Leksikon-tidsspilde, som Johnson fiflede med
Med Voltaires og Diderots "Encyklopædi" skabtes en håndbogtradition af
værdi - indtil Wegge smadrede Wikipedia ved at udelukke sober
Glistrup-dækning af dette partiske flop.
Min far (og nu jeg) ejede Salomonsens Leksikon og her er snobberiet
minimalt, men da Boghandlerlauget i London satte Samuel Johnson på at
skabe Britisk Ordbog med skønliterære citater spildte de en klog mands
arbejdskraft, og på et tidspunkt strejkede han, fordi han opdagede, at
nogle ord har over hundred betydninger, og de bankede ham på plads,
fordi han ellers havde sultet.
Efter dette nytteløse britisk-patriotiske propaganda-makværk var
overstået, søgte han (ædrueligt) værtshusenes verbal-slagsmål og var
heldig at den unge skotske jarl Bosweld forgudede ham og udførte
verdens fineste biografi-kunst om denne tidlige eksistentialist, der
med nordeuropæisk integritet slog på selvrealisation og angreb alt
andet snobberi end sit eget
|