Leonard wrote:
> Jeg har en linux-server, som er installeret med Fedora.
> Den havde i begyndelsen en hd på 80 GB, senere fik den også en 300 GB.
> På den store hd er der kun data, hele systemet ligger på den lille hd.
>
> Nu har jeg også en 250 GB, som jeg gerne vil have i, så jeg får endnu
> mere plads. Samtidig vil jeg gerne installere en ny Linux, for at
> prøve noget andet og for at få nogle ting til at virke, som det aldrig
> er lykkedes i Fedora.
>
> Jeg vil dog meget gerne beholde muligheden for at kunne boote den
> virkende installation op, så jeg har noget der virker indtil jeg får
> det andet til at køre ordentligt.
>
> Så mit første spørgsmål er hvordan installerer jeg en Suse 10 og
> beholder den eksisterende?
> - jeg troede at det var ligeså nemt som at installere linux på en
> windows-maskine, hvor installationen helt af sig selv finder ud af det
> med dualboot og partitionering osv. men det var det ikke og forsøget
> endte med at lægge det hele ned, så jeg nu har måttet installere
> Fedora oveni den gamle for at få den til at køre igen.
>
> Det næste er hvordan jeg får det til at virke, så jeg kan bruge de
> samme data i begge installationer.
Det er muligt at have to linuxinstallationer på samme computer, de skal
blot installeres i hver sin partition. Bootloaderen (Grub eller Lilo) i
den ene installation skal installeres i MBR. Den anden installation kan
så bootes fra bootmenuen i den første. Men der er ikke nogen automatik i
installationen, man skal selv vælge hvilken partition der skal
installeres i.
Linux nummer to kan installeres på en anden disk end /dev/hda, men da
der kun kan bootes fra hda (primær master), bør der minimum være plads
til den nye installations boot-partion på hda. Der vil derfor sikkert
være behov for en ompartitionering af hda.
Det kan gøres med gparted uden at røre data, men det vil selvfølgelig
være tilrådeligt at tage backup af data, der ikke kan gendannes.
Her er en oversigt over gparted's funktioner:
http://gparted.sourceforge.net/features.php
Knoppix livecd har gparted, det vil derfor nok være bedst at anskaffe
Knoppix. Den kan downloades eller købes ganske billigt hos
http://www.linuxpusher.dk/
Jeg kender ikke Suse's installationprocedure, men den er beskrevet (med
screenshots) her:
http://www.novell.com/products/opensuse/installation.html
Når du kommer til 'Installation Settings' er der mulighed for at ændre
på Suse's forslag til partitionering; du bør sikkert vælge at benytte
'Expert'-muligheden.
--
Med venlig hilsen
Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk
Registered Linux User #401007