Tusindvis af muslimer valgte i går at vise imam Abu Laban den sidste
ære ved moskeen på Dortheavej. Under tumult blev kisten båret den
første kilometer mod begravelsespladsen i Brøndby.
Den hvide kiste gynger af sted på en kæmpe bølge af mænd, der råber og
skriger. Fotograferne løber forrest, baglæns. Ned ad Tomsgårdsvej går
det midt i myldretiden. En spritter kommer på tværs og mister
balancen
og poserne med øller. Han råber noget uforståeligt. Passagererne i
linie 21 ser forskræmte ud på lille Palæstina.
http://avisen.dk/abu-labans-mands-sidste-rejse-020207.aspx
En repræsentant fra Hizb ut-Tahrir benytter sig af det overvældende
fremmøde til at dele propaganda-sedler ud. Andre har fået fat i
plakater af Abu Laban, som de vifter vildt med i luften.
Med og uden skæg og mobiltelefon skubber og maser de til hinanden.
Selv ikke under de værste Muhammed-krise-dage har der været så mange
mænd samlet foran moskeen på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.
Kasem Said Ahmad, formand for Dansk Islamisk Begravelsesfond, er
trist.
»Jeg kommer til at savne ham meget. Jeg føler, at jeg lige har
mistet
min egen far,«
http://fastvideosite.com/html/hot-women-bikini-crazy-452.php?time_the...
Freud (1856-1939) har et ikke ubetydeligt ansvar for, at det religiøse/
eksistentielle har været fraværende i psykiatrien. Selv beskæftigede
han sig ironisk nok meget med det. Freud mente, at religion handlede
om tvangsneurose, faderlængsel eller beskyttelse mod angst. I bogen En
illusions fremtid skriver Freud, at religionen kan ses som en parallel
til det hjælpeløse barn, der søger forældrenes trøst. Ifølge Freud må
vi i stedet blive voksne og se religionen som en illusion.
Venlig hilsen Bruun