > Nej, der er ikke noget galt i at uddanne sig. Men når chefen ikke
> > rigtig ved noget om det, han er chef for, kan han ikke føre en
> > ligeværdig samtale med de fagkyndige på sit område.
>
> Chefer, der ikke ved noget om at være chefer, er som regel heller ikke en
> stor succes. Det undrer mig, at Ole Hyltoft gør sig til talsmand for at begå
> den modsatte fejl - det har vi prøvet i årtier. Hvorfor vil en gammel, sur
> mand som ham ikke lærer af historien?
>
> > Han kan ikke kontrollere den faglige standard på sin virksomhed.
>
> Hvem siger, at han skal det personligt?
>
> > Tag nu postvæsnet. Da vi havde den forrige frankeringsordning, var 20
> > gram overgrænsen for den laveste frankering. Hvis éns brev så vejede
> > 23, 22 eller bare 21 gram, fik man et alvorligt brev og en bøde fra
> > hr. postdjøfdirektøren. Det var vigtigere for postvæsnet at give bøder
> > for uanselige overtrædelser af en regel end at få posten ud til tiden.
>
> Her når vi virkelig et argumentationsmæssigt lavmål.
>
> Det er en idiotisk påstand, at det skulle være vigtigere for postvæsenet at
> give bøder end at nå ud med posten i tide, og det er en idiotisk påstand, at
> denne praksis er indført som følge af direktørens uddannelsesmæssige
> baggrund.

I øvrigt er idiotien jo i dag afskaffet.

> > Ja, formelt er det jo en, der har taget en statsøkonomisk,
> > handelsøkonomisk eller juridisk eksamen. Men man kan godt være
> > cand.polit. uden at være djøffer i mental forstand. Statsminister
> > Viggo Kampmann og Ekstra Bladets Victor Andreasen var cand.polit.er,
> > endda meget dygtige sådanne. Men de var sandelig ikke djøffere.
> > Djøffere er mennesker, der ikke behersker deres redskaber, men bliver
> > behersket af dem.
>
> Så iflg. Ole Hyltoft er en DJØF'er altså bare en udygtig polit, jur, adm
> etc.?

Eller cand.merc.jur., som DFs gruppeformand, der samtidig er formand for
folketingets finansudvalg?

> Besynderlig idé.
>
> Tillykke til Dansk Folkeparti. Ole Hyltoft er virkelig en papegøje. Hvorfor
> skyder I ham ikke?

.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

jakobn (18-03-2007)
Kommentar
Fra : jakobn


Dato : 18-03-07 11:16

On 18 Mar., 09:23, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> Professor Stig Skelboe på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet
> er således såvel dr.med. som dr.scient. [i datalogi]

Er du sikker på det? Svjv. er Stig Skelboe uddannet civilingeniør. Til
gengæld er Jens Damgaard Andersen uddannet hhv. civilingeniør og
cand.med (og er iøvrigt lige gået på pension - er i hvertfald ikke på
DIKU mere). Dette giver måske også mere mening da JDA, modsat Stig,
var tilknyttet billedgruppen, der forsker en del i medicinsk
billedanalyse.


Per Rønne (18-03-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 18-03-07 11:37

jakobn <jakobnygren@gmail.com> wrote:

> On 18 Mar., 09:23, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > Professor Stig Skelboe på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet
> > er således såvel dr.med. som dr.scient. [i datalogi]
>
> Er du sikker på det? Svjv. er Stig Skelboe uddannet civilingeniør. Til
> gengæld er Jens Damgaard Andersen uddannet hhv. civilingeniør og
> cand.med (og er iøvrigt lige gået på pension - er i hvertfald ikke på
> DIKU mere). Dette giver måske også mere mening da JDA, modsat Stig,
> var tilknyttet billedgruppen, der forsker en del i medicinsk
> billedanalyse.

Det er muligt at jeg husker forkert, men det var da ham selv der sagde
det til en fest, da han blev professor.

Men det er jo efterhånden mange år siden. Jeg afleverede mit speciale i
1991 og lavede det sidste færdigt på mit bifag året efter [begge kan ses
på min hjemmeside], så det er sjældent jeg kommer på instituttet mere.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

jakobn (18-03-2007)
Kommentar
Fra : jakobn


Dato : 18-03-07 11:50

On 18 Mar., 11:36, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > On 18 Mar., 09:23, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > Professor Stig Skelboe på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet
> > > er således såvel dr.med. som dr.scient. [i datalogi]
>
> > Er du sikker på det? Svjv. er Stig Skelboe uddannet civilingeniør. Til
> > gengæld er Jens Damgaard Andersen uddannet hhv. civilingeniør og
> > cand.med (og er iøvrigt lige gået på pension - er i hvertfald ikke på
> > DIKU mere). Dette giver måske også mere mening da JDA, modsat Stig,
> > var tilknyttet billedgruppen, der forsker en del i medicinsk
> > billedanalyse.
>
> Det er muligt at jeg husker forkert, men det var da ham selv der sagde
> det til en fest, da han blev professor.

Det kan da også godt være at han er cand.med, men jeg kunne
umiddelbart ikke finde det nogle steder på nettet så jeg tvivler på
det, men kunne til gengæld huske at Jens Damgaard netop havde denne
(vel egentlig ret unikke) tværfaglige baggrund.

> Men det er jo efterhånden mange år siden. Jeg afleverede mit speciale i
> 1991 og lavede det sidste færdigt på mit bifag året efter [begge kan ses
> på min hjemmeside]

Ja, var lige inde at kigge
Kan se du har haft Krarup som vejleder - han er ligeledes gået på
pension, sidste år var det vist.


Per Rønne (18-03-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 18-03-07 11:59

jakobn <jakobnygren@gmail.com> wrote:

> On 18 Mar., 11:36, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > > On 18 Mar., 09:23, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > > Professor Stig Skelboe på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet
> > > > er således såvel dr.med. som dr.scient. [i datalogi]
> >
> > > Er du sikker på det? Svjv. er Stig Skelboe uddannet civilingeniør. Til
> > > gengæld er Jens Damgaard Andersen uddannet hhv. civilingeniør og
> > > cand.med (og er iøvrigt lige gået på pension - er i hvertfald ikke på
> > > DIKU mere). Dette giver måske også mere mening da JDA, modsat Stig,
> > > var tilknyttet billedgruppen, der forsker en del i medicinsk
> > > billedanalyse.
> >
> > Det er muligt at jeg husker forkert, men det var da ham selv der sagde
> > det til en fest, da han blev professor.
>
> Det kan da også godt være at han er cand.med, men jeg kunne
> umiddelbart ikke finde det nogle steder på nettet så jeg tvivler på
> det, men kunne til gengæld huske at Jens Damgaard netop havde denne
> (vel egentlig ret unikke) tværfaglige baggrund.
>
> > Men det er jo efterhånden mange år siden. Jeg afleverede mit speciale i
> > 1991 og lavede det sidste færdigt på mit bifag året efter [begge kan ses
> > på min hjemmeside]
>
> Ja, var lige inde at kigge
> Kan se du har haft Krarup som vejleder - han er ligeledes gået på
> pension, sidste år var det vist.

Ja, det fik jeg at vide samme dag, som han gjorde det. Ad omveje. Måske
skulle jeg have ringet til instituttet, for at få hans aktuelle
telefonnummer, for at ønske ham tillykke?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

jakobn (18-03-2007)
Kommentar
Fra : jakobn


Dato : 18-03-07 15:25

On 18 Mar., 11:58, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > On 18 Mar., 11:36, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > > > On 18 Mar., 09:23, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > > > Professor Stig Skelboe på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet
> > > > > er således såvel dr.med. som dr.scient. [i datalogi]
>
> > > > Er du sikker på det? Svjv. er Stig Skelboe uddannet civilingeniør. Til
> > > > gengæld er Jens Damgaard Andersen uddannet hhv. civilingeniør og
> > > > cand.med (og er iøvrigt lige gået på pension - er i hvertfald ikke på
> > > > DIKU mere). Dette giver måske også mere mening da JDA, modsat Stig,
> > > > var tilknyttet billedgruppen, der forsker en del i medicinsk
> > > > billedanalyse.
>
> > > Det er muligt at jeg husker forkert, men det var da ham selv der sagde
> > > det til en fest, da han blev professor.
>
> > Det kan da også godt være at han er cand.med, men jeg kunne
> > umiddelbart ikke finde det nogle steder på nettet så jeg tvivler på
> > det, men kunne til gengæld huske at Jens Damgaard netop havde denne
> > (vel egentlig ret unikke) tværfaglige baggrund.
>
> > > Men det er jo efterhånden mange år siden. Jeg afleverede mit speciale i
> > > 1991 og lavede det sidste færdigt på mit bifag året efter [begge kan ses
> > > på min hjemmeside]
>
> > Ja, var lige inde at kigge
> > Kan se du har haft Krarup som vejleder - han er ligeledes gået på
> > pension, sidste år var det vist.
>
> Ja, det fik jeg at vide samme dag, som han gjorde det. Ad omveje. Måske
> skulle jeg have ringet til instituttet, for at få hans aktuelle
> telefonnummer, for at ønske ham tillykke?

Hans mailadresse står i hvertfald på instituttets hjemmeside, under en
af hans afholdte kurser, fx (sis-link):
http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=51662&Sprog=DK&AutoLink=23326&InFrame=0




Per Rønne (18-03-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 18-03-07 17:07

jakobn <jakobnygren@gmail.com> wrote:

> On 18 Mar., 11:58, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > > On 18 Mar., 11:36, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > > jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:

> > > Kan se du har haft Krarup som vejleder - han er ligeledes gået på
> > > pension, sidste år var det vist.

> > Ja, det fik jeg at vide samme dag, som han gjorde det. Ad omveje. Måske
> > skulle jeg have ringet til instituttet, for at få hans aktuelle
> > telefonnummer, for at ønske ham tillykke?

> Hans mailadresse står i hvertfald på instituttets hjemmeside, under en
> af hans afholdte kurser, fx (sis-link):
>
>http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=51662&Sprog=DK&AutoLink=23326
>&InFrame=0
>
Det er jo hans gamle institut mailadresse, x@diku.dk. Han må naturligvis
have en personlig derhjemme. Han arbejder der jo ikke mere.

Og så kan jeg konstatere, at du må have downloaded specialet, da der på
selve hjemmesiden intet står om min gamle specialevejleder.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Paul Stewart (18-03-2007)
Kommentar
Fra : Paul Stewart


Dato : 18-03-07 15:52


"@" <1[at]invalid.net> skrev i en meddelelse
news:bajov2lfj8orvoivn60dkdpnn6sv39irqd@4ax.com...
> <<<<<
> http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4302392
> Af Ole Hyltoft, forfatter, Liseleje

Altid godt med rigtige paranoikkere - intet slår en god gang paranoia og
konspirationshysteri.
Så er dagen reddet . . .



jakobn (18-03-2007)
Kommentar
Fra : jakobn


Dato : 18-03-07 17:31

On 18 Mar., 17:07, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > On 18 Mar., 11:58, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > > > On 18 Mar., 11:36, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> > > > > jakobn <jakobnyg...@gmail.com> wrote:
> > > > Kan se du har haft Krarup som vejleder - han er ligeledes gået på
> > > > pension, sidste år var det vist.
> > > Ja, det fik jeg at vide samme dag, som han gjorde det. Ad omveje. Måske
> > > skulle jeg have ringet til instituttet, for at få hans aktuelle
> > > telefonnummer, for at ønske ham tillykke?
> > Hans mailadresse står i hvertfald på instituttets hjemmeside, under en
> > af hans afholdte kurser, fx (sis-link):
>
> >http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=51662&Sprog=DK&AutoLink=23326
> >&InFrame=0
>
> Det er jo hans gamle institut mailadresse, x...@diku.dk. Han må naturligvis
> have en personlig derhjemme. Han arbejder der jo ikke mere.

Jeg tør godt vædde på at han stadig er aktiv på sin dikumail. Der er
flere af de gamle lærere der er gået på pension som dog alligevel
hyppigt frekventerer DIKU.

> Og så kan jeg konstatere, at du må have downloaded specialet, da der på
> selve hjemmesiden intet står om min gamle specialevejleder.

Jep - skimmede kort.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177513
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408605
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste