Fugleredebygningens "continuum"-princip.(DoItYourself leg er ej
BZ-Pippi-monopol)
Chimpanser bygger hver aften en rede i en trætop, så de ikke kan blive
overlistet af rovdyr, mens de sover. Visse småaber sover i huller i
træer
og de relativt store chimpanser søger disse og tilspidser en pind for
at gennemhulle den sovende småabe og spise den,
Fuglereder startes så groft som en chimpanse-rede, dvs af nogle få
tykke grene, der kan bære vægten, og siden tættes mod vind med
små-kviste og foring om æggene/ungerne sker med udsøgt isolering.
Fastboende bønder har altid set ned på jordhuleboeres hytter og
nomaders telte, og da tegltage blev rentable så pralede købstæder
Kerteminde, Thisted og Gudhjem mm. af at være "byen med de røde tage"
og så ned på stråtage - som vi idag finder romantiske.
Der er trist planøkoni og ensartet ovenfra-styring i arkitekttegnede
huse og især i bygningsfasen er der skøn kreativitet i
fuglerede-stilens benyttelse af de forhåndenværende materialer
(Greenpeace villle tilføje resourcebesparelse)
Der er ond skjult dagsorden i arkitekttegnede huse, der er
fremmedgørende , ensartede og kedelige - forudsigelige og svære at
reparere selv.
Det er som at indsætte i en formel eller være slave af en tabel, men
der er sjov og lotteri i "de succesive approximationers princip".
I ulande har jeg altid befundet mig godt i de meget forskelligartede
improviserede fattige slum-benævnte "shanty townships", incl
papkassebyer (der aldrig har paptage, men altid tynde stål eller
eternit tage. Man bor tæt på hinanden, og derfor er der overvågning
og ikke brug for tyverisikring pr. murstensvæg.
Staten gør stor skade ved at forlange bygningstilladelser og
priviligere arkitekt-rutiner og dyre standard-byggematerialer. Det
skaber brug-og-smid-væk ødselhed og afhængighed af eksperter. Desværre
tænker vor korrupte stat for meget på at præmiere sine ekspert-venner
pr jobskabelse. Trivsel og improvisation bør i højsædet igen -
fuglereder er smuk stil og er _funktionelle som en hængebro_ og
spændende at lade øjet vandre på, som på en nøgen krop - man kan følge
historien bag projektets udvikling , og jeg nød på Radiometer. hvor
min ingeniørfar var ansat i udviklingsafdelingen , at se prototyper på
apparaterne, der altid havde chassis af gennemsigtigt plexiglas, så
man kunne se ind og diagnosticere og forstå - være som Vorherre, der
ser alt.
Ingen potemkin-kulisser, ingen falsk snobbefacade.
Mit ideal af en husbåd er af ticentimeter tykke flamingoskumsplader,
der er limet sammen med polyurethanskum og forstærket på inderside og
yderside af et pålimet netværk af elektrisk-ledning-varmetråde, så
man kan varme op hhv. af-ise, og alarm går, hvis indbrudstyv
forstyrrer det svage felt som hvilestrøm i nettet skaber.
Tynd alukraft-folie gør evt brandsikker i mine egne eksperimenter
p.t. . Let at være kunstnerisk designer selv, og skal der bugseres
hurtigt til andet land (pga globalopvarming-vandstigninger eller -
mere sandsynligt - muslim-magtovertagelse) slynges bredt bælte omkring
vandlinien, så skuden kan tåle vildt hurtig hastighed over havet,
trods kasseform og ingen strømlining. Spyd i havbund muliggør
stormsikker parkering overalt. At byggematerialerne kan fragtes på en
personbils tagbagagebærer fra Silvan, er der en udfordring i - at være
fri som fuglen.
For to år siden blev en solsort i min have tam, fordi jeg da den var
baby i sin fars og mors rede havde haft mig siddende med min komputer
hele sommeren en meter fra reden
Den byggede næste sommer rede på min redskabshylde ved min haveudgang,
og jeg studerede den blandede landhandel af de tilgængelige
genbrugs-materialer den brugte.
Min ingeniørfar har altid været gørdetselv efter de forhåndenværende
søms princip og jeg har siden gjort det til princip at være
grænsesøgende mht, at det skal være billigt og funktionelt og ikke
andet - og især er jeg næring mht tidsforbrug til at cykle i Silvan og
stå i kø i butikker.
Så når jeg skal have en 2meter-gange-3meter plexiglasplade af
polycarbonat gjort fast som cykelhalvtag i min baggård, så tænker
jeg, "hvad ville en fugleredebygger have gjort?"og da der ikke er
farlighed ved nedfald af det bløde plastik, så eksperimenterer jeg med
underdimensionering og efterreparation, når fx storm eller snevægt gør
skade, og det er en sjov hobby.
At lave mad efter en opskrift er fremmedgørende for en tidligere
improviserende jazzmusiker som mig. Spontanitet gir livsglæde -
solsorten ville blive depri hvis den sku bygge efter en tegning, og
Nietzsches præstefar improviserede klassisk musik, hvad der er fin
tradition for i Tyskland, og Nietzsche selv legede tilsvarende ved
klaveret i sine sidste 11 år, hvor han havde meldt sig ud af
selskabslivets rotteræs og formodentlig var i u-sindsyg dionysisk
ekstase tit og ofte. Aristoteles sagde, at vælger man ensomhed, er man
enten et dyr eller en gud.
|