Nyhedsavisen 1. februar 2007
Politiet kæmper forgæves mod indvandrerbander
Kriminalitet - Indvandrerbander sætter sig mere og mere på
narkohandelen. Politiet har svært ved at gribe ind på trods af
ekstraordinær indsats mod banderne. Justitsministeren tager det roligt.
Politiet skal nok få bugt med dem, siger hun
Kriminelle indvandrerbander landet over har vokset sig så store og
stærke, at folk, der arbejder i miljøet, kalder politiets indsats mod
banderne for...
Af Anna Rossman Thejsen
og Frederik Roed anro @avisen.dk
Kriminelle indvandrerbander landet over har vokset sig så store og
stærke, at folk, der arbejder i miljøet, kalder politiets indsats mod
banderne for »fuldstændig forfejlet«. Politiet selv erkender, at
problemerne er ved at tage overhånd.
»Vi må konstatere, at vi stadig ikke har fået fat om roden på banderne,«
siger chefkriminalinspektør i Rigspolitiet Frank Jensen.
En særlig enhed under rigspolitiet har ellers siden 1. juni 2005 - som
et led i justitsminister Lene Espersens (K) nul-tolerance-strategi over
for »kriminelle netværk« - haft til opgave at bekæmpe
indvandrerbanderne.
14 bander overvåges
I den forbindelse overvåger politiet i øjeblikket 14 forskellige
indvandrerbander og 162 nøglepersoner, hvoraf mange har narko- og
voldsdomme bag sig. Men på gadeplan oplever leder af Fædregruppen på
Nørrebro i København Khalid Alsubeihi ikke, at politiets særlige indsats
virker.
»Der er tale om en fuldstændig forfejlet indsats, hvor politifolkene
stort set kun går efter de småkriminelle drenge eller dem, der slet ikke
har begået noget. Ikke den hårde kerne. Resultatet er, at banderne
trives rigtig godt,« siger han.
--
regards , Peter B. P. -
http://titancity.com/blog ,
http://macplanet.dk
If guns kill, do pencils cause spelling errors?