---

Tankelæsning, der stakler din medborger, er særlig uværdig



At pådutte en meddebatør at være fobisk imod jøder, er så latterligt
som at sige til barnet "jeg ved du har lyst til gulerødder og ikke til
slik"



Hvis man kan udlede racisme (efter en vedtagen definition) af det
skrevne, så OK, men at påstå at vide hvad personen ikke selv mener at
vide, er arrogant og usympatisk



Særlig udbredt er den ynk at man stakler en person der irriterer, fx
påstår at Anja Andersens genialitet skyldes at hun er dybt ulykkelig
og dermed søger at forringe hendes status.



Vi vælger alle noget fra for at vælge noget til, og skriver man meget
på usenet eller de coach-geni, så er det nok ting man har lidt
nederlag med. Og blir man lesbisk, så var ofte heterosexappel ikke
perfekt. Betonlebbe = bredskuldret.



God livskunst er at lide nederlag og rejse sig, se sig omkring og
finde en ny niche at konkurere i og realisere sig selv i.



Man ynker for at eje, for at udråbe sig til kompetent behandler , med
magt over den svage der degraderes til patient-status.



Verden bliver aldrig bedre af sådan empati, der gør fællesskabet svagt
ved, at man gør medborgeren svag, af egoistiske grunde.