"søren jensen" <sjales@telefona.dk> writes:
> Jeg skal høre om gruppen kan give mig lidt hjælp.
Gruppen? Du mener grupperne?
> Hvordan griber jeg det an ??
Du sætter dig ned og finder ud af hvilke data der karakteriserer de
forskellige elementer (lokaler, bruger, osv.).
Dernæst tænker du over hvordan en bruger skal opleve dit site. Altså,
hvilke sider/indstillinger skal man klikke sig igennem for at lægge et
lokale ind på din side osv.
Så burde du være i stand til at tegne et flow på et stykke papir eller
et whiteboard eller noget. Det kan hjælpe utrolig meget, specielt ved
lidt større projekter.
Når du har dine datastrukturer på plads er det også relativt let at
designe din database.
Hvis du ikke selv vil kode det skal du nok også finde en programmør
der vil og kan kode det for dig. I den anledning er det nok en god idé
at bestemme dig for om det skal laves i PHP, ASP eller noget helt
tredje (Perl, Python, JSP osv.).
> Jeg skal vel lave en database hvor at jeg samler dataerne og så en side hvor
> at folk søger
Det lyder fornuftigt.
> er der ikke en der vel være læremester / guide for projektet ??
Jeg tror ikke du skal regne med at få den store konsulentbistand, men
har du kodemæssige spørgsmål kan du naturligvis spørge i den relevante
gruppe her på usenet. Hvis du vil have nogen til at lave en komplet
løsning, så er det nok et bedre valg at kontakte et firma der laver
sådan noget.
> Om ikke andet så give en køreplan for hvordan vi tackler opgaven
Brug noget tid på først at strukturere det hele før du går igang med
at kode. Hvis du aldrig har programmeret i det sprog du nu vælger, så
brug også lidt tid på at lege lidt med sproget før du kaster dig ud i
at kode det endelige projekt.
--
Jacob
Press Alt Gr + 4 for free $$$ !!!!
Olicom Crossfire 8400 switch til salg, send et bud ...
|