---

Kald det kærlighed

Hunnens magnetisme på hannen, når hun er i brunst, er kollosal i
dyreverdenen og hos mennesket er en enorm kulturel overbygning
yderligere aktiveret omkring mand-kvinde-romantikken, og velviljen
spredes tyndt ud til hele menneskeheden i megen politisk filosofi.

Når der er stærk motivation, er der også meget at vinde ved at lyve,
så man forfører uærligt og lover troskab uærligt og
socialist-politikere giver narrefisse pr paradisløfter om, at vi
kommer til at yde efter evne og nyde efter behov, hvis bare vi finder
os i højere skatter....

Vi starter livet med at opleve salighed i mors medynk med svage
spædbørn, og medlidenhedens opreklamering i politik skal give
mindelser til den tidlige harmoni.

Er kynisk markedstænkning ikke mere fordelagtig?. At man er ærlig med
sin egoisme og yder, når det betaler sig?

Man kan godt opbygge tillid, gradvis, uden at forsluge sig på løfter
om "Gud er kærlighed".

Mon ikke vi alle har sund moderat empati og fornemmelse for godt
samarbejde og korpsånd og en nøgtern realisme er bedre end religiøs
dyrkelse af en uforstået, sær, abstrakt kærlighed?

Overkommelige små babyskridt er vejen til at øge tilliden og turde
tage risiko for at blive snydt - og ikke blive snydt alt for ofte..
Den realisme smadres let af rørstrømsk romantik