""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hsldli.10pmvnu282wdvN%per@RQNNE.invalid...
> <
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=4209614/>
>
> Jeg citerer fra artiklen af Per Borregaard og Jamilla Sophie Alvi:
>
> =
> Hvis de unge fra Ungdomshuset på Jagtvej i København alligevel skulle
> takke ja til Stevnsgades Skole, sådan som overborgmester Ritt
> Bjerregaard (S) har udtrykt håb om, vil nye problemer tårne sig op.
> Denne gang af juridisk karakter. Ritt Bjerregaards kontor arbejder
> nemlig på en hurtig løsning, hvor man undlader at sende skolen i
> offentligt udbud.
>
> Det finder ekspert i miljøret professor dr.jur Peter Pagh stærkt
> betænkeligt.
>
> »Det kan man ikke,« siger han.
>
> Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune mener dog at have fundet et
> hul i reglerne. En kommune kan undlade offentligt udbud, hvis der er
> tale om salg til institutioner, som kommunen lovligt kan give støtte
> til. Kommunen behøver ikke faktisk at give støtte. Institutionen skal
> blot være berettiget til det.
>
> Til det siger Peter Pagh:
>
> »Det er dog et fantastisk syn på jura, man har i det hus.«
>
> Juraprofessoren står uforstående over for alle disse krumspring for at
> omgå loven.
>
> Han mener, at tankegangen i Stevnsgade Skole-planen ligner det
> farceagtige forløb, der udspillede sig i efteråret, da politikerne
> arbejdede med en lokalplan, der skulle presse Faderhuset ud af Jagtvej
> 69.
> Reelt at give hus væk
>
> Ifølge Peter Pagh kan kommunen sådan set godt lave en lokalplan, hvor en
> bygning bliver øremærket til at være ungdomshus.
>
> Men Planloven er ikke lavet for, at man skal kunne fabrikere en
> lokalplan, der kun tilgodeser en enkelt part. Og det er udbudsreglerne
> heller ikke.
>
> »Verden uden for Rådhuset er jo ikke helt urimelig. At der f.eks. skal
> være offentligt udbud på kommunale ejendomme, er jo ikke et udtryk for
> spidsfindige juridiske regler. Her er tale om, at samfundet kører efter
> det grundlæggende princip, at der er lighed for loven. Det burde ikke
> være specielt overraskende,« siger Peter Pagh.
>
> I Stevnsgade-kvarteret er beboerne oprørte. Heller ikke de forstår
> kommunens handlemåde, og en sammenslutning af naboer har netop hyret en
> advokat til at undersøge lovligheden af Københavns Kommunes planer.
> Derudover har gruppen afleveret en indsigelse mod overborgmesterens
> planer på hendes kontor og planlægger en demonstration mandag for at
> gøre opmærksom på, hvad beboerne mener er udemokratiske tilstande i
> København.
>
> »Vi forstår ikke, at overborgmesteren tilsidesætter alle regler og al
> moral for at tilfredsstille 100 stenkastende unge. Ritt har sat
> demokratiet ud af spil kommunen vil ikke høre på os, og den eneste
> information, vi får, er gennem medierne,« siger talsmanden Leila
> Errahmouni.
>
> =
>
> Ja, Ritt synes i sin magtbrynde ikke at bryde sig om at lovgivningen
> sætter grænser for, hvad hun som overborgmester kan foretage sig. Sidst
> set i sagen om de 5000 boliger til 5000 kroner om måneden ...
Du har det hårdt med det hus, hva´ Per ? Man fornemmer en ikke helt
ubetydelig mængde slet skjult galle mellem linierne i dine indlæg angående
Ungdomshusets nye placering hvis det ellers bliver til noget.
Hvis Ritt Bjerregård og co. finder et hul i en rigid lovgivning angående
offentlig udbud er det da helt fint for mig hvis det kan løse en alvorlig
konflikt på den måde.
--
Kim Larsen
Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem. Husk at krigen i Irak
er folkeretligt smask-ulovlig. E-mail: kl2607@gmail.com