Overmedicinering er værre end barske ord
Sjælør åndsvag-sagen i TV2 viste den medicin som personalet
passiviserer beboerne med, sætter dem i kemisk spændetrøje med.
NOZINAN hed dette klorpromazin-produkt.
Da jeg i 1993 var blevet bildt ind, at jeg kunne få højeste
fortidspension dvs fjerne penge fra muslimimportpuljen i stor
målestok, gik jeg til neurologispeciallæge med et hovedpineproblem og
rapporterede korrekt, om det
Han kunne intet gøre og henviste til psykiatri-speciallæge, som jeg
havde valgt, fordi hun netop havde startet praksis og manglede
patienter, og en læge, jeg kender havde fået hende til at love at gøre
sit yderste for at få en høj pension i hus til mig.
Hun fandt, at mine glistrupske ordsammenstillinger var "neologismer"
og at jeg havde bizar fremtoning og overlødige ideer, og dermed var
skitzofren.
Aldrig "skitzoid" som skøre internetdebatører har opdigtet, og det
ville heller ikke kunne give maximal pension.
Det kan kun en psykose som den, der var min bestilling til den
uerfarne nyansatte spciallæge. Alle danskere uden undtagelse kan gives
sådan diagnose,hvis man motiverer lægen på passende vis.
Den uerfarne, kvindelige speciallæges indstilling om højeste
førtidspension blev ikke fulgt, måske fordi jeg med mit landskendte og
meget medieomtalte, privatiserede sæddonor-initiativ havde gjort
lægevæsenet til grin, og man frygtede - med rette - at jeg var ude
efter at påvise lægelig korruption igen, og det var et hoved-mål for
mig.
Men for at gå ind på psykiatrispeciallægens ønsker gik jeg på apoteket
med de recepter hun skrev til mig, og en af dem var på nozinan og jeg
slog op i mit medicinalkatalog og fandt, at det lød skræmmende. Men
jeg var nysgerrig , og ville spille spillet, og tog en fjerdedel af
den foreskrevne dosis, enkvart tablet.
Jeg var totalt groggy et plagsomt døgn, så orap og de andre
foreskrevne ting rørte jeg ikke. Jeg har aldrig siden rørt noget disse
uhyggelige kemiskspændetrøje-medikamenter og kommer aldrig til det
nogensinde i resten af mit liv. Da den næste torsk af en psykiater
kaldte mig depressiv og gav mig lykkepiller tog jeg et par af dette
milde småpjat, og fandt ingen anden effekt end uønskede bivirkninger
overhovedet.
Jeg mener, at det er bagatelsynd at behandlere af åndsvage i kærlighed
eller for at beskytte sig selv taler hårdt til åndsvage patienter. Ord
er kun ord.
Men at man med grov vold, tvangsmedicinering med nozinan og lignende
smadrer folks personlighed og gør dem til levende lig, zombier, er er
torturovergreb som Fogh gør ret i nu at kritisere hårdt.
Læger bør aldrig medicinere, hvis ikke folk selv ønsker det.
Tvang på gule papirer, dvs behandlingsindikation er en falliterklæring
og en skandaløs afsløring. Man gør sætte folk i gummicelle, i enrum,
hvis de er farlige for andre.
Men at nedbryde respekt for medicin ved at gøre det til et
strafferedskab er forkasteligt.
Langt værre end barske ord og små-vold.
|