Profit gør sund, men placebo er blot om betingede reflekser
Den, der styrer sit liv i samfundsgavnlig retning og fx producerer,
hvad folk vil købe til god pris, får profit popularitet og selvtillid
og har alt for travlt til at være syg
Andre ædes op indefra af usikkerhed og selvhad, der forringer deres
immunforsvar
Det sidste er gavnligt for vor dyreart på sigt, for hvis dens kultur
og gen-pool skal forbedres, skal de svage ikke stå i vejen for de
stærke.
Der er stor fornuft i, at lemminger bliver "ulykkesfugle", når der er
for lidt mad og for mange individer,
og på mikroskopisk plan sker noget tilsvarende, når pest og kolera
bryder ud blandt taberne i storbyens slum - og blandt visse svage
gamle og børn.
En kortsigtet kur er, at en læge indgyder optimisme, altså en
selvtillid, der narrer immunforsvaret til at oppe sig, uanset om der
er håb om at blive gavnlig for dyrearten.
En sød og trøstende kone kan gøre det samme som en læge med smittende
enthusiasme og håb.
Lægen kan også give en pille, der har nogle bivirkninger, der
forstærker hans ros og smiger, og når vi fra barndommen har fået
indlært som betinget refleks, at det skal være "bittert, smertefuldt,
ubehageligt for at gavne siden hen", så hopper vi på løgnen om, at
medicinen angriber ondets rod og er langsigtet, effektiv, dybtgående ,
sand helbredelse
I århundreder gav læger åreladning og/eller lavement mod et utal af
almindelige sygdomme, og fordi troen kan flytte bjerge, så virkede det
ofte.
Nogle indgreb er ikke blot gift med gavnlig håb-skabende signalværdi,
men yder en vis reparation fx vitaminer til en person med mangelsygdom
eller insulin til sukkersyg, eller antibiotika mod halsbetændelse.
Meget ofte er medicinens virkningsmekanisme multifaktoriel - både tro
og fysiologisk effekt.
Det kan man vurdere ved dobbeltblind-test hvor behandleren ikke ved,
om det er kalktablet eller antibiotika der indgives, og hvis
helbredelse så sker, er det tegn på en bæredygtig effektiv medicin,
der ikke afhænger af tro, håb og kærlighed.
Men selv de således kontrollerede test er ikke uden fejlkilder, for de
mange ukendte og individuelt varierende bivirkninger kan give
optimisme, selvom der blindes. At kemikaliet giver fx mundtørhed kan
være ubevidst signal, der går lige i underbevidstheden og tolkes som,
at noget gavnligt er nu i kroppen, og der er grund til optimisme, og
man bedres
Man kan narre nogle altid, og alle en vis tid, men ikke alle altid,
sagde en politiker, og tilsvarende med narremedicin, som måske er
hovedparten af al medicin.
Man skubber kedsomheds og selvhad problemerne foran sig ved at basere
sygdomsbekæmpelse på placebo-bedraget, og markedsfrihed er en bedre
løsning, for derved vil "the best man win" og de der styrker gruppen
vil få mange børn og de, der svækker, vil få fortjent sygdom.
'Det lyder brutalt og ikke et vellidt faktum i en velfærdsstat, der
fra barnets første klynk søger at symptombehandle med patologisk,
patetisk patos og uærlig smiger og ros.
Hvis vi behøvede vaccinationer og antibiotika til at sikre folkets
modstandskraft imod de vekslende infektioner, så ville den
darwinistiske evolution have indbygget dem i vort DNA.
Hvis lykkepiller gav langsigtet humørforbedring, ville vi være født
med enzymer til at danne dem selv.
Jungleloven om, at den kloge narrer den mindre kloge og skorer kassen
og det gode helbred, er ikke så dum udfra et langsigtet størst mulig
lykke for flest mulig synspunkt.
Placebo-selvbedrag oplever man også med rusmidler. Nogle narkomaner
kan blive høje af sukker, hvis de tror det er heroin, skrev Scientific
American ca 1978
og en pige der kommer til en fest og tager første slurk af en øl, kan
straks begynde at tale snøvlet som om hun var fuld, og derved
signalere at hun er let at komme i seng med.
|