<<<<<<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4273960
AF NORMALT fungerende forældre forventer man, at de lærer deres børn
at opføre sig ordentligt.
Med en større gruppe københavnske forældre forholder det sig
anderledes. De opfordrer tilsyneladende deres børn til ikke alene at
begå berigelsesforbrydelser, men også til at begå hærværk og angribe
ordensmagten med brosten, og hvad der ellers er for hånden af
livsfarligt kasteskyts.
Det er beskæmmende og dybest set udtryk for et dystert værdiskred hos
denne del af befolkningen.
De har dannet en gruppe, som de kalder forældre mod politivold, og
efter rydningen af den besatte ejendom Jagtvej 69 i København i går
morges drev en af disse forældre sin infame propaganda så vidt som til
på tv at kalde den utilpassede og voldsfikserede ungdom for
»demokratiets børn«.
Hvis der er noget, som disse unge ikke repræsenterer og ikke
respekterer, så er det netop demokratiet.
De har trodset retssystemet og ulovligt holdt en ejendom besat. De har
forhindret den retmæssige ejer i at få adgang til ejendommen, og de
har haft held til at trække både politikere, politifolk og en advokat
med en særegen opfattelse af retssystemet rundt i manegen med
dobbeltspil og skinforhandlinger.
Ikke desto mindre råber disse forældre op om politivold, som de hævder
at ville beskytte deres uvorne afkom imod.
Sagen er, at de inderst inde udmærket ved, at deres børn ikke er i
virkelig fare, og at politiet af mange forskellige årsager vil gøre
meget for, at ingen kommer alvorligt til skade. Jo større
politiopbuddet er, jo mere politiet er i overtal i forhold til de unge
voldsmænd, desto større er muligheden for at undgå alvorlige skader.
I virkeligheden er sagen ganske enkel og har været det lige siden den
retlige afgørelse af, at de unge ikke har nogen adkomst til huset. De
har bare haft ét at gøre, og det er at komme ud, og hvis de havde haft
en smule pli, kunne de have sagt tak for lån på vejen ud.
Imidlertid er sagen inficeret af en lang række mere eller mindre
dulgte politiske hensyn og politisk plattenslageri. I særklasse
Enhedslisten har leveret ideologisk ammunition til ulovlighederne, og
advokat Knud Foldschack har med sin anonyme finansieringsgruppe
trukket sagen i langdrag ved at foregøgle besætterne, at de var i en
reel legitim forhandlingsposition.
Man er ikke i en legitim forhandlingsposition, når man ulovligt har
bemægtiget sig en ejendom. Lige så lidt som en indbrudstyv, der har
stjålet et stykke indbo har ret til med ejeren at forhandle
betingelser for en tilbagelevering eller et bytte med et andet stykke
indbo.
Så enkel er sagen, og alt andet er tåge- og udenomssnak.
Politiet i København har udtrykt ønske om, at ejendommen på Jagtvej 69
hurtigst muligt bliver revet ned, som kommunen for længst har givet
tilladelse til.
Det er en fristende tanke, for så længe ejendommen står der, vil den
være et symbol på de ulovligheder, den har rummet, og de unge
besættere vil sammen med både unge og voksne sympatisører kunne holde
balladen kørende i meget lang tid. Imidlertid er det ejerens suveræne
afgørelse, om huset skal rives ned eller renoveres, og hvis de vælger
det sidste, er det politiets pligt at beskytte det, uanset hvor længe
ballademagerne holder ud.
De optøjer, der straks i går fulgte efter den succesrige og relativt
udramatiske rydning, vidner om, hvad der er i vente. At de unge
hverken ønsker fred eller forsoning, men tværtimod vold, hærværk og
yderligere konfrontationer har de tilkendegivet både gennem handling
og gennem deres internetpropaganda.
Hvis deres forvirrede forældre var sig deres ansvar bevidst, stillede
de sig på retssamfundets side og gjorde de unge begribeligt, at
hærværk og brosten ikke repræsenterer en acceptabel ungdomskultur.
Det er der imidlertid meget ringe udsigt til, når forældre uden blusel
kalder deres voldsfikserede afkom for »demokratiets børn«.
<<<<<<<<<<
--
A free press can of course be good or bad, but, most certainly,
without freedom it will never be anything but bad
/Albert Camus/