---

Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på en
meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres måde at
være på, og deres prioriteringer er meget ens.

Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem fra
den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de
økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.

Vi kan tage 2 eksempler her, og dette er bare 2 ud af mange, og det kan
f.eks. være værnepligt og et omfattende DNA-register over alle danskere.

Mens den jævne dansker nede på gaden diskuterer værnepligten ud fra en
moralsk indstilling, hvor tilhængerne siger, at "alle har godt af, at komme
i trøjen" og modstanderne siger, "værnepligt er slaveri", så er disse ting
overhovedet ikke noget politikerne på Christiansborg - eller i ethvert andet
parlament eller regering i verden, vil tage sig af.

I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt emne,
men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at
værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig
militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i det,
og at "det kan ikke svare sig militært set".

Et andet eksempel er det omdiskuterede DNA-register. Dansk Folkeparti
foreslog, at DNA-registeret skulle omfatte alle danskere.

Den almindelige jævne danskers modstand mod DNA-registeret lød på, at det
var uetisk at betragte alle som kriminelle ved at opbevare deres personlige
oplysninger hos dem.

Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det
moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".

Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på
industri fremfor etik og moral?

Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at
økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter, men
hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og
etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske
eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres
diskusioner.

Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er
modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi de
mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a7f088$0$49209$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på en
> meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres måde
> at
> være på, og deres prioriteringer er meget ens.
>
> Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem fra
> den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de
> økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.
>
> Vi kan tage 2 eksempler her, og dette er bare 2 ud af mange, og det kan
> f.eks. være værnepligt og et omfattende DNA-register over alle danskere.
>
> Mens den jævne dansker nede på gaden diskuterer værnepligten ud fra en
> moralsk indstilling, hvor tilhængerne siger, at "alle har godt af, at
> komme
> i trøjen" og modstanderne siger, "værnepligt er slaveri", så er disse ting
> overhovedet ikke noget politikerne på Christiansborg - eller i ethvert
> andet
> parlament eller regering i verden, vil tage sig af.
>
> I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt emne,
> men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at
> værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig
> militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i
> det,
> og at "det kan ikke svare sig militært set".
>
> Et andet eksempel er det omdiskuterede DNA-register. Dansk Folkeparti
> foreslog, at DNA-registeret skulle omfatte alle danskere.
>
> Den almindelige jævne danskers modstand mod DNA-registeret lød på, at det
> var uetisk at betragte alle som kriminelle ved at opbevare deres
> personlige
> oplysninger hos dem.
>
> Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det
> moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".
>
> Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på
> industri fremfor etik og moral?
>
> Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at
> økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter, men
> hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og
> etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske
> eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres
> diskusioner.
>
> Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er
> modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi de
> mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".
>

Jeg synes det er et rigtig godt indlæg, ofte virker det netop som om
politikerne slet ikke tager stilling til princippet, men den aktuelle
sag/lov og altid med prioriteringen er der penge til det, først derefter er
det godt eller dårligt, og endnu værre er det at mange af dem siger, er der
stemmer?

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:45a80127$0$181$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:45a7f088$0$49209$14726298@news.sunsite.dk...
> > Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på
en
> > meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres
måde
> > at
> > være på, og deres prioriteringer er meget ens.
> >
> > Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem
fra
> > den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de
> > økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.
> >
> > Vi kan tage 2 eksempler her, og dette er bare 2 ud af mange, og det kan
> > f.eks. være værnepligt og et omfattende DNA-register over alle danskere.
> >
> > Mens den jævne dansker nede på gaden diskuterer værnepligten ud fra en
> > moralsk indstilling, hvor tilhængerne siger, at "alle har godt af, at
> > komme
> > i trøjen" og modstanderne siger, "værnepligt er slaveri", så er disse
ting
> > overhovedet ikke noget politikerne på Christiansborg - eller i ethvert
> > andet
> > parlament eller regering i verden, vil tage sig af.
> >
> > I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt
emne,
> > men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at
> > værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig
> > militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i
> > det,
> > og at "det kan ikke svare sig militært set".
> >
> > Et andet eksempel er det omdiskuterede DNA-register. Dansk Folkeparti
> > foreslog, at DNA-registeret skulle omfatte alle danskere.
> >
> > Den almindelige jævne danskers modstand mod DNA-registeret lød på, at
det
> > var uetisk at betragte alle som kriminelle ved at opbevare deres
> > personlige
> > oplysninger hos dem.
> >
> > Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det
> > moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".
> >
> > Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på
> > industri fremfor etik og moral?
> >
> > Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at
> > økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter,
men
> > hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og
> > etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske
> > eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres
> > diskusioner.
> >
> > Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er
> > modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi
de
> > mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".
> >
>
> Jeg synes det er et rigtig godt indlæg, ofte virker det netop som om
> politikerne slet ikke tager stilling til princippet, men den aktuelle
> sag/lov og altid med prioriteringen er der penge til det, først derefter
er
> det godt eller dårligt, og endnu værre er det at mange af dem siger, er
der
> stemmer?
>
> mvh
> Kim
>



Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


MVH
Egon

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45a8aabc$1$3463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
>
> Se på deres baggrund.
> De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
> De kender kun deres egen indskrænkede andedam
> Og tror verden er et regneark.
>

hvorfra kommer dit generaliserende had til akademikere? Det er da
kontraproduktivt om noget.

---

"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45a8b9e2$0$2101$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:45a8aabc$1$3463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> >
> >
> > Se på deres baggrund.
> > De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
> > De kender kun deres egen indskrænkede andedam
> > Og tror verden er et regneark.
> >
>
> hvorfra kommer dit generaliserende had til akademikere? Det er da
> kontraproduktivt om noget.
>

Tag et nærmere kik på ministerlisten.
Når du er færdig med det, kan du se på folketinget.
Hvilken baggrund har de overvejende?
Hvilke "hensyn" tager de?
Dem regnearket og grådigheden tilsiger, eller moralske?

Er det fornuft og menneskelighed, samt fagligt kendskab, der er bestemmende
for b.la. din skole?
Eller er det tal fra et regneark?

MVH
Egon

---

On Fri, 12 Jan 2007 21:33:13 +0100, "dktekno" <dktekno@gmail.com>
wrote:

>Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på en
>meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres måde at
>være på, og deres prioriteringer er meget ens.
>
>Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem fra
>den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de
>økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.
>
>Vi kan tage 2 eksempler her, og dette er bare 2 ud af mange, og det kan
>f.eks. være værnepligt og et omfattende DNA-register over alle danskere.
>
>Mens den jævne dansker nede på gaden diskuterer værnepligten ud fra en
>moralsk indstilling, hvor tilhængerne siger, at "alle har godt af, at komme
>i trøjen" og modstanderne siger, "værnepligt er slaveri", så er disse ting
>overhovedet ikke noget politikerne på Christiansborg - eller i ethvert andet
>parlament eller regering i verden, vil tage sig af.
>
>I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt emne,
>men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at
>værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig
>militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i det,
>og at "det kan ikke svare sig militært set".
>
>Et andet eksempel er det omdiskuterede DNA-register. Dansk Folkeparti
>foreslog, at DNA-registeret skulle omfatte alle danskere.
>
>Den almindelige jævne danskers modstand mod DNA-registeret lød på, at det
>var uetisk at betragte alle som kriminelle ved at opbevare deres personlige
>oplysninger hos dem.
>
>Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det
>moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".
>
>Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på
>industri fremfor etik og moral?
>
>Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at
>økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter, men
>hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og
>etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske
>eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres
>diskusioner.
>
>Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er
>modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi de
>mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".
>
Du må have taget noget medicin der virker, for dit indlæg er næsten
fornuftigt....

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a7f088$0$49209$14726298@news.sunsite.dk...

Endelig et indlæg som har potentiale til at gi en god debat - tak for det -
og lad os så håbe den får lov at udvikle sig til det.

Jeg synes bare at din præmis er lidt forkert. Netop i sagen om DNA
registeret har jeg da hørt mange politikkere bruge en etisk argumentation.

uden at være i stand til at linke til udtalelser så mener jeg faktisk også
at De radikale bruger etiske argumenter for at afsakffe 24 års reglen, og
socialdemokratiet bruger etiske argumenter for at bevare den samme regel

Og dansk folkeparti brugte også etisk argumentation da de fremsatte L51 som
pålagde undervisningsministeren at fremsætte lovforslag der giver
udviklingshæmmede og andre med særlige vanskeligheder, herunder autister et
retskrav på en uddannelse.

Så faktisk kan jeg ikke komme i tanke om et eneste parti der ikke
bruger/forsøger at bruge etiske argumenter.

Men du har da ret i at under denne regering er økonomi, og markedsfilosofi
blevet mere fremtrædende i debatten

PEter

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a7f088$0$49209$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på en
> meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres måde
> at
> være på, og deres prioriteringer er meget ens.
>
> Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem fra
> den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de
> økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.
>
> Vi kan tage 2 eksempler her, og dette er bare 2 ud af mange, og det kan
> f.eks. være værnepligt og et omfattende DNA-register over alle danskere.
>
> Mens den jævne dansker nede på gaden diskuterer værnepligten ud fra en
> moralsk indstilling, hvor tilhængerne siger, at "alle har godt af, at
> komme
> i trøjen" og modstanderne siger, "værnepligt er slaveri", så er disse ting
> overhovedet ikke noget politikerne på Christiansborg - eller i ethvert
> andet
> parlament eller regering i verden, vil tage sig af.
>
> I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt emne,
> men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at
> værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig
> militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i
> det,
> og at "det kan ikke svare sig militært set".
>
> Et andet eksempel er det omdiskuterede DNA-register. Dansk Folkeparti
> foreslog, at DNA-registeret skulle omfatte alle danskere.
>
> Den almindelige jævne danskers modstand mod DNA-registeret lød på, at det
> var uetisk at betragte alle som kriminelle ved at opbevare deres
> personlige
> oplysninger hos dem.
>
> Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det
> moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".
>
> Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på
> industri fremfor etik og moral?
>
> Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at
> økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter, men
> hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og
> etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske
> eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres
> diskusioner.
>
> Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er
> modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi de
> mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".

Jeg mener i høj grad at der føres etiske debatter i folketinget. Her er det
ofte sådan at vandende skilles på tværs af partier. Når der skal stemmes i
folketinget i forhold til etiske spørgsmål gør partierne næsten altid det at
de lader medlemmerne stemme frit i forhold til partiets eventuelle linie.
Tag nu for eksempel debatten om hvor vidt at homoseksuelle skulle have lov
til adoptere eller have gratis kunstig befrugtning. Her debatterede og
stemte politikerne frit i forhold til deres parti og her lå der ganske
afgjort etiske og moralske overvejelser bag hvad der blev stemt.

Du har ret i noget af det du skriver i ovenstående indlæg men langt fra det
hele.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

E-mail: kl2607@gmail.com

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a7f088$0$49209$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på en
> meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres måde
at
> være på, og deres prioriteringer er meget ens.

Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam.
Og tror verden er et regneark.

>
> Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem fra
> den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de
> økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.


Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


>
> I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt emne,
> men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at
> værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig
> militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i
det,
> og at "det kan ikke svare sig militært set".

Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


> Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det
> moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".

Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


>
>
> Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på
> industri fremfor etik og moral?

Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


>
> Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at
> økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter, men
> hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og
> etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske
> eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres
> diskusioner.

Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


>
> Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er
> modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi de
> mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".
>

Se på deres baggrund.
De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
De kender kun deres egen indskrænkede andedam
Og tror verden er et regneark.


MVH
Egon

---

wilstrup skrev:
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:45a8aabc$1$3463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> >
> >
> > Se på deres baggrund.
> > De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
> > De kender kun deres egen indskrænkede andedam
> > Og tror verden er et regneark.
> >
>
> hvorfra kommer dit generaliserende had til akademikere? Det er da
> kontraproduktivt om noget.

Måske Egon får input fra det moderne pulserende liv, i stedet for at
låse radaren fast på en nostalgisk marxistisk periode fra begyndelsen
af forrige århundrede hvor arbejdere var arbejdere, og kapitalister
kunne kendes på den store cigar.

Der er en interessant artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om hvordan
uddanelseseliten bliver stadig mere isoleret i ghettoer.
Cand.mag.'er gifter sig ikke med pizzabude, og bor helst isoleret fra
folk der ikke ligner dem selv.

Professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen:

»Undersøgelsen viser, at ghettoer ikke bare er noget, der findes i
bunden af samfundet. Elitens lyst til i privatlivet at isolere sig fra
andre lag i samfundet gennem valg af venner, ægtefæller og naboer er
mindst lige så farlig som ghettoerne i bunden.«

http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/12549/12550/12559/12567/Index.htm?ID=12567

Mvh
Martin

---

Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> Der er en interessant artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om hvordan
> uddanelseseliten bliver stadig mere isoleret i ghettoer.
> Cand.mag.'er gifter sig ikke med pizzabude, og bor helst isoleret fra
> folk der ikke ligner dem selv.
>
> Professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen:
>
> »Undersøgelsen viser, at ghettoer ikke bare er noget, der findes i
> bunden af samfundet. Elitens lyst til i privatlivet at isolere sig fra
> andre lag i samfundet gennem valg af venner, ægtefæller og naboer er
> mindst lige så farlig som ghettoerne i bunden.«
>

<http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/12549/12550/12559/12567/Index
..htm?ID=12567>

Hvorfra jeg citerer:

>Undersøgelserne viser, at den moderne elite er delt i to ret
>forskellige grupper. Omkring 60 procent befinder sig i
>»uddannelseseliten«, som består af akademikere og andre med lange
>uddannelser. De resterende 40 procent er »entreprenørerne«, som ikke
>har lange uddannelser, men tjener godt som selvstændige
>erhvervsdrivende, ledere eller specialister. Samlet set er 80 procent
>af den nye elite mænd.
>

Nu er det jo bare sådan at den moderne grund- og gymnasieskole er rigtig
god til at frasortere drenge [og piger uden den 'rette' sociale
baggrund], og at drengene derfor i dag på universitetet udgør et
mindretal på vel 30-40%, lidt forskelligt afhængigt af hvilket fag det
drejer sig om. Hvordan skulle 80% af 'den nye elite' bestående af alle
akademikere + 'entreprenørerne' så bestå af 80% mænd?

Der er ganske simpelt noget der ikke stemmer dér.

Når det er sagt så skal det naturligvis også tilføjes, at de sociale
ghettoer bør nedbrydes. Det bør ske ved at udstykke det almennyttige
byggeri i ejerlejligheder, ved at beholde enkelte lejligheder til
boligsociale formål, og så i øvrigt ved at opkøbe ejerlejligheder [et
passende lille antal per opgang, normalt en men i højhuse naturligvis
flere] til samme boligsociale formål. Jeg ser ingen anden løsning.

Og så lad os få genindført en skole der er delt på basis af elevernes
evner, ikke på basis af forældrenes bankkonti. Som jo selv har betydning
når det drejer sig om folkeskoler på hhv Nørrebro og i Hørsholm ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hrvv81.1gyvh3r9qwzqfN%per@RQNNE.invalid...



> >
>
> Nu er det jo bare sådan at den moderne grund- og gymnasieskole er rigtig
> god til at frasortere drenge [og piger uden den 'rette' sociale
> baggrund], og at drengene derfor i dag på universitetet udgør et
> mindretal på vel 30-40%, lidt forskelligt afhængigt af hvilket fag det
> drejer sig om. Hvordan skulle 80% af 'den nye elite' bestående af alle
> akademikere + 'entreprenørerne' så bestå af 80% mænd?
>
> Der er ganske simpelt noget der ikke stemmer dér.

Kunne det måske, ved nøje, og utvivlsomt pinagtig eftertanke, tænkes, at
det kunne skyldes at det fænomen du omtaler, altså sammensætningen, er af
forholdsvis nyere dato?
Og at dem du omtaler stadig "venter på deres tur"?


> Når det er sagt så skal det naturligvis også tilføjes, at de sociale
> ghettoer bør nedbrydes. Det bør ske ved at udstykke det almennyttige
> byggeri i ejerlejligheder, ved at beholde enkelte lejligheder til
> boligsociale formål, og så i øvrigt ved at opkøbe ejerlejligheder [et
> passende lille antal per opgang, normalt en men i højhuse naturligvis
> flere] til samme boligsociale formål. Jeg ser ingen anden løsning.

Nej - det gør du utvivlsomt ikke.
Hvilket dog på ingen måde er nogen indikation af, at der ikke skulle findes
en anden og bedre løsning.

>
> Og så lad os få genindført en skole der er delt på basis af elevernes
> evner, ikke på basis af forældrenes bankkonti. Som jo selv har betydning
> når det drejer sig om folkeskoler på hhv Nørrebro og i Hørsholm ...
> --
> Per Erik Rønne

Kan ikke gøres, så længe pengene regerer.
Dette ville jo være i modstrid med den borgerlige overklasses interesser.

Egon

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hrvv81.1gyvh3r9qwzqfN%per@RQNNE.invalid...
> Og så lad os få genindført en skole der er delt på basis af elevernes
> evner, ikke på basis af forældrenes bankkonti.

Og igen og igen og igen spørger jeg dig- forgæves som altid - hvordan mener
du at denne opdeling skal kunne ske i praksis? og hvorfor afviser du den
kendsgerning at evner er noget man udvikler og ikke noget der for en gang er
givet?

Med andre ord, Per - du forfølger nogle skygger, der ikke eksisterer. Du kan
IKKE opdele folk efter evner, eftersom disse ændrer sig hele tiden - det er
for firkantet at se på det, men jeg spørger altså igen;: hvordan vil du dog
foretage denne opdeling i praksis?????? Svar mig nu, Per - vi har jo haft
den debat i adskillige år uden at du har røber hvorfra denne evneindeling
skulle kunne registreres som grundlaget for en sådan opdeling som du
efterlyser.

---

wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hrvv81.1gyvh3r9qwzqfN%per@RQNNE.invalid...
> > Og så lad os få genindført en skole der er delt på basis af elevernes
> > evner, ikke på basis af forældrenes bankkonti.
>
> Og igen og igen og igen spørger jeg dig- forgæves som altid - hvordan mener
> du at denne opdeling skal kunne ske i praksis? og hvorfor afviser du den
> kendsgerning at evner er noget man udvikler og ikke noget der for en gang er
> givet?

Det kan man da sagtens. Man kunne gøre det op til i 70erne, og man gør
det den dag i dag efter 9. klasse.

Og skolen deler jo stadig børnene efter 6. klasse, i dem der får tysk,
og dermed får mulighed for at komme i gymnasiet, og resten.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hry5r2.1ddcneq9nzf5zN%per@RQNNE.invalid...
>
> Det kan man da sagtens. Man kunne gøre det op til i 70erne, og man gør
> det den dag i dag efter 9. klasse.

gud gjorde man ikke -nikke- nej, Per - det er dog besynderligt som du
fremturer med så lodrette fejl i dette. Niveaudelingen skete IKKE på grund
af evner, men formodede muligheder for hvad eleverne kunne drive det til
senere i livet. Og disse inddelinger skete hverken ved prøver eller andre
ting, men alene på baggrund af subjektive kriterier fra lærernes side.
De enste gange man havde skriftlige vurderinger om sådan noget direkte var
da man havde en mellemskoleprøve -men det ligger længere tilbage.

Og man deler heller ikke folk op efter evner efter 9.klasse - det er det
rene vås, Per- og du ved det.

Der er elever, der ønsker at komme i gymnasiet - det skal vi som lærere
vurdere mundtligt - og det sker på baggrund af hvad vi tror de pågældende
elever kan klare - vi må IKKE vurdere dem alene på baggrund af karakterne og
det er det, der stadig kommer bag på gymnasielærerne: de aner ikke at vi i
vores indstilling IKKE må indstille en elev alene på baggrund af fagene, men
SKAL også vurdere på baggrund af "modenhed" m.v.- det er ikke første gang
jeg har snakket med gymnasielærere, der har den opfattelse at det alene er
karaktererne vi indstiller på. Og det har intet med "evner" at gøre, for det
kan man ikke sige noget om - det er kun en fornemmelse.

Og jeg har skam selv været med til at indstille elever til grund - og
udviddet hold i folkeskolen - og her var der tale om en majorisering fra
inspektørens side og hendes proselytter blandt lærerne.

Endelig var det ikke muligt at ændre indstillingen fra grund -til udviddet
hold - i hvert fald var det uhyre sjældent det skete - derfor er det noget
sludder at sige at man inddelte folk efter evner. Der herskede en opfattelse
af at evner var medfødte, hvilket ikke er tilfældet, selvom din store Gud
Helmut Nyborg giver udtryk for noget lignende - bortset fra at han ikke
taler så meget om evner, men om intelligens.

>
> Og skolen deler jo stadig børnene efter 6. klasse, i dem der får tysk,
> og dermed får mulighed for at komme i gymnasiet, og resten.

pladder- det er eleverne selv der vælger - samt deres forældre - vi kan
ikke nægte en elev optagelse på et tysk-eller franskhold blot fordi vi ikke
synes det. Vi kan bede forældrene om at fritage eleven hvis det hele går
skævt -eller vi kan tvinges til at lade eleven frekventere et evt.
franskhold /tyskhold subsidiært. Og de få der ikke har et sådant valghold,
skal tilbydes såkaldt tværgående undervisning.

---

wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hry5r2.1ddcneq9nzf5zN%per@RQNNE.invalid...
> >
> > Det kan man da sagtens. Man kunne gøre det op til i 70erne, og man gør
> > det den dag i dag efter 9. klasse.
>
> gud gjorde man ikke -nikke- nej, Per - det er dog besynderligt som du
> fremturer med så lodrette fejl i dette. Niveaudelingen skete IKKE på grund
> af evner, men formodede muligheder for hvad eleverne kunne drive det til
> senere i livet. Og disse inddelinger skete hverken ved prøver eller andre
> ting, men alene på baggrund af subjektive kriterier fra lærernes side.

Som i dag, når man i 6. klasse anbefaler forældrene om barnet skal have
tysk eller ej, eller i 9. klasse om det bør komme fortsætte skolegangen
i gymnasiet eller ej.

> De enste gange man havde skriftlige vurderinger om sådan noget direkte var
> da man havde en mellemskoleprøve -men det ligger længere tilbage.
>
> Og man deler heller ikke folk op efter evner efter 9.klasse - det er det
> rene vås, Per- og du ved det.
>
> Der er elever, der ønsker at komme i gymnasiet - det skal vi som lærere
> vurdere mundtligt - og det sker på baggrund af hvad vi tror de pågældende
> elever kan klare - vi må IKKE vurdere dem alene på baggrund af karakterne og
> det er det, der stadig kommer bag på gymnasielærerne: de aner ikke at vi i
> vores indstilling IKKE må indstille en elev alene på baggrund af fagene, men
> SKAL også vurdere på baggrund af "modenhed" m.v.- det er ikke første gang
> jeg har snakket med gymnasielærere, der har den opfattelse at det alene er
> karaktererne vi indstiller på.

Nu skrev jeg altså 'evner', ikke karakteer.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

On Sun, 14 Jan 2007 23:57:48 +0100, "wilstrup" <nix@invalid.com>
wrote:

>Niveaudelingen skete IKKE på grund
>af evner, men formodede muligheder for hvad eleverne kunne drive det til
>senere i livet.

Øhhh.... Er det ikke det samme...??

---

"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45aab56a$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hry5r2.1ddcneq9nzf5zN%per@RQNNE.invalid...

Niveaudelingen skete IKKE på grund
> af evner, men formodede muligheder for hvad eleverne kunne drive det til
> senere i livet. Og disse inddelinger skete hverken ved prøver eller andre
> ting, men alene på baggrund af subjektive kriterier fra lærernes side.
> De enste gange man havde skriftlige vurderinger om sådan noget direkte var
> da man havde en mellemskoleprøve -men det ligger længere tilbage.


Netop.
Længere tilbage.
Der hersker jo nogen forvirring om, hvad det egentlig er man siger, når man
taler om denne opdeling.
I 40erne og 50erne, under det dengang gældende mellemskolesystem, var det
sandelig de faktiske præstationer gennem de 5 år i underskolen, samt
naturligvis den afsluttende prøve, der blev anvendt som
adskillelseskriterie.
Ligesom man ikke automatisk rykkede op i næste mellemskoleklassetrin, men
godt kunne blive dømt som "ommer".

I årene efter skete der gradvise ændringer med det formål at opnå en udelt
skole.

Hvilket efter min opfattelse hverken var til glæde for den ene eller anden
gruppe.
For mig virker det som, man politisk vedtog det helt naturstridige, at "alle
har samme evner og muligheder".


Landsbyskolerne på den tid, havde igen en anden struktur.
Og mon ikke påstanden om systemets sortering efter pengepung og lignende,
for en stor del stammer fra netop disse skoler?
Landarbejderbørn kom sjældent videre, om ikke de havde påkaldt sig interesse
fra en af de heldigvis existerende lærere, der havde en social samvittighed.

> Der er elever, der ønsker at komme i gymnasiet - det skal vi som lærere
> vurdere mundtligt - og det sker på baggrund af hvad vi tror de pågældende
> elever kan klare - vi må IKKE vurdere dem alene på baggrund af karakterne
og
> det er det, der stadig kommer bag på gymnasielærerne: de aner ikke at vi i
> vores indstilling IKKE må indstille en elev alene på baggrund af fagene,
men
> SKAL også vurdere på baggrund af "modenhed" m.v.- det er ikke første gang
> jeg har snakket med gymnasielærere, der har den opfattelse at det alene er
> karaktererne vi indstiller på. Og det har intet med "evner" at gøre, for
det
> kan man ikke sige noget om - det er kun en fornemmelse.

Problemet med denne måde at indstille på, er at man herved får indstillet en
del elever på baggrund af "forventet udvikling".
Hvilket ikke nødvendigvis er forkert.
Men jeg finder det ikke heldigt, at elever indstilles, og optages, uden at
have vist sig i besiddelse af den nødvendige basale viden at bygge videre
på.
Dette sker jo desværre i nogle tilfælde.

MVH
Egon

---

"Martin" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1168693453.349690.54820@s34g2000cwa.googlegroups.com...

wilstrup skrev:
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:45a8aabc$1$3463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> >
> >
> > Se på deres baggrund.
> > De fleste er helt enkelt overbeskyttede akademikere.
> > De kender kun deres egen indskrænkede andedam
> > Og tror verden er et regneark.
> >
>
> hvorfra kommer dit generaliserende had til akademikere? Det er da
> kontraproduktivt om noget.

>Der er en interessant artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om hvordan
>uddanelseseliten bliver stadig mere isoleret i ghettoer.
>Cand.mag.'er gifter sig ikke med pizzabude, og bor helst isoleret fra
>folk der ikke ligner dem selv.

Præcis.
Vi har anskaffet os en ny slags Adel.
Og ganske som i gamle dage proprietærer og større landmænd forsvarede den
egentlige herremands interesser, fordi de jo i egen indbildning blot var
"bønder, der endnu ikke havde anskaffet sig et gods", ser vi i dag
"proletariatet" blandt akademikerne af lutter misforstået
klassesolidaritetsfølelse forsvare deres "herremænd".
Udi egen opfattelse befinder de sig på arbejderklassesiden.
Men forsvarer udbytterne.
Hvorledes de forklarer dette paradoks for sig selv, forstår jeg ikke.


>Professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen:

»Undersøgelsen viser, at ghettoer ikke bare er noget, der findes i
>bunden af samfundet. Elitens lyst til i privatlivet at isolere sig fra
>andre lag i samfundet gennem valg af venner, ægtefæller og naboer er
>mindst lige så farlig som ghettoerne i bunden.«


Intet nyt under solen.
I Weekend avisen har der indenfor de sidste pår uger været nogle
interessante fortællinger fra mønsterbrydere, om netop oplevelse og
opfattelse af dette overklassesnobberi.
Har man lyst til selv at få dette demonstreret, kan man jo forsøge at iklæde
sig sit finenst tøj og drage til exempelvis KDYrestaurenten i Rungsted.
De fleste vil endog meget hurtigt føle, hvorledes den manglende udsendelse
af "overklassesignaler" skaber en usynlig ring omkring selskabet.



MVH
Egon

---

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45a90a23$1$48628$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Og ganske som i gamle dage proprietærer og større landmænd forsvarede den
> egentlige herremands interesser, fordi de jo i egen indbildning blot var
> "bønder, der endnu ikke havde anskaffet sig et gods", ser vi i dag
> "proletariatet" blandt akademikerne af lutter misforstået
> klassesolidaritetsfølelse forsvare deres "herremænd".

Dette er det, som Lenin beskriver som værende "falsk bevidsthed" - og selvom
nogle har denne falske bevidsthed, er der ingen grund til´at mene at det er
noget akademikere har eneret på, endsige at skyde alle akademikere i skoene
at de har en sådan opfattelse. Vi har set arbejdsmænd, der er kommet til
tops (Anker Jørgensen fx) som har svigtet arbejderklassen
(blokadecirklulæret fx) og andre der er rundet fra arbejderklassens vilkår,
der har svigtet fanen og løbet med på DF-vognen eller blot den borgerlige
fløj - jf. fx Karen Jespersens flirt med højrefløjen og hendes fhv.
deltagelse i VS.


> Udi egen opfattelse befinder de sig på arbejderklassesiden.
> Men forsvarer udbytterne.

Falsk bevidsthed er ikke noget som akademikere er ene om.

> Hvorledes de forklarer dette paradoks for sig selv, forstår jeg ikke.

jf. ovenover.
>
>
>>Professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen:
>
> »Undersøgelsen viser, at ghettoer ikke bare er noget, der findes i
>>bunden af samfundet. Elitens lyst til i privatlivet at isolere sig fra
>>andre lag i samfundet gennem valg af venner, ægtefæller og naboer er
>>mindst lige så farlig som ghettoerne i bunden.«

lige børn leger bedst- hvis man er sygeplejerske er det ofte sådan at man
gifter sig med læger, politimænd eller falckmænd fordi det er den gruppe man
har mest kontakt med i det daglige- det er der da ikke noget mærkværdigt i?
>
>
> Intet nyt under solen.
> I Weekend avisen har der indenfor de sidste pår uger været nogle
> interessante fortællinger fra mønsterbrydere, om netop oplevelse og
> opfattelse af dette overklassesnobberi.

At snobbe vil sige at man giver sig ud for mere end man er - hvis en
akademiker gifter sig med en anden akademiker eller en sygeplejerske gifter
sig med en politibetjent, hvori består snobberiet så?

> Har man lyst til selv at få dette demonstreret, kan man jo forsøge at
> iklæde
> sig sit finenst tøj og drage til exempelvis KDYrestaurenten i Rungsted.
> De fleste vil endog meget hurtigt føle, hvorledes den manglende udsendelse
> af "overklassesignaler" skaber en usynlig ring omkring selskabet.

hvis man får serveret hummer og skylleskåle og drikker af dem i den tro at
det er citronsuppe, så vil enhver da mene at det virker som om vedkommende
ikke ved bedre. På samme måde vil en person, der går ind på et værtshus og
beder om et glas mælk med en sprogligt trænet stemme, blive leet ud.
Det har intet med snobberi at gøre, men om vaner i forskellige miljøer.

Hvis jeg går ind i en kirke og råber hurra ved en begravelse, vil jeg blive
smidt ud - er det "overklassesignaler"?

Eller hvis jeg om en afdød siger: jamen, det var da en underlig ting at vi
skulle bruge så lang tid til at få kylet et kadaver i jorden. Men hva' - nu
varer det jo ikke længe før han er godt rådden! - er det så et udtryk for
snobberi at gæsterne der kendte vedkommende i live, vil bede mig om at
forføje mig et andet sted hen eller simpelthen forlade selskabet? Næppe.

---

Per Rønne skrev:
> Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> > Der er en interessant artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om hvordan
> > uddanelseseliten bliver stadig mere isoleret i ghettoer.
> > Cand.mag.'er gifter sig ikke med pizzabude, og bor helst isoleret fra
> > folk der ikke ligner dem selv.
> >
> > Professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen:
> >
> > »Undersøgelsen viser, at ghettoer ikke bare er noget, der findes i
> > bunden af samfundet. Elitens lyst til i privatlivet at isolere sig fra
> > andre lag i samfundet gennem valg af venner, ægtefæller og naboer er
> > mindst lige så farlig som ghettoerne i bunden.«
> >
>
> <http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/12549/12550/12559/12567/Index
> .htm?ID=12567>
>
> Hvorfra jeg citerer:
>
> >Undersøgelserne viser, at den moderne elite er delt i to ret
> >forskellige grupper. Omkring 60 procent befinder sig i
> >»uddannelseseliten«, som består af akademikere og andre med lange
> >uddannelser. De resterende 40 procent er »entreprenørerne«, som ikke
> >har lange uddannelser, men tjener godt som selvstændige
> >erhvervsdrivende, ledere eller specialister. Samlet set er 80 procent
> >af den nye elite mænd.
> >
>
> Nu er det jo bare sådan at den moderne grund- og gymnasieskole er rigtig
> god til at frasortere drenge [og piger uden den 'rette' sociale
> baggrund], og at drengene derfor i dag på universitetet udgør et
> mindretal på vel 30-40%, lidt forskelligt afhængigt af hvilket fag det
> drejer sig om. Hvordan skulle 80% af 'den nye elite' bestående af alle
> akademikere + 'entreprenørerne' så bestå af 80% mænd?
>
> Der er ganske simpelt noget der ikke stemmer dér.

[rettelse det er ugebrevet A4 der citeres]

Nej, der er næsten ingen kvinder blandt entreprenører. Den nye
demografi på uni er ikke slået igennem. Det er stadig hannerne der er
avancerer til de højeste stillinger fordi de er klogere.

> Når det er sagt så skal det naturligvis også tilføjes, at de sociale
> ghettoer bør nedbrydes.

Sludder, fik du ikke læst det sidste:

Men her slår sociologen Henrik Dahl bak:

»I et frit samfund må folk altså være venner og naboer med dem, de
har lyst til. En stat skal være ekstremt tilbageholdende med at blande
sig i borgernes liv, og det virkeligt bekymrende i denne debat er, at
der findes uliberale mennesker, der ikke vil holde sig tilbage fra at
bruge tvang for at blande grupper. Det er da meget nemmere at snakke
med og omgås mennesker, der ligner én selv. Det skal man da have lov
til,« siger Henrik Dahl.«

Her er jeg enig. Det totalitære sidder dybt i dig Per

Mvh
Martin

---

Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> >
> > > Der er en interessant artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om hvordan
> > > uddanelseseliten bliver stadig mere isoleret i ghettoer.
> > > Cand.mag.'er gifter sig ikke med pizzabude, og bor helst isoleret fra
> > > folk der ikke ligner dem selv.
> > >
> > > Professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen:
> > >
> > > »Undersøgelsen viser, at ghettoer ikke bare er noget, der findes i
> > > bunden af samfundet. Elitens lyst til i privatlivet at isolere sig fra
> > > andre lag i samfundet gennem valg af venner, ægtefæller og naboer er
> > > mindst lige så farlig som ghettoerne i bunden.«
> > >
> >
> > <http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/12549/12550/12559/12567/Index
> > .htm?ID=12567>
> >
> > Hvorfra jeg citerer:
> >
> > >Undersøgelserne viser, at den moderne elite er delt i to ret
> > >forskellige grupper. Omkring 60 procent befinder sig i
> > >»uddannelseseliten«, som består af akademikere og andre med lange
> > >uddannelser. De resterende 40 procent er »entreprenørerne«, som ikke
> > >har lange uddannelser, men tjener godt som selvstændige
> > >erhvervsdrivende, ledere eller specialister. Samlet set er 80 procent
> > >af den nye elite mænd.
> > >
> >
> > Nu er det jo bare sådan at den moderne grund- og gymnasieskole er rigtig
> > god til at frasortere drenge [og piger uden den 'rette' sociale
> > baggrund], og at drengene derfor i dag på universitetet udgør et
> > mindretal på vel 30-40%, lidt forskelligt afhængigt af hvilket fag det
> > drejer sig om. Hvordan skulle 80% af 'den nye elite' bestående af alle
> > akademikere + 'entreprenørerne' så bestå af 80% mænd?
> >
> > Der er ganske simpelt noget der ikke stemmer dér.
>
> [rettelse det er ugebrevet A4 der citeres]

Det fremgår af det jeg skriver + af linket?

> Nej, der er næsten ingen kvinder blandt entreprenører. Den nye
> demografi på uni er ikke slået igennem. Det er stadig hannerne der er
> avancerer til de højeste stillinger fordi de er klogere.
>
> > Når det er sagt så skal det naturligvis også tilføjes, at de sociale
> > ghettoer bør nedbrydes.
>
> Sludder, fik du ikke læst det sidste:
>
> Men her slår sociologen Henrik Dahl bak:
>
> »I et frit samfund må folk altså være venner og naboer med dem, de
> har lyst til. En stat skal være ekstremt tilbageholdende med at blande
> sig i borgernes liv, og det virkeligt bekymrende i denne debat er, at
> der findes uliberale mennesker, der ikke vil holde sig tilbage fra at
> bruge tvang for at blande grupper. Det er da meget nemmere at snakke
> med og omgås mennesker, der ligner én selv. Det skal man da have lov
> til,« siger Henrik Dahl.«
>
> Her er jeg enig. Det totalitære sidder dybt i dig Per

Såeh? Jeg vil blot sørge for at det sociale boligbyggeri ikke er klumpet
sammen, men spredt ud på enkeltlejligheder i ejerboligområderne.

Hvor folk vælger at købe deres bolig skal staten da ikke blande sig. Men
vi kan ikke opretholde et ordentligt samfund, med de »almennyttige«
ghettoer vi har i dag, og hvor et flertal af børnene forlader skolen med
utilfredsstillende resultater.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hrvwp7.1d5x9wq7db4ojN%per@RQNNE.invalid...
> Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> Såeh? Jeg vil blot sørge for at det sociale boligbyggeri ikke er klumpet
> sammen, men spredt ud på enkeltlejligheder i ejerboligområderne.

Du vil med andre ord undgå pesten, til fordel for koleraen?


MVH
Egon

---

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hrvwp7.1d5x9wq7db4ojN%per@RQNNE.invalid...
> > Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> >
> > Såeh? Jeg vil blot sørge for at det sociale boligbyggeri ikke er klumpet
> > sammen, men spredt ud på enkeltlejligheder i ejerboligområderne.
>
> Du vil med andre ord undgå pesten, til fordel for koleraen?

Jeg er ikke med?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> > det virkeligt bekymrende i denne debat er, at
> > der findes uliberale mennesker, der ikke vil holde sig tilbage fra at
> > bruge tvang for at blande grupper. Det er da meget nemmere at snakke
> > med og omgås mennesker, der ligner én selv. Det skal man da have lov
> > til,« siger Henrik Dahl.«
> >
> > Her er jeg enig. Det totalitære sidder dybt i dig Per
>
> Såeh? Jeg vil blot sørge for at det sociale boligbyggeri ikke er klumpet
> sammen, men spredt ud på enkeltlejligheder i ejerboligområderne.

Markedet vil regulere. De kommer til at mangle postbude, skolelærere
etc i velhaverghettoerne, hvis der ikke skaffes boliger som kan
betales.

Mvh
Martin

---

Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> > > det virkeligt bekymrende i denne debat er, at
> > > der findes uliberale mennesker, der ikke vil holde sig tilbage fra at
> > > bruge tvang for at blande grupper. Det er da meget nemmere at snakke
> > > med og omgås mennesker, der ligner én selv. Det skal man da have lov
> > > til,« siger Henrik Dahl.«
> > >
> > > Her er jeg enig. Det totalitære sidder dybt i dig Per
> >
> > Såeh? Jeg vil blot sørge for at det sociale boligbyggeri ikke er klumpet
> > sammen, men spredt ud på enkeltlejligheder i ejerboligområderne.
>
> Markedet vil regulere. De kommer til at mangle postbude, skolelærere
> etc i velhaverghettoerne, hvis der ikke skaffes boliger som kan
> betales.

Noget sådant reguleres ikke af markedet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> > Markedet vil regulere. De kommer til at mangle postbude, skolelærere
> > etc i velhaverghettoerne, hvis der ikke skaffes boliger som kan
> > betales.
>
> Noget sådant reguleres ikke af markedet.

Jo, hvis ikke der kommer nogle Rønne-typer på tværs

Mvh
Martin

---

Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> > > Markedet vil regulere. De kommer til at mangle postbude, skolelærere
> > > etc i velhaverghettoerne, hvis der ikke skaffes boliger som kan
> > > betales.
> >
> > Noget sådant reguleres ikke af markedet.
>
> Jo, hvis ikke der kommer nogle Rønne-typer på tværs

Og hvordan har du tænkt dig det skulle ske? Tror du at »markedet« af sig
selv »reserverer« visse ejerboliger til postbude og skolelærere, og
altså til lavere priser end hvad man ellers kan få for boligerne?

Eller tror du at det offentlige må opgive at dække disse områder med
lærere og postbude, så det må klares af private firmaer - hvor lønnen
gør det muligt at købe sig en bolig dér?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hrvzfo.8xc96o14gh9ldN%per@RQNNE.invalid...
> Og hvordan har du tænkt dig det skulle ske? Tror du at »markedet« af sig
> selv »reserverer« visse ejerboliger til postbude og skolelærere, og
> altså til lavere priser end hvad man ellers kan få for boligerne?
>
> Eller tror du at det offentlige må opgive at dække disse områder med
> lærere og postbude, så det må klares af private firmaer - hvor lønnen
> gør det muligt at købe sig en bolig dér?
> --
> Per Erik Rønne


Man kunne jo f.ex. opføre nogle udlejningsboliger?
Til priser, der kan betales af normale mennesker?
Noget man jo ganske bevidst har undladt at gøre i i nordkommunerne, for at
"holde pakket borte".
Forøvrigt er man jo i fuld gang med at lade et norsk firma forsøge at
overtage de lukrative dele af postbesørgelsen.


Egon

---

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hrvzfo.8xc96o14gh9ldN%per@RQNNE.invalid...
> > Og hvordan har du tænkt dig det skulle ske? Tror du at »markedet« af sig
> > selv »reserverer« visse ejerboliger til postbude og skolelærere, og
> > altså til lavere priser end hvad man ellers kan få for boligerne?
> >
> > Eller tror du at det offentlige må opgive at dække disse områder med
> > lærere og postbude, så det må klares af private firmaer - hvor lønnen
> > gør det muligt at købe sig en bolig dér?

> Man kunne jo f.ex. opføre nogle udlejningsboliger?
> Til priser, der kan betales af normale mennesker?

Det ville jo stride mod Martins idéer om »markedskræfterne«. Og nej, man
skal ikke opføre nogle udlejningsboliger. Nogle nye ghettobebyggelser.

Man skal opkøbe ejerlejligheder, så lejerne bliver spredt ...

> Noget man jo ganske bevidst har undladt at gøre i i nordkommunerne, for at
> "holde pakket borte".

> Forøvrigt er man jo i fuld gang med at lade et norsk firma forsøge at
> overtage de lukrative dele af postbesørgelsen.

Det er da vist bare den norske pendant til det danske postvæsen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> > Per Rønne skrev:
> > > Martin <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> >
> > > > Markedet vil regulere. De kommer til at mangle postbude, skolelærere
> > > > etc i velhaverghettoerne, hvis der ikke skaffes boliger som kan
> > > > betales.
> > >
> > > Noget sådant reguleres ikke af markedet.
> >
> > Jo, hvis ikke der kommer nogle Rønne-typer på tværs
>
> Og hvordan har du tænkt dig det skulle ske? Tror du at »markedet« af sig
> selv »reserverer« visse ejerboliger til postbude og skolelærere, og
> altså til lavere priser end hvad man ellers kan få for boligerne?
>
> Eller tror du at det offentlige må opgive at dække disse områder med
> lærere og postbude, så det må klares af private firmaer - hvor lønnen
> gør det muligt at købe sig en bolig dér?

I detaljer at forudsige hvilken vej vandet vil løbe ned ad en skrænt,
giver jeg mig ikke af med. Men mere sandsynlige scenarier end din
fantasiløse vantro, skulle vel nok kunne forekomme.

Mvh
Martin