---

Klare definitioner -

Så hvad gør Dansk Sprognævn -
Som jeg læser sagerne fortæller Sprognævnet først - der er 3
betydninger. Denne udtalelse benyttes i en domsfældelse i 1991.

I 1993 fortæller Danske Sprognævn at det frarådes brug af begrebet
racist eller racisme i den 3. betydning.

Og i 2001 fortæller Dansk Sprognævn os så - at den 3. betydning altså
stadig gælder -

Hvorefter man afslutter med en " videnskabeligt " klar definering -
"Og vi har ikke anbefalet en udvandet brug af ordene racisme og
racist."

Så jeg spørger. Hvad betyder en " udvandet " brug ?
Kunne dansk Sprognævn mon blive enige med sigselv først og fremmest ?
Og kunne Dansk Sprognævn være så korrekte, at anvende entydige og
objektive begreber, når de begrebsafklarer ?

Så. Hvad betyder - udvandet ?
Det er måske ikke uvæsenligt, da vi alle kan dømmes.

Straffelovens § 266b:

"Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en
gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år".

"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""
Pressemeddelelse fra Dansk Sprognævn

24. juni 2003

Højesterets afgørelse i sagen mellem Karen Sunds og Pia Kjærsgaard har
givet anledning til bemærkninger om Dansk Sprognævns rolle.

Sprognævnet fastlægger ords stavemåde (i Retskrivningsordbogen), men
ikke deres betydning. Ifølge Lov om Dansk Sprognævn er vi imidlertid
forpligtet til at følge det danske sprogs udvikling, og herunder hører
bl.a. hvordan ords betydning forandres. Efter sprognævnsloven har vi
også til opgave at besvare spørgsmål fra myndigheder og
offentligheden. Herunder hører forespørgsler i forbindelse med
retssager.

I 1990 blev Sprognævnet i forbindelse med en retssag bedt om at udtale
sig om betydningen af ordene racisme og racist i nutidig almindelig
sprogbrug. Nævnet skrev i sit svar (efterfølgende trykt i Nyt fra
Sprognævnet, nr.1, marts 1991) at ordet racisme foruden en betydning
der relaterer sig til nazismens racelære, og en anden der går ud på en
races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem
sorte og hvide, også bruges i en tredje, udvidet betydning "hvor ordet
betoner forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandstagen
fra grupper af mennesker som godt kan være af samme race som en selv".
Denne tredje betydning blev i svaret dokumenteret med eksempler fra
Sprognævnets citatsamling, fx følgende: Det er en form for racisme at
hævde, at "kvindelitteratur" absolut bør anmeldes af kvindelige
kritikere. (Information 18.11.1976) og Han beskæftiger sig med den
stadig eksisterende lille racisme over for skuespillere. (Berlingske
Tidende 19.5.1970).

I 1993 blev Sprognævnet af en advokat anmodet om at uddybe svaret fra
1990. I dette andet svar (efterfølgende trykt i Nyt fra Sprognævnet,
nr. 2, juni 1994) udtalte nævnet at det i saglige sammenhænge fraråder
brug af ordene racisme og racist i deres tredje betydning.

Endelig skrev Sprognævnet i 2001 i et svarbrev til en advokat at
ordene racisme og racist stadig anvendes i de tre betydninger der
nævnes i artiklen i Nyt fra Sprognævnet, nr. 1, marts 1991.

Dansk Sprognævn har således blot varetaget den oplysningsopgave som
sprognævnsloven pålægger os. Og vi har ikke anbefalet en udvandet brug
af ordene racisme og racist.

Med venlig hilsen
DANSK SPROGNÆVN

Niels Davidsen-Nielsen
formand for Dansk Sprognævn
"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""

Jeg vil mene. Det oplysningsopgave som sprognævnsloven pålægger Dansk
Sprognævn varetager Niels Davidsen-Nielsen ualmindeligt dårligt.
Hvad betyder først det ene, så det andet, tilbage til det første. Men
ikke i en " udvandet " brug ?

Lidt stof til eftertanke, når vi taler om begrebsafklaringer kunne
være denne artikel. Bemærk, at en begrebsafklaring ofte starter med at
beskrive, hvad et begreb ikke er -

"Kun ved at gøre klart, hvad vi ikke taler om, kan vi give os den
virkelig verden i hu. For et begreb, der dækker alt, er analytisk set
meningsløst -ganske som en teori, der forklarer alt, er det."

Nu vil vi ikke alene gerne " tale samme sprog" . Vi vil også gerne
vide, hvornår vi kan dømmes -

Og hvad laver de så i EUMC ?
Hvad får de tiden til at gå med - den tid vi andre betaler dyrt for.

"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""
<<Racisme: forestillingen om visse menneskeracers overlegenhed over
for andre samt de diskriminerende handlinger, der knytter sig til
sådanne forestillinger. Racisme bygger på den opfattelse, at
menneskeheden kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige
fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske
egenskaber, og at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem disse,
således at visse racer er andre overlegne.

Sådan lyder definitionen på 'racisme', hvis vi slår efter i Den Store
Danske Encyklopædi. Den opfattelse, og den tilhørende ideologi, er
givetvis den mest modbydelige, der nogensinde har haft sin gang på
denne Jord. At blive anklaget for 'racisme' er derfor - fra både et
politisk, et moralsk og et religiøst synspunkt - nogenlunde det
værste, et menneske kan blive udsat for; selv hvis vi ser bort fra de
praktiske associationer med 1930ernes europæiske Dysterland.

Professor, dr. Jur., Mads Bryde Andersen, der sidder i bestyrelsen for
det europæiske center for overvågning af racisme og fremmedhad (EUMC),
har i et brev til integrationsminister Rikke Hvilshøj gjort opmærksom
på, at EUMC er 'uvidenskabelig', ja, at det arbejder i blinde. Hans
begrundelse har, dersom jeg har forstået ham ret, to led, der følger
logisk af hinanden. For det første anvender EUMC ikke en fast
definition for begreberne 'racisme' og 'fremmedhad'. For det andet -
og i forlængelse heraf - er deres rapporter spækket med eksempler på
ting, der efter en gængs definition ikke er 'racisme'.

Emnet er i sagens natur ganske prekært, og Bryde Andersens udlægning
har med det samme sat gang i den hjemlige andedam. I mandagsudgaven af
Politiken afviste den radikale integrationsordfører Morten Østergaard
Mads Bryde Andersen med den følgende begrundelse: "For at bruge en
metafor fra sportens verden, så kan man sige, at hvis resten af Europa
løber rundt inde på midtbanen, mens Danmark er helt ude på
højrefløjen, så er vi måske mere optaget af, om bolden er ude over
sidelinjen. Med det mener jeg, at ting som bliver accepteret i
Danmark, er noget som man slet ikke overvejer som acceptabelt i resten
af Europa, så i de andre lande er der måske ikke brug for en så
klokkeklar definition af begreberne racisme og fremmedhad".

Og i JP fra den samme dag kan man læse Danmarks tidligere repræsentant
i bestyrelsen, forhenværende justitsminister Ole Espersen, lidt mere
nuancerede afvisning: "Det er klart, at hvis man ser rent
videnskabeligt på det, elsker man jo - og bør elske - klare
definitioner. Men det er jo ikke kun et videnskabeligt arbejde, der
skal gøres, men et arbejde, der gerne skulle resultere i, at vi prøver
at bekæmpe det, der åbenlyst er racisme. Og det ved vi jo godt, når vi
støder ind i det".

EUMC selv afviser ifølge de danske aviser kritikken med, at der i
international ret er mere end tilstrækkeligt med definitioner på
'racisme'. Vi må derfor formode, at EUMC selv mener, de udøver
videnskabeligt arbejde - deres afvisning er med andre ord mere
vidtgående end Ole Espersens. Lad os prøve at se på, om disse
afvisninger holder vand - eller om Mads Bryde Andersen har en pointe.
Eller med andre ord: er det en indholdsløs akademisk øvelse at
opstille klare definitioner, eller er det et nødvendigt første skridt
i enhver færd mod en beskrivelse af virkelige foreteelser?

Vi står heldigvis ikke på bar bund. Der er hjælp at hente hos den
italienske politolog Giovanni Sartori. I den nu klassiske artikel
"Concept Misformation in Comparative Politics" fra 1970 forklarer
Sartori behovet for klare definitioner med de følgende ord: "In this
messy controversy about quantification and its bearing on standard
logical rules we simply tend to forget that concept formation stands
prior to quantification". Eller med andre ord: vi kan aldrig beskrive
verden, hvis vi ikke først fortæller, hvad vore begreber dækker.

Det vil jeg gerne lige uddybe. Hvis vi ikke har defineret et begreb,
så kan vi aldrig sige, at det indfanger et bestemt udsnit af
virkeligheden. Selv et så hverdagsagtigt begreb som 'mor' er ikke
brugbart uden en forudgående definition. For mener vi en 'plejemor',
en 'adoptivmor' eller en 'genetisk mor'? Alle tre er eksempler på
mødre. Vi er nødt til at gøre klart, hvad det er for en 'mor', vi
ønsker at tale om.

Her er det så, at vi løber ind i en meget væsentlig regel. Med
Sartoris ord: "The logical principle involved in this distinction is
omnis determinatio est negatio, that is, any determination involves a
negation". Altså: det er nægtelsen, der er en definitions hjerteblod.
Kun ved at gøre klart, hvad vi ikke taler om, kan vi give os den
virkelig verden i hu. For et begreb, der dækker alt, er analytisk set
meningsløst - ganske som en teori, der forklarer alt, er det.

Tilbage til EUMC og racismedefinitionen. Med Sartori i mente kan vi
med det samme fastslå, at centret bestemt ikke driver videnskab,
dersom Mads Bryde Andersen har ret i sin kritik. Det er logisk set
ikke muligt at tale om 'racisme' uden først at definere begrebet. For
så kan det jo i sagens natur dække alt - der er kort sagt ingen
nægtelse. At der svæver en masse internationale definitioner rundt i
forskellige konventioner gør bestemt ikke sagen bedre. Tværtimod: det
øger blot forvirringen om, hvad det egentligt er, der sættes fokus på.

Lad mig give et lille eksempel, der står at hente i den tidligere
omtalte mandagsartikel i JP. EUMC har angiveligt sendt en 'racisme'-
definition til JP, der ligger meget tæt op af den, jeg øverst på siden
hentede i Den Store Danske Encyklopædi. Men ifølge Bryde Andersen har
de givet ham en helt anden 'arbejdsdefinition', der er meget bredere.
Her betyder 'racisme': "...den process, hvorved medlemmer af sociale
grupper kategoriserer medlemmer af andre grupper som forskellige eller
mindreværdige på basis af reelle eller indbildte fysiske eller
kulturelle kendetegn, og som tjener det formål at legitimere
mindreværdig behandling, udelukkelse eller udnyttelse".

'Racisme' behøver efter denne definition ikke nødvendigvis at have
noget med 'race' at gøre. Som Bryde Andersen påpeger, så kendetegner
denne definition efter en gængs opfattelse snarere 'diskrimination'
end 'racisme'.

Det er ikke nødvendigvis noget problem, at centret advarer mod
'diskrimination' snarere end 'racisme'. Men så skal de naturligvis slå
fast, så det ikke er til at misforstå, at det er deres ærinde. Ikke
nødvendigvis ved at ændre den overordnede ordlyd fra 'racisme' til
'diskrimination' men ved at definere 'racisme' i denne brede forstand,
så der ingen tvivl er. Den pointe bringer os så frem til Morten
Østergaards og Ole Espersens indvendinger.

Nu vil jeg ikke tage stilling til Morten Østergaards beskrivelse af
Danmarks position "helt ude på højrefløjen", men jeg vil gerne lige
spinde en kommentar over hans argument om, at "vi måske mere [er]
optaget af, om bolden er ude over sidelinjen". For at blive i hans
metafor så må vi starte med at gøre os klart, at fodboldbanens
sidelinier ikke eksisterer fra naturens hånd. Det er nogle, vi
mennesker kridter op. Og hvis det ikke er sket - i det konkrete
tilfælde fordi vi ikke har defineret racisme - så kan vi naturligvis
ikke konkludere, at bolden er ude over linien. Længere er den ikke.

Problemet er det samme for Ole Espersen. Det her handler ret beset
ikke bare om videnskab, det handler om logik. Hvis logikken halter, så
kan - og det er værd at erindre - 'verden' ikke hjælpe os. For så er
det uklart, hvad vi taler om. Det er hele diskussionen, forvirringen
om man vil, et glimrende eksempel på. Ole Espersen påpeger i
forlængelse heraf, at det slet ikke er muligt for et organ som EUMC at
komme frem til én definition. Men selvfølelig er det det. Det er jo
bare at træffe en beslutning. Det er værd at erindre, at definitioner
ikke har noget med 'sandhed' at gøre. En definition er udelukkende et
redskab, der gør det mulig for os at tale samme sprog.

I en læseværdig artikel om begrebsdefinition sætter John Gerring klare
ord på det væsentligste krav til en god definition: "Writers have an
obligation to state explicitly why (on the basis of which criteria)
certain properties and terms were chosen, or excluded", lader han sine
læsere vide. Det kan vi sige på en anden måde. Gyldigheden af en
definition afhænger i bund og grund af selve øvelsen, af det at
definere. Det er nødvendigt at spille med åbne kort, på en ærlig og
ydmyg måde at lægge de definitionsmæssige mellemregninger på bordet.

Hvis (og det er for mig et 'hvis', da jeg ikke selv har undersøgt
sagen) EUMC ikke har gjort det, så har de bestemt et problem. Og det
handler ikke kun om 'videnskabelighed', det handler om 'mening'. At
EUMC beskæftiger sig med 'racisme' gør bestemt ikke sagen bedre. Som
nævnt øverst på siden er intet ord værre at få påklistret - og derfor
er det HELT nødvendigt at slå fast, hvilken form for 'racisme', der er
tale om. For det gør naturligvis verden til forskel om en stat, en
gruppe eller et enkeltindivid kritiseres for en 'bred' form for
racisme, der først og fremmest henleder tanken på det, vi normalt
kalder 'diskrimination'; eller om de står anklaget for den modbydelige
form for racisme, jeg lagde for med at beskrive. Det er tale om to
helt forskellige ting.

Vi anklager jo heller ikke folk for mord uden at gøre opmærksom på,
hvad 'mord' betyder - i gængs forstand at et andet menneske er blevet
dræbt.>>

Skrevet af Jørgen Møller
http://www.punditokraterne.dk/37097_EUMC_og_racismedefinitionen.html

(Bragt med fare for at blive anmeldt for brud på copyrightregler.)
Venlig hilsen Niels Bruun