http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4281022
"Leder: Stedfortræderne
EFTERHÅNDEN som brostenene og benzinbomberne bliver afløst af verbale
argumenter, tegner der sig et dystert og ildevarslende billede af den
virkelige baggrund for balladen om adressen Jagtvej 69 i København.
Vi har på denne plads udtrykt undren over, at der er så mange forældre, som
ikke har formået at opdrage deres børn til at opføre sig ordentligt,
herunder holde sig fra berigelsesforbrydelser, hærværk og potentielt dødelig
vold mod politi- og redningsfolk.
Vi har udtrykt en stille undren over, at nogle af disse forældre har dannet
en sammenslutning, som de kalder forældre mod politibrutalitet, når det nu i
praksis viser sig, at brutaliteten alene udføres af de afsporede unge
mennesker, mens politiet med beundringsværdig beherskelse har undgået
alvorlige kvæstelser på begge sider af fronten.
Efterhånden som forældrene til de unge hærværksfolk giver sig til kende og
selvfølgelig tager afstand fra voldsanvendelse, men alligevel meget godt kan
forstå børnenes bevæggrunde, tegner der sig det ubehagelige billede, at en
stor del af forældrene er de virkelige bagmænd.
Nogle udtrykker deres støtte til ulovlighederne med behændig elegance, andre
udtrykker sig mere klumset eller direkte plat. Eksempelvis meddelte en
vistnok normalt begavet og i de fleste henseender velfungerende
samfundsborger i tv, at justitsministeren skulle »holde sin kæft« og blande
sig udenom noget, som hun ikke havde forstand på, eller som i hvert fald
ikke ragede hende.
Hendes forseelse var, at hun havde taget afstand fra hærværk, kast med
brosten og afbrænding af private folks biler.
Hun skulle altså ifølge denne veltrimmede samfundsdebattør »holde sin
kæft.« Samme debattør kunne meddele, at han selvfølgelig opdrager sine børn
til ikke at kunne lide regeringen, og at han ligefrem var stolt, når
afkommet ytrede sig regeringsfjendtligt. Men selvfølgelig måtte man da ikke
smide med brosten.
Derimod var der tilsyneladende intet i vejen for, at børn og stundom også
deres forældre overnattede i et hus, der var grundigt forsynet med diverse
kasteskyts, brandbomber og faldlemme, hvori eventuelle indtrængende
politifolk kunne blive lemlæstet.
De tilkendegivelser, som har været fremsat efter rydningen af den besatte
ejendom, tyder svært i retning af, at forældresvigtet er større end som så.
Forældrene har ikke blot undladt at opdrage deres børn ordentligt. Meget
tyder på, at en del af dem direkte har tilskyndet deres afkom til at tage
afstand fra det etablerede og regulerede samfund.
Herefter dæmrer situationens politiske umulighed. De unge vil overhovedet
ikke kunne trives i et hus, som de har fået stillet til rådighed. Selve
værdien af huset ligger i det faktum, at det er besat og dermed symbol på
modstand mod det bestående. Det understøttes blandt andet af de unges
reaktion på de alternativer, som kommunen under forløbet har fremlagt.
Sådanne forvirrede tanker kan trives hos grænsesøgende unge mennesker, men
det er uendeligt trist, hvis etablerede forældre kynisk bruger deres børn
til pr. stedfortræder at leve en vildskab ud, som de ikke selv fik udlevet,
mens tid var, og som det nu ville have for store omkostninger for
behageligheden at udleve.
De lovlige og kreative aktiviteter, som der trods alt var plads til på
Jagtvej 69, må nu finde andre lokaliteter. Hvis det skal foregå i kommunale
lokaler, må man sende en ansøgning, som ordentlige mennesker gør.
Fonden og dens underlige advokat burde nok kunne finde anvendelse for sine
millioner. De kunne anstændigvis bruges til at erstatte en del af skaderne."
KOMMENTAR:
Tja, det er jo lige præcis en tanke, der også har strejfet mig: Nemlig at
nogle venstreorienterede voldsromantiker-forældre i allerværste
muhamedanerstil ligefrem finder prestige i at sende deres unge ud og smide
med brosten i direkte forlængelse af deres eget mere eller mindre fanatiske
og dybest set demokrati-foragtende sindelag som ellers til dagligt er skjult
i en selvpostuleret "politisk-korrekt pænhed".
Men de afslører sig jo altså ikke desto mindre med al deres dybt
malplacerede "forståelse", der næppe reelt for børnene er til i praksis at
skelne fra decideret _accept_ af voldshandlinger...Og det farlige spørgsmål
her er vel, om børnene ikke derigennem opnår lige præcis en utidig 'respekt'
fra disse forældre, som de ellers slet ikke ville få, således at vi er ude i
deciderede belønningsperspektiver i stilen "mor og far respekterer mig
pludselig som 'voksen', hvis jeg smider brosten mod politiet, ergo må jeg
som del af min pseudo-frigørelse kyle endnu flere brosten!-stil set fra
børnenes perspektiv? Så er spørgsmålet, hvor mange af forældrene der således
bare er snotdumme og hvor mange af dem, der mon direkte overlagt misbruger
denne mekanisme?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen