"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45cdb509$0$2087$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Anonym" <anonym@anonym.com> skrev i en meddelelse
> news:45cdac62$0$49203$14726298@news.sunsite.dk...
>> >
>> For så vidt enig, men ville du være tilhænger af livstid uden mulighed
>> for prøveløsladelse?
>
> uden mulighed for prøveløsladelse er et amerikansk fænomen, fordi man i
> gennemsnit sidder godt 7 år som "livstidsfange" i det land (oplysningerne
> har jeg fra en amerikansk lektor på KUA - jeg har ikke haft mulighed for
> at checke det) -
Det er så vidt jeg ved ikke helt korrekt. I USA er der to niveauer det
føderale
og det statslige. Og jeg er ret sikker på, at der selv for ikke-dødelige
voldsforbrydelser i mange tilfælde gælder en regel om minimumsafsoning på
over det gennemsnit på 7-8 år.
Nu er det dog sådan, at guvernøren i mange stater har mulighed for at yde
benådning, men jeg har dog hørt om nogle, som sidder i over 20 år, fordi
guvernøren ikke vil benåde dem.
Beslutningen er ofte overladt til et udvalg under guvernøren, som dog
træffer den endelige afgørelse.
> og det er ikke et begreb vi anvender her. Vi har 16 års
> fængsel og livstidsstraf - der er mulighed for - i det sidste tilfælde -at
> opnå benådning - vi skal afveje hævnmotivet og strafmotivet. Det er der
> ingen facitliste på.
Det er en gang moralistisk tågesnak. Danmark har en masse arvegods, som ikke
nødvendigvis står til troende for evigt. Og når du blot fremfører, at vi
skal opveje straf mod hævnmotivet, forklarer det overhovedet ikke, hvorfor
grænsen skal være hvor den er idag og ikke udformes som en kategorisk regel.
I Sovjetunionen var der jo også livstidsstraffe og obligatoriske straffe på
ti år i straffelejr, og de var ofte ensbetydende
med rigtige livstidsstraffe.
I andre lande med en anglesaksisk retstradition som Canada og Australien er
der også rigtige livstidsstraffe. Det er muligt, at der i nogle tilfælde er
mulighed for prøveløsladelse eller benådning efter nogle år, men det er ofte
en højere minimumsperiode end den gældende praksis i Danmark.
>
> Hvis dødsstraffen ikke kan begrundes som præventiv
>> afskrækkelse eller som moralsk gengældelse, står der stadig tilbage at
>> gendrive den som nødvendigt middel til effektiv sikring af samfundet mod
>> recidivisme.
>
> Efter 12-16 år er forbrydelsen "forældet" - man kan ikke straffe sig ud af
> forbrydelser - en voldsmand kommer i fængsel af mangel på bedre, men skal
> løslades -det ved vi- efter en årrække. Denne kan så atter begå
> forbrydelser, så med mindre du forventer at vi afliver alle dem, vi ikke
> bryder os om, fx forbrydere af enhver slags, så er recidiver altså noget
> vi må leve med i et retssamfund.
Det synes jeg ærligt talt, du skulle fortælle til Søren Kams advokater.
For hvis en forbrydelse bliver "forældet" efter 12 år, er der ingen mening i
at retsforfølge en gammel mand nær ved sit livs afslutning.
Når du blot konstaterer, at løsladelse af forbryderen er uundgåeligt i et
retssamfund, slår det mig, hvor komplet principløs denne argumentation i
sine konturer nødvendigvis er, for konsekvensen af dit synspunkt vil være,
at samfundet ikke kan straffe nogen, som ved et lykketræf eller snedighed
har unddraget sig straf i 20 eller 30 år, såfremt gerningsmanden på
opdagelsestidspunktet ikke længere udgør en recidivistisk trussel.
Når du siger, at vi blot må løslade en forbryder, gælder det indlysende nok
ikke personer som Rudolf Hess, der tilbragte de sidste årtier af sit liv i
Spandau-fængslet i Berlin og som blev holdt i fængsel på trods af, at de
vestlige allierede ikke var fjendtligt stemt over for hans løsladels. Det
var så vidt
jeg erindrer USSR, som modsatte sig humanitært begrundet løsladelse af Hess,
så jeg går ud fra (eller håber) du også vil medgive, at han burde være
løsladt langt tidligere.
>
>> Jeg synes, det er problematisk, at det overhovedet skal være et åbent
>> spørgsmål, om Peter Lundin nogensinde bliver prøveløsladt. I forbindelse
>> med nogle breve, som hans medfange fra North Carolina og tidligere
>> kæreste skrev til ham i fængslet, advarede politiet dem om, at det nok
>> var bedst at holde op, for det kunne jo være, at han endda blev løsladt.
>
> Nu har man en anden tradition for fængselsstraf i USA end i Danmark, og
> det mærkværdige retssystem med at man kunne blive frikendt for mord, men
> alligevel dømmes for det samme i en civil retssag, er heller ikke noget
> jeg finder attraktivt.
Det er ikke spor mærkværdigt. Bevisbyrden i straffesager er beyond a
reasonable doubt, hvorimod den i en civil retssag ofte blot er preponderance
of evidence, hvortil naturligvis heller ikke skal glemmes, at de materielle
elementer for en civil sag er anderledes end det er tilfældet i en mordsag.
O. J. Simpson blev eksempelvis frikendt af en jury for mord, hvilket
naturligvis afskar staten Californien fra at prøve skyldsspørgsmålet igen i
en ny straffesag.
Senere blev han dog stævnet i et civilt søgsmål ikke for mord men for tort,
hvilket omvendt ikke var vanskeligt at bevise.
http://www.pbs.org/newshour/bb/law/january97/simpson_1-28.html
> Hvad angår Peter Lundin, så er han idømt ubestemt forvaring, så vidt jeg
> ved. Men selv Palle Sørensen blev jo løsladt efter 32 år, så det...
Det mener jeg også grundlæggende var forkert, ikke nødvendigvis fordi jeg
anså ham for farlig, men fordi han havde fået en livstidsdom. Benådning er
en gunst, som teknisk set er et spørgsmål om en individuel vurdering, så han
havde ingen ret til løsladelse på et bestemt tidspunkt i sin
afsoningsperiode.
Omvendt bryder jeg mig heller ikke om den politisering af hele sagen, så
ligeledes
af den grund ville jeg foretrække enten rigtig livstid, eller et system med
en minimumsafsoning på 40 år, efter hvilken løsladelse er mulig, såfremt den
dømte indtræder i en rehabiliteringsproces, i hvilken han vil være
forpligtet til at vedkende sig det moralske ansvar for sin forbrydelse.
En forbryder som Jønke burde naturligvis aldrig være løsladt så hurtigt,
ikke mindst fordi han både under og efter sit fængselsophold har nægtet at
vedkende sig sit moralske ansvar.
Så hvis man overhovedet skal bibeholde det nuværende system selv i en
skærpet form, skal der som minimum kræves at forbryderen som en betingelse
for tidligere løsladelse end døden aktivt bidrager til sin rehabilitering
ved at undskylde for sine forbrydelser og heller ikke senere sår tvivl om
rimeligheden i sin forbrydelse.
>
>> Hvis vi i Danmark decideret er i en situation, hvor politiet advarer folk
>> imod kriminelle, det ret beset burde være samfundets opgave at holde væk
>> fra resten af befolkningen, har vi et alvorligt problem.
>
> Det gælder jo også for voldelige ægtemænd, der løslades før tid - skal de
> alle bures inde for evigt blot de har begået den mindste forbrydelse med
> vold, eller bør samfundet yde tiltag til at det ikke sker igen, fx i form
> af vredesbeherskelse og træning i at klare sine konflikter uden vold?`Det
> kan lade sig gøre -også i USA,hvor man har haft stor succes med den
> slags - men selv her har vi folk der får "tilbagefald".
Det vi taler om er ikke voldelige ægtemænd men om en morder, hvis
forbrydelser er af en sådan bestialitet, at han aldrig igen bør have
mulighed for at gå frit på gaden.
Jeg sætter grænsen ved mord og andre forbrydelser af en særlig grusom og
depraveret karakter, hvilket efter min opfattelse er tilstrækkeligt til at
undgå at den mildt sociopatiske ægtemand med voldelige tendenser bures inde
på livstid.
Personligt er jeg for resocialisering af de mindre grove forbrydere, men jeg
ser omvendt ingen nytte i omskoling af personer, som over flere omgange og
mislykkede resocialiseringsforsøg har demonstreret deres disposition til rå
og depraveret adfærd.
Visse mennesker er ganske enkelt onde, hvadenten det er af natur eller som
følge af eksterne påvirkninger. I Danmark drejer det sig formentligt ikke om
mere end tusind personer, men dem som bliver ved og ved, må der være en måde
at fjerne fra cirkulation fra bestandigt.
Hvert gentaget forsøg på resocialisering efterfulgt af løsladelse og
potentialet for tilbagefald er en risiko for samfundet og ikke mindst for
dets svageste medlemmer, hvis interesser du efterhånden helt refleksivt
påberåber dig i tide og utide.
Jeg er villig til at lade en ung fyr på 17, som af ubetænksomhed begår sit
første bankrøveri få endnu en chance, men jeg er ikke villig til at lade
tvivlen komme en 30 årig voldsforbryder med ti eller tyve domme bag sig til
gode.
I sagen fra Californien, hvor en mand fik livstid for at stjæle et stykke
pizza, hævdes det ofte, at det i Californien giver livstidsstraf at stjæle,
hvilket dog er helt forkert. Manden fik ikke livstid for at stjæle men for
tredje gang at have overtrådt statens lovgivning, der ved tredje
forbrydelse straffer recidivisme med fængsel på livstid.
>
>> Hvis du ikke mener dødsstraffen er en god ide, er det moralsk forkert at
>> afvise livstid uden mulighed for prøveløsladelse uden åbent at anerkende
>> de potentielle omkostninger det pålægger retssamfundet.
>
>
> En person, der i Danmark måtte være straffet med døden, men som nu sidder
> som livstidsfange i stedet, koster højst nogle få kroner (små 100 kr.
> årligt vil jeg tro) pr. skatteborger om året - og enhver der vil lade 100
> kr. årligt være et argument for en så voldsom måde at straffe på,
> fortjener slet ikke at være medbestemmende i en så alvorlig sag om liv og
> død.
Nu er du jo også modstander af rigtig livstidsstraf, så valget ifølge dig er
ikke imellem at henrette de værste af de værste eller at holde dem
frihedsberøvet på livstid, men mellem at henrette dem eller at sætte dem i
frihed, når deres forbrydelser efter 12-16 år er blevet "forældet".