<<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4289616
SELV OM religionsforskeren Mikael Rothstein er en moderne mand, som
vistnok ynder at følge med tidens tendenser, er det alligevel som at
høre en røst fra fortiden, når han åbner munden.
Det er et rent ekko fra 1970ernes universitetsmiljø, hvor de med de
rigtige holdninger talte om værdirelativisme og repressiv tolerance,
mens de hyldede massemorderen Mao Tse Tung, som han hed dengang.
Det er egentlig trist, at han ikke er kommet videre, og det er om
muligt endnu tristere, at en standsperson som formanden for
Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet,
understøtter den uprofessionelle trang til i undervisningen at docere
egne meninger i stedet for en professionel formidling af pensum.
Aktuelt har nogle studerende på Københavns Universitet klaget over, at
Rothstein har opfordret dem til at deltage i demonstrationer for det
såkaldte ungdomshus på Jagtvej 69 i København.
Folk, der følger med i den aktuelle debat, har næsten ikke kunnet
undgå at kende til Mikael Rothsteins holdning i den sag.
Blandt andet har man oplevet ham i en debatudsendelse i tv fortælle om
sin uskyldige søns hjemmevante færden blandt brosten, slagvåben og
brandbomber, som var tiltænkt politibetjente.
Man har hørt ham meddele, at justitsministeren skulle »holde sin
kæft,« da hun havde tilladt sig blandt andet at fordømme hærværk mod
en skole.
Vi kender således hans synspunkter og hans debatniveau.
At han bruger sin arbejdstid som offentligt ansat til at agitere for
egne synspunkter er rystende uprofessionel adfærd, men han forsvarer
den og pakker den ind i forførende plusord. »Jeg er ingen
undervisningsmaskine«, understreger han, og hvem bryder sig da også om
et menneske, der fungerer som en maskine?
Rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet afstår fra at
kommentere den aktuelle sag, men understreger, at en underviser efter
hans mening ikke gør noget forkert ved at opfordre til en politisk
demonstration »så længe den holder sig inden for lovens rammer.«
Det gjorde de demonstrationer, som Mikael Rothstein opfordrede til, i
særklasse ikke, men det er jo netop heller ikke nødvendigvis dem, som
rektor Oddershede taler om.
Rektor Jens Oddershedes meget liberale adfærd over for politiserende
universitetsansatte kan ikke overraske, for det var samme rektor
Oddershede, der ikke fandt anledning til at kritisere religionsforsker
Tim Jensen, der havde faret med bevislig løgn i forbindelse med den
såkaldte Muhammed-krise.
Tim Jensen påstod i Politiken, at han havde advaret Morgenavisen
Jyllands-Posten mod at bringe Muhammed-tegningerne den 30. september
2005. Det afsløredes som fantasifuld efterrationalisering, at avisen
skulle have afstået fra at følge de lærde råd.
Samme Tim Jensen har gentagne gange fremført den løgnagtige påstand,
at avisens formål med tegningerne var at forhåne et trængt religiøst
mindretal.
Hans rektor fandt imidlertid ikke anledning til at belære sin ansatte
om, hvad der passer sig for en lektor, der repræsenterer et
universitet og den autoritet, som det medfører.
En underviser skal naturligvis bruge sin hele person, sin hele
personlighed og sin hele erfaringsbaggrund til at formidle sit faglige
stof og det pensum, som de studerende skal tilegne sig.
Den virkeligt professionelle underviser gør det imidlertid på en sådan
engagerende måde, at de studerende tilegner sig pensum og kan deltage
i faglige diskussioner uden at ane, hvor underviserens personlige
sympatier eller antipatier ligger.
Det er den slags, som man med et relevant plusord kalder
professionalisme. Det andet er studentikost, uværdigt og belastende
for den faglige troværdighed.
<<<<<<<
--
A free press can of course be good or bad, but, most certainly,
without freedom it will never be anything but bad
/Albert Camus/