Godt og skidt ved "sammenhængskraft"
I et homogent folk opstår der automatisk og gradvist en korpsånd med
præg af 1. tillid, 2. tolerance, og 3. dømmesyge
1+2 er godt, 3. er skidt - og værst i et splittet uhomogent folk
1.. Den ene tjeneste er den anden værd, og man låner penge og ting
til folkefæller, for at sikre at de vil låne til dig, hvis du selv får
brug for det en dag.
En gang imellem bliver man bedraget og bliver så desillusioneret ,
kynisk og mistillidsfuld. Men når man er kulturelt på bølgelængde med
sine medborgere, sker det relativt sjældent, og hvis sladder og
overvågning advarer mod de, der misbruger tillid, så bevæger man sig
fredad mod høj spontan ægte moral som japanernes.
2.. tolerance overfor extremt asociale og snyltere er en dårlig ide,
så dette plus-ord bør kun bruges som modsætning til den INTOLERANCE,
som præger regimer uden ytringsfrihed.
Man bør tolerere symboler, ånd, ord osv som ikke direkte skaber vold,
tyveri eller tyvsk bedrag.
Religiøse og andre ytringsvaner som som ikke skader nogen medborgere
FYSISK, bør der være total tolerance overfor.
Beslægtet med tro er identitet-følelse pr fælles fag, job, loge osv,
og identitetsskabende sex"perversion" homosex, urinsex osv bør
naturligvis også tolereres og aldrig straffes, når ikke børn eller
sagesløse udsættes for aids, pislugt og lignende.
3.. Islam og nazismen (da den eksisterede dvs i Tyskland 1923-45)
har/havde intolerant gruppepres mod jøder, bøsser og andre afvigere.
At tyskerne havde modtaget langt flere pogrom-jødeflygtninge fra
Zar-Rusland end de kunne fordøje/integrere var een grund til
holocaust.
Danskerne under Estrup var ikke nær så humane som Tyskland under
Bismarck - vi sendte de lavtuddannede jødiske flygtninge videre til
USA.
Mobningens dømmesyge er værst, når der er store kulturelle forskelle i
landet.
Så vil uvægerlig et politisk parti slå sig op på at hetze imod en
irriterende afvigergruppe og ved rally kan opgejles til lynch.
Massesuggestion kan føre til stening og ligesom der findes topersoners
psykose kaldet "folie a deux" hvor to individer går i hak om deres
tvangstanker, så kan der opstå massepsykose , og en dansk digter der
levede ti år i Tyrkiet (Henning Nordbrandt) har påpeget slægtskab
mellem den i mellemkkrigstidens tyske og den i Mellemøsten vedvarende
massepsykose, som let slår ud i krystalnatsrædsler fx stening.
Farisæisk dømmesyge kan da blive vildtvoksende -hvorimod den i en
wildwest-by kun opstod, når fx en populær rigmands datter var blevet
voldtaget, og pøblen udvalgte en syndebuk og sagde "Godt at vi ikke er
som han" og lod det erstatte beviser og rettergang før hængning.
Korpsånd eller sammenhængskraft viser sin grimme bagside, når sådant
løber løbsk, og sladder i ethvert samfund betyder, at udstødning i det
små sker hver dag og mod "tabere". Men i et delt folk går det værst.
|