I dagens Kristeligt Dagblad kan man på:
<
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=320707>
læse følgende leder:
Kristeligt Dagblads lederskribent skrev:
>Paven og Tyrkiet
>
> Usmagelig politisk handel
>
>DA PAVEN BESØGTE Tyrkiet i november, forlød det, at han var vendt på en
>tallerken og nu støttede tyrkisk EU-medlemskab. Som kardinal havde han
>argumenteret imod Tyrkiets optagelse i EU, men ved en pressekonference
>hævdede Tyrkiets ministerpræsident Recep Erdogan, at Pave Benedikt XVI
>som den katolske kirkes overhoved bakker fuldt op om Tyrkiets
>EU-ambition. Det vakte en vis undren og spekulation, for Vatikanet
>bekræftede ikke selv denne kovending i spørgsmålet. Men nu skriver det
>troværdige katolske blad The Tablet, at paven efter alt at dømme har
>indgået en handel med Tyrkiet. Hvis han støtter landets EU-ambitioner,
>vil tyrkerne som mod-ydelse sikre det lille katolske mindretal på bare
>35.000 mennesker i landet.
>
>Den katolske kirke i Tyrkiet lider som andre kirkesamfund under, at
>tyrkerne ikke anerkender den som juridisk enhed. Det giver ikke mindst
>problemer med ejerskabet af kirkens bygninger. Men også på en lang
>række andre områder undertrykkes kristne i landet. Paven har formentlig
>erkendt, at han som menig kardinal kunne have en mening om tyrkisk
>EU-medlemskab, men at han som pave først og fremmest skal sikre
>katolikker verden over de bedst tænkelige forhold. I tilfældet Tyrkiet
>har det åbenbart haft en politisk pris.
>
>Man kan forstå paven, men det er svært at acceptere, at Tyrkiet som
>kandidatland tager sine religiøse mindretal som gidsler i forsøget på
>at blive EU-medlem. Det er direkte usmageligt og ikke et kandidatland
>værdigt at kræve en politisk modydelse for at sikre en anstændig
>behandling af ikke-muslimske mindretal. bjer
>
Man lægger nu også mærke til den formulering, Erdogan kom med i sit
citat fra Benedikt XVI. Paven håbede 'for Tyrkiets skyld' at landet
ville blive medlem af EU. Ikke 'for Europas skyld'.
Besøget kom i øvrigt i stand efter indbydelse fra patriarken af
Konstantinopel. Også den gamle østromerske kirke, der siden pave Leo IXs
bandlysning i 1054 har været adskilt fra den vestromerske kirke, har det
nemlig hårdt. Siden Konstantinopels fald 29. maj 1453 har den levet på
de tyrkiske erobreres nåde og især unåde, og de tvangsislamiserede og
-tyrkiserede østromere chikanerer stadig med statens velsignelse de
/Romaioi/, der holder fast ved den østromerske kultur. Patriarken håbede
på Pavens hjælp, og på at situationen for Romaioi ville blive forbedret
ved et tyrkisk EU-medlemsskab.
Om det ville være til gavn for europæerne er så en anden sag ...
FUT dk.politik.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk