On Sat, 10 Feb 2007 18:52:26 +0100, "Michael" <jovist@mail.de> wrote:
>Findes der dumme spørgsmål, så er dette med garanti et af dem.
Ikke hvis det er et problem for dig.
>Min index.html er opdelt i 3 kolonner. Disse 3 kolonner vil jeg gerne have i
>3 forskellige dokumenter: kol1.html, kol2.html og kol2.html.
Prøv lige at fortælle hvorfor, så kan det være, du får et bedre svar,
end det jeg kan give her og nu.
>Jeg ønsker
>selvfølgelig ikke at man skal trykke på en henvisning for at få dem kaldt
>frem, men hvordan gør mand så? Jeg havde forestillet mig <a "kol1.html">
></a>, men det virker ikke. Det er ikke så let at søge på mit spørgsmål
>uanset hvor let det lyder.
Der er flere mulige løsninger.
1) Hvis dine kolx.html-filer er rigtigte html-filer (inclusive <HTML>,
<HEAD> og <BODY> tags), så er det nemmeste at lave det med "frames".
Frames består af et "moder"-dokument (frameset) indeholdende ét eller
flere under-dokumenter.
Se her, hvordan du laver det:
<url:
http://www.html.dk/artikler/00047/>
Frames har imidlertid ret mange ulemper, så det anbefales generelt, at
man ikke bruger frames - se:
<url:
http://html-faq.dk/2009.asp>
Der *kan* være situationer, hvor det kan give god mening at lave
frames, men oftest findes der andre løsninger, som er langt bedre.
2) Hvis du har adgang til SSI (ServerSide Include) (fx gennem ASP
eller PHP) og dine kolx.html-filer ikke indeholder HTML, HEAD og BODY,
men kun den rå HTML-kode, så har du muligheder for simpelthen at
"lime" siden sammen af flere dele.
Se mere om SSI:
<url:
http://www.html.dk/tutorials/ssi/>
(Lektion 5-7 er ikke relevante for dit problem.)
Hvis du har adgang til at bruge PHP, har PHP sin egen måde at
inkludere dokumenter på.
3) Hvis du har adgang til ASP, PHP eller en anden
serverside-teknologi, så kan du inkludere dine kolx.html-filer, selv
om de indeholder HTML, HEAD og BODY - det skærer du simpelthen fra,
inden du henter dem ind.
Good luck!
--
Jørn Andersen, Brønshøj
Danske tropper hjem fra Irak, nu!
Skriv under:
www.kirkmand-initiativet.dk