På
<tp://
www.religion.dk/religionsdebatten:ktg=kristendom:aid=317207>
bringes en artikel, der nok kunne have interesse her i gruppen:
=
Hitler opfattede kristendommen som en blødsøden religion
NAZISME: Hitlers religiøsitet stod i skyggen af hans politiske og
ideologiske projekt om at oprette en stærk nationalsocialistisk stat.
Svar fra cand.mag. Tallat Shakoor
Spørgsmål:
Så Hitler kristendommen som den sande religion, akurat ligesom ayatollah
Khomenie med islam?
Hvad var egenligt Hitlers holdning til kristendommen og andre
religioner?
Gennem forskellige bøger har jeg dannet mig en billede af, at Hitler
både var kristen, anti-kristen samtidig imod de gudløse kommunister!
Igår på biblioteket blev jeg yderlige forvirret:
I sine erindringer fra tiden 1933-1945, der har titlen: "Fra triumf til
katastrofe" skriver Hitlers rustningsminister Albert Speer følgende:
"Efter at have underlagt sig Syrien, Nordafrika og Spanien, rykkede de
muslimske hære i sensommeren 732 over den vestlige del af Pyrenæerne og
trængte frem imod Tours. Ved Poitiers uden for Tours blev den
overvældende muslimske rytterhær slået af viljefaste fodfolk under
ledelse af Charles Martel. Lederen af den muslimske hær, Abd-er Rahman,
blev taget til fange og dræbt. Efter nederlaget trak muslimerne sig
tilbage over Pyrenæerne. Først flere hundrede år senere, i 1492, blev de
drevet ud af Spanien. Hitler gjorde sig ofte bemærkninger over denne
begivenhed med ord som disse: "Da muhamedanerne i det 8. århundrede
ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået ved
Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været
muhamedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en
religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle
folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne. Som følge af
erobrernes racemæssige underlegenhed ville disse ikke i længden have
kunnet hævde sig mod de i landets barskere natur opvoksende og stærkere
indbyggere, hvorfor til sidst ikke araberne, men de muhamedaniserede
germanere ville være stået i spidsen for dette islamiske verdensrige...
Den muhamedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop
kristendommen med dens slappe tolerance"" (s. 89)
Jeg finder dette meget, meget, meget tankevækkende! Hvad var Hitlers
holdning til kristendommen?
Svar:
Adolf Hitlers religiøse liv og trosforestillinger er et omstridt emne.
Hitler er af eftertiden blevet tilskrevet mange forskellige og
modsigende holdninger og udtalelser til og omkring religion.
En årsag til denne forvirring omkring Hitlers forhold til religion kan
have rod i de mange forskellige vinkler, der er blevet anlagt på Hitlers
liv på grund af hans store historiske betydning: Man har anskuet Hitlers
religiøsitet ud fra den indenrigspolitik, han førte under sit regime i
Tyskland mellem 1933 og 1945, men også ud fra Hitlers private liv,
hvilket har ført til modsatrettede konklusioner angående Hitlers
religiøsitet.
Anskuer man Hitlers religiøsitet ud fra hans indenrigspolitik, kan man
nå til den konklusion, at religion spillede en aktiv rolle i hans liv,
men anskues hans religiøsitet ud fra hans private liv kan den konklusion
nås, at Hitler ikke bare var ateist, men var negativt indstillet overfor
religion.
Hitlers udgangspunkt var katolsk. Men med tiden udviklede det sig til et
forhold til kristendom og religion, som for eftertiden står som et
uafklaret forhold.
I statsanliggender er der ingen tvivl om, at Hitler opfattede religionen
som noget sekundært i forhold til den nationalsocialistiske stat. For så
vidt at religiøse fællesskaber støttede op omkring denne, kunne de
tolereres indenfor staten, med jødedommen som den tragiske undtagelse.
Hitlers livsprojekt var først og fremmest den nationalsocialistiske
stat. I politisk henseende kan man således beskrive Hitler som en
religiøs pluralist.
Igennem sin politiske karriere tog Hitler aldrig officielt afstand fra
hverken katolicismen eller protestantismen, og særligt fra den tidlige
periode efter at Hitler kom til magten, forsøgte han at knytte sin
politiske ideologi til kirken.
Der er imidlertid uenighed blandt historikere om, hvorvidt disse
udmeldinger var udtryk for en midlertidig politisk strategi, som skulle
opbløde fronterne imellem kirkevenlige og kirkekritiske dele af
Nationalsocialistpartiet, eller om de var udtryk for, at Hitlers private
religiøse holdning slog igennem i nazipartiets religionspolitik.
I begyndelsen af det nazistiske regime formulerede Hitler offentligt en
forbindelse imellem en arisk kultur og en kristen, med en arisk Kristus
som et historisk menneskeligt forbillede. I "Mein Kampf" vender Hitler
sig imod en lidende Jesus, og anså i stedet Jesus som en stridsmand. Han
anså Jesus som et forbillede på den anti-semitisme som Hitler selv
eksemplificerede, og anså Jesu korsfæstelse som en straf for denne
anti-semitisme. Denne afvigende kristologi konstruerede Hitler ud fra
forskellige skriftsteder i Det nye Testamente, blandt andet historien om
Jesus rensning af templet.
Tager man udgangspunkt i Hitlers private biografi, kan man konstatere,
at Hitler voksede op i et katolsk hjem. I perioden op til sin
konfirmation tog han i stigende grad mere og mere afstand til
katolicismen og modtog kun modvilligt sin konfirmation. Efter at han var
flyttet hjemmefra, deltog Hitler aldrig i søndagsmessen eller modtog
nadveren. Og da han, få timer før sin død, blev gift med Eva Braun, var
det en borgerlig vielse på trods af, at han aldrig havde meldt sig ud af
den katolske kirke. Ifølge Joseph Goebbels og Albert Speer beklagede
Hitler, at det netop var blevet kristendommen, som havde fundet vej til
Europa, eftersom han opfattede kristendommen som en blødsøden og svag
religion, jævnfør hans opfattelse af Jesus Kristus.
Hitlers religiøse profil, som vi kender den, var derfor dels præget af
pragmatiske politiske forhold i Tyskland, men var også præget af et
opgør med den gængse kristendomsforståelse til fordel for en kristendom,
som passede bedre ind den aggressive og militante nazistiske ideologi og
politik.
Svaret på dit spørgsmål må være, at Adolf Hitlers religiøsitet lå i
skyggen af hans politiske og ideologiske projekt: at oprette og lede en
militært stærk nationalsocialistisk stat.
Med venlig hilsen
Tallat Shakoor,
cand.mag. i religionssociologi og minoritetsstudier
=
Ja, så han havde altså foretrukket at Karl Martel havde tabt slaget ved
Poitiers, så germanerne kunne have blevet islamiseret ...
FUT dk.videnskab. historie {og please, ingen crossposting; parallelle
debatter kan køre med udgangspunkt i de andre gruppers fundatser}
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk