---

Goebbels-bogbrænding krummede ikke et hår på nogens hoved

En af mange topnazier hyldet jødisk , romantisk digter, Heinrich
Heine, der opfandt Gud-er-død frasen, skrev også "Hvor man brænder
bøger, vil man også brænde mennesker"

Men havde en krig ikke været påtvunget Tyskland, ville Goebbels
berømte 1933-afbrænding af Freud, Remarque, og Feuchtwangler-bøgerne
ikke være blevet efterfulgt af pøbellynch af jøder fem år senere
(krystalnatten)

Den tale Goebbels holdt ved den symbolske bålfest på et Berlin-torv
lægges ikke på youtube, for den afslører hvor ublodig antisemitismen
var. Fokus var på at genoprejse tyskernes selvtillid og
karakteropbyggelse. Og der indførtes ikke censur mod de jødiske
bøger - de kunne stadig købes frit i boghandlerne, omend de næppe
efter bogbrændings-ceremonien lagdes frem i udstillingsvinduet.

Udryddelse af jøder handlede på det tidspunkt om at Tiergarten og
Kurfürstendam ville arierne have for sig selv - ret barnligt, at byens
jøder skulle gå en omvej uden om de populære promenader. Det
nederlagskuede tyske folk var gjort extremt snævertsynede.

De indsamlede stemningsrapporter, der svarer til vor tids
opinionsundersøgelser, viser at flertallet af tyskerne var meget
utilpas ved at WW1-rædslerne skulle gentages ved angreb på Polen. Men
Versaillesfreden havde trykket demokrati ned over hovederne på
tyskerne, for at en Hitler kunne kuppe sig op ad den vej, så efter
1933 havde tyskerne intet håb om at ændre kurs.

Håbet var, at UK klogt ønskede at bevare sig Imperium og ikke ville
overholde sin formelle alliance med Polen .

USA pressede UK til krig og havde nossegreb om London pga gæld fra
WW1, men kløgt var ikke blevet straffet hårdt, ligesom Anders Fogh
Rasmussens eventuelle brud på flygtningekonventioner ville ikke blive
straffet idag.

Da krigens pep-talks krævede iscenesættelse af indenlandske
pjatsejre, tvang man visse jøder til at gøre som var normalt i Polen
og i Middelalder-tyskland , gå med jødestjerne på tøjet. En ærlig
varedeklaration. Hvor slemt kan det være? Læs Viktor Klemperers dagbog
fra Dresden hvor han overlevede krigen i jødegettoen og aldrig kom i
kz , og læs hvor humane nazierne i hovedsagen var.

Gul-tøjstjerne-stigmatisering var snævertsynet og unødvendigt, ja -
men krig er krig, og propaganda er altafgørende for den korpsånd, som
vinder krige.

Nogle jøder var integrerede, kæmpede som officerer i den nazistiske
hær og flåde, og mærkede ikke den mindste antisemitiske
diskrimination.

Nyligt indvandrede ortodokse, arrogante øst-jøder, der gik med ørelok
og kalot på en unødvendigt provokerende stat-i-staten vis, var
hårdest ramt af nazi-chikanen.

Lad os undgå sådanne borgerkrigsforhold i Danmark - gør vort
fædreland homogent igen. Folkeblanding med pludselighed, som hvad
Bismarck havde smadret Tyskland med ved at optage pogromjøder i
millionvis på meget kort tid, er latterlig godhedsindustri og var
helt unødvendig og skabte arbejdslejrenes tyfus-rædsler. Østrigs
godhedsindustri havde ligeledes gået helt grassat i medlidenhed med de
af Polen og Rusland holocaustede og fordrevne jøder 1850-90. Det var
ondets rod, ligesom vor muslimimport nu er det.