"Ole Steen Olsen" <oso@mail.dk> wrote:
>Når jeg har kørt guiden "Hjemmenetværk" tildeles det ene kort adressen
>192.168.1.1, men så der der ingen adgang til netværket.
Netværk kan drille som ind i h%&§%#
Jeg kan se du anvender statiske IP-adresser. Det er udmærket med
192.168.0,xxx og netmasken 255.255.255.0. Men måske skal du ikke bruge
192.168.0.1, windows og nogen hardware kan finde på at bruge den. Jeg
vil anbefale adresserne 192.168.0.50 og opefter.
Foreslår lidt fejlsøgning:
Check med 'winipcfg.exe' at netkortene virkelig får den IP-adresse du
ønsker. Bemærk at opkaldskortet (ICSHARE adapteren) først får
IP-adresse når du 'er på' nettet.
Brug derefter 'ping.exe' for at checke netværket på alle maskiner -
HUSK ALLE MASKINER !!
Først ping 127.0.0.1 (den såkaldte loop adresse). Får du svar her, er
TCP/IP protocollen installeret OK på denne maskine.
Ping derefter netkortet(ene) (192.168.0.x) på den maskine du sidder
ved. Får du svar her, er TCP/IP protocollen bundet til netkortet og
kortet fungerer.
Til sidst ping'es netkortene på de andre maskiner. Får du svar her, er
der hul igennem - dvs netkort og kabler er OK.
----
Er alt installeret korrekt, burde du ha' en 'Deling af
Internetforbindelse' icon på proceslinien på din server.
Her skal der selvfølgelig være flueben ved 'aktiver deling'.
Internet forbindelsen skal ske via opkaldskortet, og netkortene skal
tilknyttes hjemmenetværket.
- - - -
God fornøjelse
MLR