---

Regel-fobi og spontanitets-dyrkelse



Man bør søge at blive et troværdigt menneske, som andre let
gennemskuer og føler sig tryg ved, og det opnåes ved, at man lytter
til sin indre stemme og ikke er autoritetstro overfor tillærte moral.

Skitzofren forvirring er en udfordring, som vi mødes med helt tidligt
i barndommen, når en selvmodsigende mor ber og gøre som hun siger og
ikke som hun gør - er dobbelt.

Det giver indre splittelse, når man er nødt til at adlyde ledere, der
ikke er spontane og kærlige, men skrivebordsteoretiske og kunstige, "uægte".

Megen løgn, der smadrer samarbejdsforhold mellem mennesker har rod i
vore indre selvmodsigelser, der kun kan udholdes og leves med via
livsløgn og selvbedrag.

Vi ville måske altid være klogt og godt, tilpas opofrende, hvis vi var
det af lyst og ikke af pligt.

Hemmelighedskræmmeri og fortrængning er også en nødløsning, når vi er
personlighedssplittede og står som Herkules på skillevejen og fejer de
ubekvemme problemer ind under gulvtæppet.

Næsten alle dramatiske intriger kan føres tilbage til, at vi ikke
spiller med åbne kort - og gradvis selvforbedring er een løsning, i så
henseende - en anden er politisk bekæmpelse af den fremmedgørende
vildtvoksende uigennemskuelige lovjungle.