/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Hard Candy DVD anmeldelse
Fra : Kim2000


Dato : 03-03-07 15:38


Hard Candy

DVD, 103 minutter



I et chatrum mødes den 32-årige Jeff med teenagepigen Harley. De chatter
sammen et par uger og mødes så på en cafe. Her spiller hun tydeligvis op til
ham og han lader det ske og opmuntre hende. Ingen tvivl om, at vi her er ude
i noget snavs. Det er hende, der insistere på at tage med ham hjem. Kort
sagt, Jeff er ikke den pædofile mand, som vi jo alle ved, er en tyk mand med
hinkesten i gul regnfrakke, der stirrer på børn på legepladsen.

Egentlig bør man slet ikke røbe ret mere, men på den anden side, så afslører
coveret en hel del, så lad os bare også gøre det her. For før vi har set os
om, viser det sig at pigen er besat om at give den - måske - pædofile mand
en lærestreg og han befinder sig pludselig bundet til en stol, med en
tilsyneladende gal pige, der er besat af tanken om han er pædofil.

Filmen spiller på mange tangenter, nemlig at vi får sympati for ham - og
hende. Faktisk er det svært helt at afgøre hvem, der er offer og hvem der er
bøddel. Harley er overbevist om, at Jeff har myrdet en teenagepige, selvom
han bedyr sin uskyld og placerer os i dilemmaet, da han siger, hun spillede
op til ham - rigtigt. Og hun svarer, at han er den voksne, og han burde have
stoppet hende - rigtigt. Hvem skal vi holde med? Er det overhovedet nogen at
holde med. Som jeg startede med at skrive, vi er ude i noget snavs, men er
det virkelig nu så galt? Det lykkes på alle måder, at holde sandheden skjult
for os, og konstant vakler man mellem sympati for ham og for hende. Men
uanset hvad, har han så fortjent at blive torteret?

Skuespillet er utrolig intens. Filmen er baseret på dialog og den dialog er
formidabel. Først og fremmest er det, som gør filmen stærk Ellen Pages og
Patrick Wilsons helt igennem uforglemmelige præstationer.

Konfrontationerne er stærke, som da hun har gennemsøgt hele hans hus uden at
finde noget belastende på ham.

Vi sidder helt ude på kanten af sofaen, mens vi ikke kan beslutte om manden
er en pervers børnelokker eller om han er en, der faldet for hende, selvom
hun er for ung. Det er der, hele filmens omdrejningspunkt er. Er pigen syg
eller er han?


Jeg giver den 5 ud af 6 stjerner

mvh

Kim


--
På DaMat er der masser af gratis hæfter og blade, nogle skal du betale for,
men de fleste er gratis.
Din Computer 44 er udkommet 1/3. Hent det gratis på www.damat.dk



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste